Skjult Kærlighed.

Sommerferien er slut og Alicia(Al) starter i skole igen. Hun nyder at være sammen med hendes bedste ven Jake. Men i hendes klasse er der startet en ny dreng, Dylan, som hun pludselig føler sig en smule draget af. Og så er der kappen som hun har arvet af sin bedstemor.

3Likes
9Kommentarer
1276Visninger
AA

1. Første skoledag.

Al sad på sin seng og beundrede tingene. De ting hun havde arvet af sin bedstemor. Foran hende lå en skotøjsæske med en gammel, blå kappelignende ting. Ved siden af lå en æske hvori der havde været den smukkeste halskæde, som hun nu sad med i sine hænder. Den var af sølv og når hun tog den på sad den tæt rund om hendes hals. Den var dækket af små runde sorte sten hele vejen rundt undtagen i midten, hvor der var én stor sort sten, som var formet som et hjerte. Hun kom til at tænke på noget af det sidste bedstemoren havde sagt til hende ”Du ved det er ægte kærlighed den dag du møder en mand, du ikke kan gemme dig for. En dag vil du forstå hvad jeg mener.” Hun kunne sidde og stirre på den smukke halskæde i timevis. Men hun blev revet ud af sine tanker da en mobil ringede. Hendes mobil. Hun tog den.

”Det er Al.”

”Hey Al, jeg kommer og henter dig om en halv time. Første skoledag er virkelig forfærdelig. Så er der et år mere med skole foran os, inden vi får sommerferie igen. Og vinter, mind mig ikke om det”

”Hahaha, du er skør Jake! Men gud hvor har jeg savnet dig.”

”Ja i lige måde Al, men du slipper heller ikke for mig i nærmeste fremtid.”

”Det godt. For du slipper heller ikke for mig.”

Åh gud, hun havde travlt nu. Hun sad stadig i nattøj, og manglede også at spise morgenmad. På  den ene side ville hun gerne have Jake kom med det samme, fordi hun havde savnet ham, men på den anden side ville hun gerne have mere end en halv time, for hun orkede ikke at skynde sig nu. Men en halv time var en halv time hvad enten hun ønskede det eller ej. Hun smuttede ud af sengen og   gik ud på bade værelset hvor hun smed tøjet, og hoppede ind under bruseren. Hun følte sig straks mere frisk. Inden længe ringede det på døren og hun løb ned ad trappen nu iført et par stramme jeans, en top og en cardigan. Hun omfavnede Jake i et stort knus. Han var hendes bedste ven. Det havde de været siden de var små. Hun kunne snakke med Jake om alt. Tit når de var sammen lå de bare og så film og nogle gange sloges de indtil de så faldt ned ad sengen og lå på gulvet hvorefter de brød ud i et enormt grineflip. Jake, hendes Jake som nu igen kom og hentede hende hver dag inden de skulle i skole. Den tanke elskede hun. Alt var som det plejede at være.

 

Hun gik gennem klassen på vej ned til sin plads, da hun fik øje på en dreng der sad nede bagerst i klassen, ved siden af vinduet til højre for midtergangen. Faktisk sad han lige bag ved hende. Han havde mørkt hår og gyldenbrune øjne. Han var utroligt smuk. Han kiggede op og fangede hendes blik, så de fik øjenkontakt. Så smilte han til hende. Et utrolig sødt og varmt smil. Hun kiggede væk. Flov over at hun var blevet afsløret i at beundre ham. Hun satte sig ned og kort efter kom hendes lærer Mr. Andersson ind i klassen og begyndte at undervise i matematik. Hun nåede kun at høre ham begynde at byde klassen velkommen tilbage efter ferien, før hun var helt væk i sine egne tanker. Hun kunne mærke hårene rejse sig på hendes arm. Hun vidste uden at kunne se det, at han kiggede på hende. Ham den nye. Hun sad helt stille. Hvem var han? Hvor kom han fra? Hvorfor kiggede han sådan på hende? Timen føltes uendelig lang. Det eneste hun koncentrerede sig om var bare at side, helt uberørt og prøve at undgå opmærksomhed. Endelig ringede det ud og hun styrtede hen mod døren. Hun kunne ikke klarer at være i rum med ham lige nu. Hun måtte have ham lidt på afstand. Et sted hvor han ikke kunne betragte hende. Men som hun troede det var ved at være ovre, blev hun standset af noget der havde fat i hendes arm. Hun vendte sig om og kiggede direkte ind i et par smukke gyldenbrune øjne. Den nye dreng. Ved siden af ham stod deres lærer Mr. Andersson.

”Alica, vil du ikke være sød at vise Dylan rundt? Han er jo ny her og kender ikke stedet så godt.” Hun var målløs, og nikkede bare. De gik ud på gangen.

”Hvor kommer du fra?” spurgte hun for at bryde den lidt pinlige tavshed.

”Lidt rundt omkring, min far rejser meget rundt så jeg har boet lidt over det hele men jeg er blevet træt af at flytte, så nu bor jeg her hos min mor. Så du slipper nok ikke for mig lige med det samme.” Sagde han med et stort drilagtigt smil. Hun kunne ikke lade være at smile tilbage. Måske var han ikke så slem som hun først havde troet?                                 

Resten af dagen gik godt. Jake var vild med Dylan og hun måtte da os selv indrømme at han ikke var så slem endda.

 

Nu lå hun igen på sengen med de arvede ting. Hun tog kappen op ad æsken for første gang. Den så gammel ud. Så tog hun den over skuldrene og trak hætten op. Den mindede hende om dem hun havde set prinsesser tage på i film når de skulle ud i byen og ingen måtte genkende dem. Hun grinte for sig selv og gik hen foran spejlet. Hun stivnede. Det kunne ikke lade sig gøre. Det kunne ikke være virkeligt! Når hun kiggede sig selv i spejlet var der... ingenting. Hun var usynlig! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...