Sådan er livet!♥

Ever siger farvel til sit liv i Japan og siger goddag til sit nye liv i England. Hun får hurtig en veninde, Pat!♥ Men der er også en dreng, Mils som hun hurtigt falder for, men der er noget mærkeligt ved den fyr?

1Likes
1Kommentarer
657Visninger
AA

1. Farvel!

"Hvorfor?" Græder jeg stille. "Jeg vil ikke væk fra Japan!".
Det banker på døren. "Skat?" Siger Mor
"Gå din vej!.. Jeg gider ikke snakke, Okay!"
"Skat, hør her...Imorgen er det din sidste dag i din skole, så du skal gøre hvad du skal gøre, Okay"
"Nej, jeg bliver her!"
"Det kan du ikke!"
Jeg svare ikke. Lidt efter går hun. "Jeg vil ikke væk" Tænker jeg og lidt efter sover jeg.

"Skat, der er aftensmad!" Råber Far. Jeg vågner fra en dejlig drøm som jeg havde håbet var virkelighed. Jeg tørre hurtigt tårerne væk og løber ned. Da maden kommer på bordet kan jeg mærke hvor sulten jeg er. De spiser lidt i stilhed ind til Far bryder den.
"Vil du se hvor vi skal bor, Ever?" Siger Far. Jeg får tåre i øjene af at tænke på det. Mor sender Far et skrapt blik.
"Åhh nej, Ever det var ikke for at gøre dig ked af det"
" D-Det Okay" Siger jeg. Resten af aften siger de ikke noget om hvor vi skal bor og heller ikke noget om England. "Jeg vil hurtigst op på mit værelse som muligt" Tænker jeg.

Da jeg vågner næste dag, tænker jeg at det er en normal hverdag, men jeg kommer hurtigt i tanke om det er min sidste skoledag! Jeg må bide mig i læben for ikke at græde. Jeg snupper hurtigt en tøjre og nogen bukser. Og så skovler jeg hurtigt harvergrøden i munden og smutter i skole! Jeg skal nyde den sidste dag i min skole så godt som muligt! I første time har vi japansk og jeg får sagt Farvel til min lære. Næste time går hurtigt og min veninde, Muik og jeg smutter hurtigt ud i kantinen!
"Hvor vil jeg ønske jeg ikke skulle sige Farvel" Siger jeg og jeg kan mærke at tårene presser på!
"Det ville jeg også ønske" Siger Muik.
Jeg giver hende et stor kram og denne gang kan jeg ikke holde tårene til bage!. Jeg begynder og græde. Muik trøster mig,men det hjælper ikke!. Det frikvater får vi ikke noget at spise, men det er lige meget.
"Jeg skal hjem efter 4 time!" Siger jeg stille. Da vi er på vej til 3 time
"Åååhh nej!" Siger Muik.
"Kommer du ikke med ud og siger Farvel?"
"Jo!"
Og vi smutter ind til billedekunst. "jeg ville ønske timerne gik langsommere" Tænker jeg! Men timerne går rigtig hurtigt og pluslig er vi kommet til der hvor vi skal sige Farvel
"Farvel, du har mit nummer og mail, så kan vi skrive" Siger Muik.
"Jepper!"
Jeg sætter mig ind i bilen. Og lidt efter kører vi.
"Farvel, Bv forever!" Råber jeg ud af vinduet til Muik
"Forever!" Råber hun tilbage!
Jeg fælder en tårer, men jeg får den tørret væk!
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...