The Continue (Færdig)

2eren til ''Against the odds''

Christopher Wild er blevet U.S.A. Most wanted driver efter han forlod hans hjem, har Christopher kæmpet sig op af blacklisten, han er blevet nummer 1.
Rosamindy Abernoon har valgt at følge sin fars ønske, hun er begyndt i Danmarks politi. Hun er chef og styrer det hele. Hun ejer sine kollegaers respek, de retter sig efter hendes mindste vink.
Men Amerika's politi sender Rosamindy et brev, de har brug for hendes hjælp til at fange denne driver, uanset hvordan de har prøvet for at fange Christopher, undslipper han altid. De håber på at Rosamindy kan fange ham, fordi han koster staten mange penge. For mange penge.
Men tager Rose afsted?
Hvis ja, hvad sker der så når de to tidligere turdelduer møder hinanden igen?
Dør Christopher i en ulykke i sin bil?
Kan Rosamindy gennemfører sit job, når hun finder ud af at ham hun jagter, er Christopher?
Tager Rosamindy Christopher tilbage?

13Likes
193Kommentarer
9174Visninger
AA

14. Christopher - Jeg troede?

"Ikke nu." Jeg lod blikket løbt hen over hendes lår, hvor kuglen var ramt. "Jeg ved virkelig ikke hvordan du vil forklare det her til din chef, Rosamindy, men.." Jeg fejede hende op i mine arme, som en baby. "Lige meget."

Mikkel fulgte mig som en skygge. "Mikkel, tag min Ferrari hjem. Jeg ringer til dig senere. Lad være med at falde i søvn." Jeg kiggede ned på mig højre lomme. "Giv mig din tshirt, nøglerne ligger i min højre baglomme."

Mikkel kiggede skeptisk på mig. "Jeg tager dig altså ikke på røven, Christopher, desuden er den her den eneste jeg har med"

Jeg kastede irriteret nøglerne over til Mikkel, trak mit bælte ud fra mine bukser og holdte dem oppe med en hånd. Jeg satte mig på knæ foran hende med mine bukser halvejs nede over min røv.

Forsigtigt satte jeg mit bælte rundt om hendes lår over der hvor kuglen var ramt, for at forhindre hende i at miste unødvendigt blod. Var det bare mig eller så hun allerede lidt bleg ud?

"Det stramer.." Jeg tog ikke blikket fra bæltet, jeg var ved at lukke.

"Det er det der er meningen, Rosamindy." Jeg kunne ikke forhindre migselv i at grine dæmpet.

Men Rosamindy kommenterede det ikke.

Jeg små løb rundt om bilen og smed mig ind på fører sædet. Hvad jeg havde glemt var min pistol som lå i min baglomme.

"Av!" Jeg tog mig pistol fra min baglomme og lagde den mellem mine ben.

"Ehh, Christopher? Er den pistol ikke ulovlig?" Hendes blik var rette mod.. enten pistolen eller mit skridt..

Jeg smågrinede. "Jo, nu du nævner det er den faktisk."

Hun kiggede ud af vinduet. "Hvor har du den her bil fra? Den virker ikke som den stille type. Jeg gad godt se hvor hurtigt jeg kunne presse den op i hastighed..." Det sidste var mest hentydet til migselv.

"Jeg har lånt den" Sagde hun kort for hovedet. "Og det er en dårlig ide, jeg har tænkt mig at levere den tilbage i samme stand som da jeg lånte den." Hun kiggede stadig ud af vinduet.

"Jeg skal nok finde frem til ham du lånte den af, smukke. Jeg har kontakter over hele landet." Jeg sendte hende et smil, hun ikke så. Jeg sukkede og afprøvede dens acceleration. Jeg var sikker på at det lugtede at brændt gummi udenfor.

 

Det var så den sidste sætning på den biltur.

Først da vi nåede hospitalet, tude jeg sige noget igen. Da hun steg ud, løb jeg rundt om bilen. Og greb hende igen og bar hende som en baby. "Sæt mig ned, Christopher!" Hvæsede hun af mig.

"Nej, Rosamindy. Det der var min skyld, så jeg.." Min mobil ringede og jeg smed hende op på min skulder.

"Christopher, snak mens du kan." Rosamindy sparkede mig i maven. Jeg gryntede utilfreds af hende.

"Christopher!!! Jeg har problemer! Politiet fangede mig i et baghold, jeg kan ikke holde dem på afstand. Jeg tror de tror jeg er dig!" Det var Mikkel, han lød pansik. Og det var han helt sikkert også...

"Kom hen til hospitalet, jeg er her. Så redder jeg din røv." Jeg lade på og lagde min mobil ned i baglommen sammen med min pung og pistol.

Jeg satte Rosamindy ned. "Det lader til du får din vilje, plus et blåt mærke til mig. Jeg tog mig til mit ribben der hvor hun havde ramt mig..

Min røde Jaguar brød stilheden, da den kom susende over vejen. Jeg kyssede hende på panden og maste hendes bilnøgler ned i hendes baglomme. "Jeg elsker dig endnu." Så slap jeg hendes hånd og løb over mod den skinnende røde bil. Jeg åbnede fører døren og brølede til Mikkel at han skulle rykke sig. Han gjorde det uden at klage. Jeg satte mig ind og spændte min sele imens jeg kørte. Jeg tog en hel runde på hospitalets store parkeringsplads.

Så fyrede jeg nitroen af. Som en blå ild der brød ud som flammer af de to udstødningsrør. Jaguaren bliv skudt afsted, som affyret fra en pistol.

Jeg nåde alligevel at se en af bilerne standse ved hénde. Hvordan mon Rosamindy ville forklare sin chef at hun var mødtes med mig?

Jeg begyndte at sved ved tanken og skubbede den derfor væk. Jeg havde nok at gøre med at holde øje med de almindelige biler. Jeg skulle ikke nyde noget af et sammenstød. Ikke i dag.

Som sendt fra himlen kom afkørslen til motorvejen. Jeg drejede derind og speedede op. Panserne forsvandt i horisonten.

Jeg var ikke i humør til at lege med dem... Ikke lige nu.

Rosamindy sneg sig hele tiden ind i mit hoved. Hvad ville der ske med hende?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...