Ægte?

Om en lille pige som mærker noget varmt inden i, men kan ikke finde ud af hvad det er.

0Likes
0Kommentarer
655Visninger
AA

1. Novelle: Ægte?

Han sad i bagruden på bilen. Og kiggede ud gennem forruden. Andet laver han ikke. Han kiggede bare. Ind i mellem vendte jeg mig om og så op på ham, men han kiggede ikke tilbage. Mor sad foran med lillebror på skødet. Far sad foran rattet og styrede bilen. Han sad stadig i bagruden. Armene hang ned langs siden og, de korte ben strakte sig ud i bilen. Vi vældede næsten alle sammen. Lillebror begyndte at græde, og mor trøstede ham. Far rettede bilen op efter det skarpe sving. Jeg satte mig op i sædet igen. Jeg vendte hoved for at se, om han skulle have hjælp med at sætte sig op. Men han sad der ikke. Nu sad han ved siden af mig og kiggede frem i mor’s sæde. Han havde ikke gjord sig den ulejlighed at tage sele på. Jeg kiggede væk. Lidt efter kiggede jeg igen. Bare for at tjekke, at han ikke var faldet. Det var han ikke. Han sad og kiggede på mig. Jeg rødmede og kiggede hurtigt væk. Han måtte ikke se, at jeg rødmede, når han så på mig. Vi var tråds alt i familie. ”Det kan ikke passe. Hvordan kan han kigge sådan på mig? Er det virkeligt mulig? Hold nu op, selvfølgelig er det ikke det. Men hvordan kan det så være, at han kiggede på mig? Kiggede! Åh … jeg bliver forvirret af alle de tanker. Stop! Det er jo ikke sandt. Jeg må have slået hovedet før, da far drejede. Han kan under ingen omstændigheder have kigget på mig!” Jeg vendte mit hoved og kiggede over min skulder. Han sad og kiggede ind i mor’s sæde igen. Eller stadig. Jeg sukkede. Jeg var glad. Jeg var skuffet. Jeg havde taget fejl. Selvfølgelig havde han ikke kigget på mig. Det var jo umuligt. Jeg sukkede og vendte mig med front mod far’s sæde. Far drejede skarpt igen. Vi væltede alle sammen og lillebror begyndte at græde igen. Jeg sukkede og satte mig op, da jeg kunne mærke et hoved mod min skulder. Hans ansigt var vendt mod min skulder, så jeg så kun baghovedet. Jeg gispede af forskrækkelse og tog fat i hans skuldre og hev ham op at sidde, så han sad med ansigtet vendt mod mor’s sæde. Han skulle ikke se, at jeg rødmede igen. Jeg tillod mig et stjålent blik og så til min forfærdelse at han rent faktisk sad og kiggede på mig. Mig! Det var ikke til at fatte. Han sad der med hoved drejet 90 grader for at kigge på mig! Det var ikke muligt. Overhoved ikke. Hvorfor skulle han kigge på mig. ”Det kan ikke, kan ikke, kan ikke passe. Hvorfor kigger han på mig? Hvordan kan han kigge på mig? Det er bare ikke muligt.” Jeg kiggede væk. Rødmede. Kiggede igen. Han kiggede stadig på mig, men var nu kommet lidt tættere på. Han sad helt stille. Han bevægede sig aldrig, mens jeg kiggede, så jeg vendte mig om igen. Mit hjerte begyndte at banke hårdere, da han kildede min overarm. Jeg lukkede øjnene og vendte mig om mod ham. Mit hjerte sprang et slag over, da hen let trykkede sin lille mund mod min. Jeg turde ikke åbne øjnene af frygt for, at han ville trække sig tilbage, hvis jeg gjorde det. En lille ting drillede mig dog stadig: ”Hvorfor er jeg forelsket i en bamse?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...