All I Want For Christmas - JDB

Siden jeg hørte Justin Bieber, for første gang havde jeg været den Største Belieber. Jeg misundte alle der havde været "On less lonely girl", og jeg ville ønske jeg var Selena Gomez.

Hej jeg er Miley, og er 16 år gammel. Første gang jeg mødte Justin, var det ikke som forventet. Det var som om han ikke ville kigge eller snakke med mig. Hvorfor var han ikke så imødekommende som han plejede?

Novellen ligger også inde på gosupermodel.

I må meget gerne ligge en kommentar eller bedømme den! ;)

8Likes
46Kommentarer
4370Visninger
AA

1. Casting

Der sad jeg med min flotte lilla negle og mit lange bølgede kastanjebrune hår.

Siden jeg var lille har jeg haft forskellige drømme som at får en 3 meter høj bamse, se en enhjørning eller at finde Atlantis og møde Ariel, men de sidste 4 år af mit liv har mine drømme ikke ændret sig.

Det hele skete da jeg var 12 år og var på Youtube, jeg har altid synes det var sjovt at klikke på alt muligt, opdage og eksperimentere med nye ting. Så jeg klikkede på en sang, efter den på en ny sang og derefter på en ny igen, jeg har lyttet til alt muligt musik, lige fra Rock til Klassik og fra Klassik til Pop. Men den dag, der flad jeg over en, en meget speciel person Jus… Justin… JUSTIN BIEBER! Jeg ved ikke, hvad der ved ham, men et eller andet over ham, fik mig til at falde helt for ham. Siden dag, har jeg elsket ham mere og mere for hver dag der gik. Jeg er nærmest besat.

Nu, ja lige nu, kommer min drøm måske til at gå i opfyldelse. Jeg har ventet siden klokken syv i morges og om 3 kvarter er det min tur til at gå ind og præsenter om selv foran Pattie Mallette, Scooter Braun og Usher Raymond. Jeg er virkelig nervøs, hvis jeg kikser får jeg nok aldrig chancen igen og hvis jeg går videre, skal jeg være med i Mistletoe officielle video!

”Miley Robinson, Miley, jeg gentager, Miley Robinson, dommerne er klar til at tage i mod dig nu!” råbte en mand, i klædt sort tøj og et lille navneskilt.

Jeg rejste mig nervøst op og begyndte at gå hen mod manden, det føltes som om jeg var ved at falde om, jeg var svimmel og mit hjerte poppede rigtig hård ned i mit bryst. Jeg gik så godt jeg kunne og prøvede at finde et smil fra, selv om det var svært, men dommerne skulle ikke tror jeg var en surmule, for så vil jeg i hvert fald ikke få jobbet! Jeg prøvede at følge med manden så godt jeg kunne, men han gik meget hurtigt, nærmere løb. Da vi endelig nåede til enden ad den meget lange gang, kunne jeg næsten ikke få vejret. Jeg blev ved med at gentage til mig selv, at jeg ikke måtte besvime nu, for besvimede jeg nu, vil jeg dræbe mig selv.

Jeg tog en dyb indånding og åbnede døren ind til dommerne. Jeg forsøgte at hold hovedet oppe og beholde mit smil. Der vat jeg, lige over for 3 meget kendte dommer og 3 meget nære til Justin. Jeg måtte virkelig ikke kvaje mig nu, jeg har øvet mig på, hvad jeg skulle sige i en måned nu. Jeg åbnede munden, men det var bare som om orden sad fast nede i min hals og ikke gad op. Jeg lukkede igen munden og forsøgte igen, og denne gang lykkes det mig at sige noget.

”Hej, jeg hedder Miley, jeg er 16 år gammel og jeg er fra Liverpool i England. Det er en meget stor ære at møde jer, jeg kan næsten ikke tro jeg er her.”

”Hej Miley, vi er også glade for at du er kommet her i dag. Kan du fortælle os lidt om, hvorfor vi skal vælge dig frem for alle andre?” sagde Pattie sødt.

Jeg trak vejret meget, meget dybt denne gang og svarede ”Ja, det er et godt spørgsmål, jeg har fra den dag jeg så Justin på Youtube altid set op til ham, fulgt og støttet ham i hans valg. Jeg vil ikke sige jeg stakler ham, men jeg vil sige at jeg er en stor Beliber. Jeg elsker Justin meget højt og jeg vil bare blive så glad, hvis jeg blev valgt frem for alle andre. Nu vil jeg ikke sige noget grimt om de andre, for jeg kende ingen af dem, og de vil alle sammen gerne møde og lave en video med Justin, ligesom jeg.”

”Meget interessent, godt svaret. Du er vidst en klog tøs?” sagde Usher

nærmest helt overrasket og forbløffet over mit svar. Selv om jeg bare sagde hvad jeg mente og hvad der var rigtigt, jeg håber ikke de tror det er noget jeg ”bare” har fundet på.

