Memories from last Winter

"When it snows, you have two choices: shovel or make snow angels." En skytsengel kan gøre mange ting, men indenfor love og regler. Men for at blive skytsengel må man også opgive et par ting, deriblandt kærlighed. Når den forbudte følelse blusser op i ens hjerte, hvilken vej vil man så vælge?

10Likes
63Kommentarer
3250Visninger
AA

5. 4th Memory: Naked

  19 år var gået, siden jeg så kvinden i sneen. Jeg havde stadig gemt halstreklædet og handskerne, som et minde. Selvom jeg var fire år gammel, havde jeg forelsket mig i hende. Jeg husker stadig hvordan blæsten legede med hendes lange, blonde hår og hvordan hun var klædt i næsten kun hvidt. Som en engel. Hver vinter kom jeg tilbage til stedet, i håb for at møde hende, men det var altid forgæves. Hun var væk, forsvundet i den faldende sne.

 

  Jeg slukkede for vandet og greb ud efter et håndklæde. Jeg tørrede let min krop, og begyndte at tørre mit hår. Jeg kunne mærke dråbe med vand løbe ned ad min krop, så helt grundigt havde jeg vist ikke tørt mig. Mit tøj var i et andet rum, så jeg måtte forlade badeværelset varme. Jeg åbnede døren og gik mod stuen, men det undrede hvorfor den så rodet ud. Den var da ren, da jeg gik i bad. Var hyung allerede kommet hjem?

  Jeg nåede ikke at se mere, før jeg blev væltet omkuld. Et par, smukke, gyldenbrune øjne stirrede ind i mine øjne, jeg stirrede forskrækket tilbage. Endnu en fan, der var brudt ind?! De gyldenbrune øjne blinkede forvirret, det var først dér jeg lagde mærke til hvem det var. En ung dame, måske på min alder. Hendes hår var blondt, ligesom hende fra dengang. Der var en forskel, håret var ikke langt og let krøllet, men kort, pjusket og strittende på en pæn måde. Pletfri, beige med en kold(eller bleg) tone hud. Rosa læber, med en amors bue.

  Min hånd bevægede sig, før jeg tænkte, og lod en finger glide over de rosa læber. Nu var jeg sikker, det var hende. Det var de samme læbe, der havde kysset mind kind og kommet med trøstende ord. Men hun havde ikke ændret sig, ikke på den samme måde som jeg havde. Jeg var blevet ældre, kun hendes hår var blevet forandret.

  Fristelsen for at kysse de læber, der havde haft så stort indtryk på mig, var alt for stor. Jeg rørte stadig blidt ved hendes læber, jeg ville ikke kunne modstå mere. Jeg løftede mit hoved, så vores læber kunne mødes.

 

  Jeg stirrede ind i Changmins øjne, hvad lavede han her og hvorfor var han nøgen?! Jeg hørte ikke noget vand stoppe, men jeg var så også travlt optaget med at skyde efter Len.. Jeg blinkede et par gange, forvirret, hvordan kunne jeg redde mig ud af dette. Jeg havde ikke haft direkte kontakt med ham i lang tid, jeg havde altid set på ham fra en lang afstand. Han så ud som da jeg mødte ham første gang, men han havde stadig forandret sig. Nu forstod jeg pludselig hvorfor nogle piger har villet bryde ind hos ham - som jeg faktisk sendte en anden hen for at stoppe.

  Hans finger kærtegnede pludselig mine læber, hvad pokker havde ungen nu tænkt sig? En komplet fremmed lå oven på ham, og han havde tænkt sig at kærtegne hendes læber?! ... Jeg lå stadig oven på ham, han var stadig nøgen. Hans krop var blevet mere muskuløs, nu hvor jeg mærkede efter. Hans øjne var stadig lige så smukke og charmerende, som da han var barn. Det lysebrune hår var der ikke mere, men erstattet med en sexet sortbrun, letkrøllet frisure.

  Hans ansigt kom tættere på mit, hans læber kom tættere på mine. Jeg forstod det ikke, hvorfor flyttede jeg mig ikke, ville jeg gerne kysses af ham? Jeg mærkede pludselig også noget andet, noget længere nede, som fortalte mig at jeg skulle stikke af hurtigst muligt. Det her er helt forkert, jeg føler mig som en pædofil stalker lige pludselig! Vores læber nåede at strejfe hinanden, før vi blev afbrudt af en pludselig tilstedeværelse.

 

  "Changmin-ah, hvor er du? Undskyld jeg kommer så sent, men jeg...."

