Memories from last Winter

"When it snows, you have two choices: shovel or make snow angels." En skytsengel kan gøre mange ting, men indenfor love og regler. Men for at blive skytsengel må man også opgive et par ting, deriblandt kærlighed. Når den forbudte følelse blusser op i ens hjerte, hvilken vej vil man så vælge?

10Likes
63Kommentarer
3260Visninger
AA

6. 5th Memory: Rage

  Yunho satte telefonen på højtaler, så jeg også kunne høre hvad der blev sagt. I tilfælde af at jeg skulle benægte at lytte, til hvad Yunho sagde. Så jeg virkelig så upålidelig ud?

 

  "Annyeong, Yunho-hyung!" lød det fra telefonen, hvorfor lød han meget mere glad. Noget siger mig, at Onew hellere vil have Rin-Rin som op-tjekker på ham. Jeg sendte dødstrusler, gennem øjnene, til telefonen.

  "Annyeong, Onew-nim! Hør her, vi har et lille problem her over, en fan," sukkede Yunho. Jeg lagde mine arme over kors, jeg havde da ikke lavet nogle ulykker! Lige udover at skyde rundt, med en Steyr AUG1, efter Len, men det havde de jo ikke set.

  "Fan, hvad har det med mig at gøre?"

  "Siger en blond, indbrudstyv, forfølger, pervers, sær, stædig og voldelig pige dig noget?" spurgte Yunho så, mens han kiggede med hævet øjenbryn på mig. Jeg var ingen pervers, sær og stædig pige - det er unni! Jeg er blond, voldelig, god til at bryde ind og forfølge folk.

  "Er du ikke sikker på hun ikke har mørke brunt hår?"

  Yunho så på mig, for bare at være helt sikker, inden han svarede. "Hun er en blondine."

  "Jeg kender ingen der er voldelig, stædig, pervers, forfølger, indbrudstyv, som også er blond. Kun en brunette," svarede Onew.

  "Fint, tak for det O-"

  Jeg snappede telefonen ud af hånden på Yunho, en knap i mit hoved var allerede tændt.

  "LEE JINKI, HVIS DU IKKE FÅR DIN RØV HERHEN, SKAL JEG PERSONLIGT SØRGE FOR DIG OG RIN IKKE FÅR HINANDEN AT SE!" råbte jeg ad telefonen, selv Yunho trak sig væk fra mig. Der var stille i den anden ende. Onew, du er vel ikke død af chok, vel?

  "Ha-Ha-Hannah-nim?" spurgte han nervøst.

  "Lyder jeg måske som julemanden? Kom og hent din sunbae!"

  "Javel, frue! Jeg kommer så hurtigt jeg kan!" svarede Onew tilbage, med stor panik i stemmen. Jeg afsluttede opkaldet og rakte en skræmt Yunho hans telefon.

 

  Vi sad i stilhed, og ventede på Onew. Changmin havde fået tøj på igen, heldigvis, Yunho havde skiftet til noget mere afslappende tøj og jeg sad bare bare i deres sofa. Normalt ville jeg hive et eller andet op fra min jakkelomme, men Changmins nøgne krop havde været mod min jakke og det ville ikke være normalt at fiske ting fra sin lomme. Hvilket minder mig om, at jeg skulle have fyldt lageret op igen og at den skulle vaskes.

  Det var så også først nu, at jeg lagde mærke til hvor stor deres lejlighed var. Åben stue sammenhængende med køkkenet, to store sove værelse, et badeværelse og et stort skab. De bor i dette luksus, mens jeg skal sove udenfor i alt slags vejr! Det her sted var kun for to personer, så Onews sted burde da være større, ikke? Det ville kun være logisk, siden de var fem medlemmer i SHINee.

  Vores stilhed blev afbrudt af et højt brag, der kom fra hoveddøren. Vi kiggede alle tre i den samme retning og bagefter på hinanden. Jeg slog mig selv i hovedet, for jeg vidste godt hvad der var sket. Jeg rejste mig uden at sige noget, for at gå hen og låse døren op. Jeg hjalp Onew op på benene igen og trak ham med ind i stuen, døren blev smækket i med et hårdt spark. Onew satte sig ved siden af Yunho, måske for noget beskyttelse, mens han kiggede bange på mig. Han vidste hvad der ville ske. Jeg tog en dyb indånding, inden jeg begyndte.