”Tak” sagde jeg stille og genert, mens jeg huskede og smile.

Jeg løftede hovedet og kiggede op fra gulvet og på dem og pludselig sagde jeg noget, helt ubevidst. ”Jeg håber ikke I tror det er noget jeg bare finder på, for jeg er ikke en der hater andre fans, eller Justins kærester, tvært i mod jeg elsker alle, alle der gør at Justin er Justin, alle der gør ham glad og støtter ham. Følte bare at jeg måtte sige det, for jeg vil ikke have I skal tro jeg prøver på at snyde jer, så jeg kan være med.” 

Jeg kunne se at Scooter Braun havde et meget stort smil i ansigtet.

Da jeg så det blev jeg helt glad for at jeg havde sagt det.

”Tak skal du have Miley, det var alt hvad vi skulle bruge. Du får besked, hurtigst mulig om du kommer med eller ej. Du skal ud den vej.” sagde Scooter Braun.

Jeg gik ud ad døren, og var helt lettet inden i, stakkels alle de andre der stadig ventede. Mens jeg gik hen mod togstationen, tænkte jeg alt hvad jeg havde sagt i gennem, igen og igen. Jeg blev mere og mere trist over hvad jeg havde sagt, jo mere jeg tænkte over det. Men jeg kunne ikke lade vær med at tænke over det, og når jeg prøvede, endte det med at jeg tænkte over det igen.

Da jeg nåede hen til stationen satte jeg mig ned på en bænk og ventede på at mit tog skulle komme, klokken var tyve minutter i tyve og toget kom klokken tyve. Det betyd at der var mere tid til at tænke på castingen, hvilket ikke var godt. Jeg sagde ingenting forkerte og min attitude var sød. Jeg var helt mig selv foran dommerne, hvis man ser bort fra nervøsiteten. Jeg tror ikke helt de lagde så meget mærke til at jeg var nervøs, især ikke efter det jeg sagde til sidst. Men er det godt eller dårligt?

Toget kom og jeg satte mig, på min plads. Jeg ringede til min mor, jeg kunne ikke klare at tænke mere.

”Hej mor” sagde jeg træt

”HEJ MILEY! Hvordan gik det, hvordan har du det, hvor er du og øøh hvordan gik det? jeg har ikke ringet, for jeg har været bange for at ringe til dig, mens du var inde.

”Jeg har det fint, eller jeg ved det ikke, jeg er meget træt. Jeg ved ikke hvordan det gik, dårligt, måske.” Jeg kunne mærke mine øjne svige og jeg begyndte stille at græde og hulke.

”Lille skat, hvad er der dog galt?” Sagde min mor helt sukkersødt og med en smule angst i sin stemme

”Mor jeg vil bare så gerne være med hvis jeg ikke kommer med så.. så.. ja så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre!”

”Skat, husk nu på at det er Justin, den største af de største Justin bieber, alle teenage pige er besatte af ham, der har været flere tusinde piger til den casting, du skal være glad for at du er, hvor du er. Mange piger har ikke fået chancen at blive castet, fordi der er så mange der gerne vil.” sagde min mor helt lettet, jeg tror hun følte sig rigtig mor artig lige der.

”Mor jeg vil rigtig gerne, have haft dig med i dag! Jeg savner dig.” Sagde jeg helt udmattet og stoppede med at græde.

”jeg vil også gerne have været med dig skat, men jeg kunne ikke tage fri fra arbejde. Jeg savner også dig, men heldigvis er du jo snart hjemme igen.” Sagde min mor.

Vi talte i så lang tid at jeg ikke engang lagde mærke til tiden, men til sidst sagde min mor at hun skulle lægge på, for ellers kunne hun ikke komme op på togstationen og hente mig. Jeg skyndte mig at lægge på, og stirrede på den tomme sæde over for mig.

Det første jeg gjorde da jeg kom hjem var at åbne køleskabet, tage noget smør og syltetøj ud og smøre en mad. Jeg var så sulten, så det føltes dejligt endelig at få noget at spise. Da jeg var færdig, lagde jeg mærke til at min mor stod og kiggede underligt på mig. Hun blev ved med at kigge på mig, selv om jeg gav hende ”hvad” blikket.

”Hvorfor købte du ikke noget mad, for de penge jeg gav dig?” Sagde min mor strengt.

”Jeg kunne ikke bare gå, jeg var bange for at der var nogle der vil komme og råbe mit navn op. Og tænk sig hvis jeg ikke havde været der, så var der en anden der havde fået min plads! Og for resten var jeg ikke sulten, nervøsiteten havde taget over.” Sagde jeg og gav hende ”hold kæft, hvor er du irriterende” blikket.

Hun tavs og smilede bare. Jeg hader når hun leger ”mrs. Jeg er en ansvarlig mor”. Men hun havde alligevel ret. Jeg gik op på toilettet, børstede mine tænder meget grundigt og gik over og kyssede min mor godnat.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...