The Continue (Færdig)

2eren til ''Against the odds''

Christopher Wild er blevet U.S.A. Most wanted driver efter han forlod hans hjem, har Christopher kæmpet sig op af blacklisten, han er blevet nummer 1.
Rosamindy Abernoon har valgt at følge sin fars ønske, hun er begyndt i Danmarks politi. Hun er chef og styrer det hele. Hun ejer sine kollegaers respek, de retter sig efter hendes mindste vink.
Men Amerika's politi sender Rosamindy et brev, de har brug for hendes hjælp til at fange denne driver, uanset hvordan de har prøvet for at fange Christopher, undslipper han altid. De håber på at Rosamindy kan fange ham, fordi han koster staten mange penge. For mange penge.
Men tager Rose afsted?
Hvis ja, hvad sker der så når de to tidligere turdelduer møder hinanden igen?
Dør Christopher i en ulykke i sin bil?
Kan Rosamindy gennemfører sit job, når hun finder ud af at ham hun jagter, er Christopher?
Tager Rosamindy Christopher tilbage?

13Likes
193Kommentarer
9165Visninger
AA

47. Rose - Stød

De fortsatte med at give ham stød, og jeg lænede mig desperat ind foran deres stødgivende tang for at hindre at Chris kom mere til skade. Jeg sad ned på gulvet med hans hovede i mit skød, og tårene farede ukontrolleret ned over mine kinder. Jeg så op på vagterne med et sødt, uskyldigt blik, og til sidst virkede det. De stoppede med at give ham stød.

"Vi skal nok stoppe, dame, men vi bliver nødt til at sætte ham i en en-mands-celle. Han er simpelthen for farlig for de andre fanger," sagde en af vagterne og hev Chris op at stå. Han fulgte ham med hen i cellen og smed ham ind. Han tøvede lidt med at låse døren mens jeg var derinde, men jeg nikkede opfordrende til ham. 

"Jeg kalder, hvis der er noget," sagde jeg, og smilede svagt til ham. Efter han var gået satte jeg mig ned, ligeglad med at gulvet var hårdt og koldt, og tog Christophers hoved i mit skød igen. Jeg børstede ham blidt ren for skidt og strøg ham blidt over kinden med min hånd, som føltes meget varm. Han lå stille, var besvimet, men han trak vejret. Det var jeg sikker på, for jeg lænede mig flere gange ned og lyttede til det.

Jeg kyssede blidt hans læber, dog på en så forsigtig måde at han umulig kunne vågne af det. Han trak dog vejret lidt tungere, og jeg skyndte mig at fjerne mine læber fra hans, før han begyndte at hoste. 

Lidt senere glippede han med øjnene, og jeg så lykkeligt ned i dem. Da han så mig, smilede han stort og rejste sig for hurtigt op, så han tog sig til sit ømme hoved. Jeg tog min bløde jakke af og lagde den på gulvet, så hans hoved kunne ligge der. Han så mistroisk på mig, men jeg sendte et bestemt blik tilbage til ham, så han lagde sit hoved på den og slappede af.

"Hvor længe har jeg været væk?" mumlede han, og spredte armene ud som en invitation til at jeg skulle ligge mig sammen med ham. Selvom gulvet var hårdt og koldt lagde jeg mig alligevel, for i hans arme var jeg tryg og varm.

"Et par timer, tror jeg," svarede jeg, og indåndede hans duft. Den var lige så god som den plejede at være, han havde ikke ændret sig overhoved. Han strammede grebet om mig og kyssede mig i håret.

"Det må du undskylde, skat," sagde han og jeg løftede hovedet og så smilende på ham.

"Det gør ikke noget, så længe du er i god behold," svarede jeg og kyssede ham blidt på munden. Dog blev det hurtigt vildere, og da jeg trak mig væk smilede han fjoget. "Hvordan har du det?" spurgte jeg, og lå igen i hans arme.

"Godt når du er her. Ikke så godt når du ikke er her. Det er et hårdt fængsel," svarede han, og jeg bed mig i læben. Jeg vidste, at jeg blev nødt til at spørge ham om det, og jeg tog en dyb indånding, før jeg hviskede mit spørgsmål til ham.

"Hvorfor kom du ikke?"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...