  Hans stemme døde hen, da han så os to. Changmins hyung, som jeg ikke kunne huske navnet på. Hans øjne blev store og stirrede bare på os. Okay, nu var det akavet, jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre! Jeg satte mig op, stadig sættende på Changmin, men det blev bare mere akavet. Changmin udstødte en tilfredsstillende, eller nydelses, støn. Min mistanke blev bekræftet, det var det jeg kunne mærke. Åh Gud, jeg kunne dø af flovhed nu. Jeg vendte mit blik til Changmin, så han kunne se at det ham der skulle forklare det her. Heldigvis forstod han det, for han satte sig da op og så over på sin hyung. Det gjorde det ikke just bedre, jeg kunne nu tydeligt mærke ham.

  "Hyung, det her er ikke som du tror!"

  "Du er nøgen med en lækker dame siddende oven på dig, hvordan skulle jeg tro andet?!"

  "Hyuuung, det er virkelig ikke som det ser ud!"

  "Hvad var det så for et nydelsesstøn du kom med?"

  Jeg gemte mit ansigt i mine hænder, mens de forsatte deres snak. Det her var virkelig ikke noget, jeg skulle høre. Jeg turde ikke rejse mig, for så ville hans hyung bare for et endnu mere forkert indtryk. Changmins krop havde reageret på min krop mig ham. Mine tanker var et kaos, jeg har aldrig været i sådan en situation før! Eller jo, det havde jeg faktisk, men det var under helt andre omstændigheder..

 

  Jeg kunne ikke rasere med Lala, det ville være for mistænksomt. Jeg kom til at tænke på min jakke, hvor Lala lå i, jeg kunne jo dække ham til med min jakke! Jeg tog forsigtigt min jakke af, hvilket jeg måske ikke skulle have gjort alligevel. Deres opmærksomhed rettede sig straks mod mig.

  "Jeg sagde jo at hun bare ville i seng med dig! Se, hun er begyndt at smide tøjet!"

  "Yunho-hyung, det passer altså ikke," svarede Changmin tilbage. Så Yunho var hans navn, nu kunne jeg huske det. Yunho Jung, kendt som U-Know Yunho internationalt. Jung Yunho, som de ville skrive det her i Sydkorea, havde også et godt udseende. Et markeret og slankt ansigt, en veltrænet, smidig krop. Hår, der var lidt lysere end Changmins, som var helt glat. Jeg vidste at Yunho var en dygtig danser, mens Changmin var en dygtig sanger.

  I det jeg rejste mig, lagde jeg også min jakke på Changmin. Jeg måtte komme væk herfra, inden der skete flere uventede ting. Jeg kunne ikke gå uden for, der vil sikkert være en eller anden journalist der ville få fat i mig. Hvorfor stod der ikke noget sådanne en situationen i løsnings håndbogen?!

 

  "Jeg beklager dybt for ulejligheden, det hele er en misforståelse. Jeg endte på det forkerte sted, og da jeg skulle til at gå, rend jeg ind i personen på gulvet," undskyldte jeg, mens jeg bukkede dybt. Jeg kunne mærke Changmins blik på mig, fordi jeg ikke kaldte ham ved hans navn. "Med det sagt, vil jeg forlade stedet med det samme."

  Lige da jeg skulle til at gå, greb Yunho fat i min arm. Jeg gloede forvirret på ham, hvorfor måtte jeg ikke gå?!

  "Tro ikke at du slipper så let, du bliver her indtil vi ved hvad ud har fortaget dig," sagde Yunho, med en kold stemme. Jeg er på røven, så meget vidste jeg. Han tror jeg var en anden sindsforvirret fan! Jeg gned mine pande, jeg var ved at få hovedpine af dette, i et forsøg på at udtænke noget. De arbejder jo begge i SM Entertainment, hvilket Onew også gør! Jeg skal have fat i Onew, med det samme!

  "Er det virkelig sådan du behandler dine dongsaengs venner," sagde jeg så koldt jeg kunne, mens jeg satte en hånd i siden. Yunho så forbløffet på mig og derefter på Changmin, som bare rystede på hovedet. Jeg snakkede ikke om dig, båtnakke.

  "Changmin er min dongsaeng, men jeg har aldrig set dig før, så I er vist ikke venner," kom det så fra Yunho. Jeg sukkede kun.

  "Jeg mente nu ikke ham, men jeg skulle vist have forklaret det bedre," mumlede jeg. Jeg lagde begge mine hænder på mit baghoved og så op i loftet. "Jeg mente jeres dongsaeng i SHINee, Lee Jinki."

  "Omo, Onew?!" udbrød de begge, meget overrasket. Var det så svært at tro på, at jeg kendte ham? Jeg er faktisk hans sunbae, og han kan blive taget fra jer hvis jeg ønsker det!

  "Fint fint, vi ringer til Onew. Men hvis han ikke kender dig, bliver du meldt til politiet."

 

Onew-oppa, det her er et af de tidspunkter, hvor du hjælper din sunbae, bad jeg, mens jeg så på mens Yunho ringede til Onew. Jeg ville også blive degraderet igen, hvis han ikke tog telefonen. Onew, tag din telefon!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...