A Love Song

Da Haley Stewarts far ryger i fængsel, bliver hun nød til at flytte hjem til, sin mors bedste veninde, da hendes mor følger sin drøm i Afrika. I Californien møder hun den modbydelige søn, Zach, som er hendes mors bedste venindes søn. Han gør ikke andet end at gøre livet surt for Haley. Men da hun møder den små kriminelle Caleb, som er Zachs bedste ven, forandres alt.

1Likes
1Kommentarer
833Visninger
AA

1. Kapitel 1. Haleys synsvinkel.

Jeg kiggede ud af mit sidevindue, imens verden fløj forbi mig. Bilen bevægede sig så hurtigt, at jeg knapt kunne mærke den varme luft fra Californien, som jeg nu befandt mig midt i. Tankerne i mit hoved fløj afsted fra den nye skole, jeg skulle gå på, og til hvad min far og mor lavede lige nu.
Jeg kunne flere gange mærke Courtney, min mors bedstevenindes bekymret blik på mig. Jeg skulle tilbringe resten af min skoletid sammen med hende og hendes familie, som jeg aldrig har mødt. Fantastik.
Min mor var lige nu i Afrika for at følge sin drøm om, at gøre verden til et bedre sted - så tydeligvis kan jeg ikke være hos hende, ligemeget hvor meget jeg ønskede det. Min far sad inde i fængslet, og afsonet sin dom på omtrent 5år – heller intet hjælp at hente der, men efter det han havde gjort mod mig og min mor, så havde jeg heller ikke lyst til at hente hjælp derfra.
”Fem minutter til, søde.” Sagde Courtney med sit blik hvilende på den solbeskinnede vej.
Jeg nikkede fraværende, da jeg var opslugt i mine egne tanker.

Courtney havde allerede taget min kuffert ud af bagagerummet, da jeg svingede mine ben udad bilen. Foran mig stod et toværelse hus, som var malet mørketrød, og havde et sort tag over sig. Hoveddøren til huset blev åbnet op, og en dreng på næsten min alder kom til syne. Zach.
Zachs kønne bruneøjne gav mig elevatorblikket, og lod kort en hånd igennem hans strittende lysehår. Hans hvide T-shirt lagde ikke skjul på hans veltrænede overkrop glide op.
Jeg vendte mig kort om for at tage min guitar der lå på bagsædet sammen med min rygsække, hvor alle mine betydningsfulde egendele lå i – også min sanghæfte.
Courtney gjorde tegn til, at komme indenfor i det lille hus, da jeg stod foran deres hoveddør, Zach var allerede forsvundet indenfor, uden at hilse på mig, eller byde mig velkommen, men det tog jeg ikke personligt.
Hun viste mig kort rundt i huset, og fortalt mig hvor de forskellige ting lå, og derefter førte hun mig ovenpå til det værelse jeg skulle bosætte mig i.
Courney stoppede pludselig op ved en dør, der sikkert førte indtil det værelse jeg skulle have.
”Zach og dig bliver nødtil at dele værelse. Jeg håber ikke, du har noget imod det.” Sagde hun. Jeg nikkede til hende, og hun forsvandt nedad trapperne.
Jeg tog en dyb indånding og bankede på døren, hvor man tydeligt kunne hører højt musik indefra.
Og kort efter kunne jeg hører en hæs stemme råbe noget, jeg ikke forstod, men tog det som et kom ind.
Da jeg åbnede døren, så jeg et typisk drengeværelse, og Zach der lå på sin seng med sin computer på skødet, og så meget fraværende og utilfreds ud samtidig. Han kiggede ikke engang op, da han mumlede der, og pegede på sengen som var mast ind i et hjørne af værelset. Jeg gik hentil sengen, og begyndte at pakke ud, eller det vil sige, at jeg tog noget tøj opad kufferten, og så spørgende på Zach, som stadig ikke skænkede mig et eneste blik. Jeg sukkede.
”Undskyld?” Sagde jeg lidt højt for at overdøve det forfærdelige musik han lyttede til.
”Du kan smide alt dit lort under din seng.” Mumlede Zach og rettede lidt på sig, så han sad ordentligt. Jeg smed mit tøj på sengen, tydeligvis irriteret over hans opførelse.
”Hvad er dit problem?!” Spurgte jeg højt, men han svarede ikke. Jeg gik hen og slukkede for højtalerne, hvilket fik ham til at se op på mig med et irriteret ansigt udtryk.
”Hvad er dit problem?!” Kom det fra ham, imens han rejste sig fra sengen.
”Hvad mit problem er? Hvad er dit problem?” Svarede jeg igen hurtigt, og stillede mig foran højtalerne så han ikke kunne tænde for dem, og dermed ignorere mig igen.
”Mit problem er, at du tror, at du kan komme her, og overtage mit værelse.” Sagde han irriteret og stillede sig foran mig, ”Og tændt så de højtalere!”
Jeg smilede bare en smule flabet til ham, ”Ikke før du giver mig et skab, hvor jeg kan lægge mit tøj.”
Han himlede med øjne, og pegede på en lille kommode der stod ved siden af hans store skab.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...