  "Lee Jinki! Uanset hvor berømt du bliver, skal du ikke glemme din noona her! Og du skal slet ikke sammenligne hende med den skøre i den anden afdeling, vi er absolut ikke de samme. Hvis du vil se din kære Rin-Rin igen, ved du at du skal gøre hvad jeg siger. Og pas, for Guds skylds, på alle de sindssyge voldtægtsfugle der findes derude!"

  Min pegefinger hvilede vredt på hans pande, jeg var kommet ud med min vrede. Nu ville jeg da ikke gå amok på Yunho.

 

  "Jeg undskylder mange gange, men min sunbae er ikke engang jeres fan. Hun gider ikke engang at lytte til hendes dongsaengs musik," undskyldte Onew, efter at have forklaret en hel masse til Changmin og Yunho. Jeg sad nu og halvsov op af Changmin, fordi det allerede havde været en meget hård dag. Normalt står jeg bare og glor, men i dag har jeg skulle løbe rundt og skyde. Jeg mærkede at Changmin forsigtigt lagde sin arm omkring mig, mens han stille nussede min arm. Det føltes rigtig dejligt, følelsen af varme og tryghed. Den følelse jeg normalt skulle give.

  "Så du siger at I to har kendt hinanden siden du blev født, men hun har aldrig gidet at lytte til din musik efter du blev kendt?" spurgte Yunho nysgerrigt, jeg mærkede hans blik på mig. Jeg slog øjnene op og så tilbage på ham.

  "Du kan godt glemme det, jeg har heller ikke hørt jeres musik. Jeg har ikke engang tid til sådan noget," gabte jeg, så trættende mennesker kunne være. Sulten gnavede i min mave, heldigvis sagde den ikke lyde, men jeg orkede simpelthen ikke at bede om mad. Der var desuden også en tidsrejse der skulle arrangeres, så nye skytsengle kunne se hvad man ikke skulle gøre. At de skulle se nogle af de fejl jeg havde lavet, i gennem tiden. Nye skytsengle, fejl, tidsrejse. HOLY MOTHER OF STUPID FORGETFULNESS!! Jeg skulle også have Onew med på den tur!

 

  "Sub specie aeternitatis i aften, Onew!"

  "HAAAH?! Hvorfor får jeg det først af vide nu?!"

  "Glemsomhed."

  Jeg smilte udskyldigt til Onew og undgik hans blik, jeg havde det med at glemme ting. Yunho og Changmin lignede spørgsmålstegn, jeg forstod ikke hvorfor. Nu hvor jeg tænker over det, så er de to vel ikke van til at snakke latin til hinanden. En vibration i min støvle, ja i min støvle, fik mit fangede blik væk fra Yunho og Changmin. Nervøst tog jeg min telefon op af min støvle - nej, det er ikke en normal telefon, vi, engle altså, skal jo kommunikere med hinanden, når vi er på mission - trykkede på den grønne ting på skærmen og holdte telefonen i stykke væk fra øret. Nu kom møgfaldet.

  "V-A-L-E-N-T-I-N-E, få din yndige røv herop! Jeg vidste bare det var en fejl, at give dig jobbet, du er slet ikke begyndt at forberede endnu! Du vover på at lægge på, inden jeg er færdig med at ta-"

  Den voldsomme talestrøm stoppede brat, da jeg smed telefonen, så hårdt jeg kunne, i gulvet. Jesus Christ, kvindemennesket ville da heller aldrig lade mig være i fred, bare fordi man glemmer nogle små ting. Hun plager mig stadig med at byggeriet i Pisa gik galt, det er jo ikke mit job at lave andres job!

  "Sunbae kommer til at sidde i karantæne igen," sang Onew. Hvor kunne jeg bruge gamle tortur metoder på ham lige nu. Jeg vendte ham blot om og skubbede ham mod døren, jeg ville bare give ham skylden for at komme for sent. Han kunne jo ikke selv komme op til hovedkontoret.

 

  Desværre nåede jeg ikke ret langt, før jeg blev grebet i armen. Jeg snurrede rundt, bogstaveligt, og væltede. Hvad i en-eller-anden-helgen-eller-noget-i-den-dur-navns skete der nu!?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...