You and I Forever 2

Emery har ikke fortalt Caron om sin hemmelighed om at hun er en vampyr, men hun vil gerne, men det er ikke nemt pludselig at må give sin dybeste hemmelighed ud. Selv ikke til en man elsker. Men på samme tid har hun følelsen af at blive beluret. Samtidig har Gwen for længst fortalt Lucas at hun er en varulv. Gwen vil finde ud af noget mere om grunden til at det var så slemt at de var tvillinger og hvorfor de blev skilt fra hinanden.

6Likes
54Kommentarer
4777Visninger
AA

36. Kapitel 35 - Emery.

Jeg kunne hører Akakios grine. Var det en ond latter? Hvis det var måtte han virkelig øve sig noget mere på det. selv Gwens onde latter var bedre!

”Hvor er det dog en sjov leg. Jeg ville ønske jeg kunne hygge mig med at se det lidt længere, men skal desværre videre.” sagde Akakios. Vent sagde han videre? Gwen forvandlede sig til ulv, men det var først da jeg begyndte at gå truende i mod ham, at han begyndte at gå baglæns. Jeg snerrede af ham.

”Du skal ingen steder. Du skal bøde for det du har gjort. En del af at du tog Gwen gjorde at vi blev skilt fra hinanden da vi var små.” snerrede jeg. Han smil gjorde mig bare mere vred. Jeg ville med glæde flå struben op på ham.

”Varulve og vampyrer er ikke skabt til at være sammen. Vampyrerne er blodtørstige væsner, og er derfor ikke skabt til at leve sammen med varulve. Men det var nødvendigt at tage Gwen, men vi var jo ikke de eneste der gjorde det. Vampyrerne tog jo også dig, men den historie ved jeg ikke om du kender. Men varulvene er mindst lige så stærke som vampyrerne, hvis ikke stærkere. Undtagen jeres mor hun er den stærkeste varulv af alle, og da hun fik to tvillinger, med en vampyr, kunne det jo kun blive en varulv med vampyrerne' hurtighed og en vampyr med varulvenes kræfter. Og du Emery er jo den stærkeste vampyr oven i købet deres herskerinde, men det er gir' også større grund til at dræbe dig.” sagde Akakios ond.

Nå så jeg skulle dø? Der tog han fejl! Da Akakios forvandlede sig til varulv fik jeg lyst til at grine højt. Han ville ikke kunne vinde over MIG! jeg smilede skævt da han snerrede. Han begyndte at løbe i mod mig, men lige da han var henne ved mig, drejede jeg roligt til siden. Akakios, lavede en STOR uvending, og skulle til at komme i mod mig, da jeg greb hans hale. Jeg begyndte at dreje så hurtigt rundt at jeg kun blev til en utydelig skygge. Til sidst gav jeg slip.

Akakios’ håndlangere, de store bøffer, var ved at komme op. Akakios begyndte knurrende at komme hen til mig. jeg samlede kæden, med sort magi, op og bakkede hen til Gwen.

”Har du nogen idé om hvad vi skal gøre?” spurgte jeg, mens jeg begyndte at løfte kæden op og ned. Gwen forvandlede sig tilbage til menneske.

”Akakios er ikke særlig klog og tænker aldrig over hvad han skal gøre ligesom dig.” sagde Gwen. Hmm… det lød lovende. HEY! Hun sagde lige at jeg ikke kunne tænke! Hvad mener hun med det?! Jeg tænkte altid over hvad jeg gjorde. Nogle gange bare EFTER jeg havde gjort det.

”Hey, så dum er jeg da heller ikke!” protesterede jeg. Gwen gav sig til at nikke. Idiot.

”Jo nogle gange er du, men lige nu skal du lave en fælde. Imens skal jeg nok underholde Akakios. Han ligner en der godt kan lide at lege fangeleg, men vi må da bare finde ud af om han er hurtig nok til fange mig.” sagde Gwen. Jeg forstod straks hvad hun mente. Jeg samlede en sten op og tyrede den efter Akakios. Så gav jeg Gwen en anden sten. Måske var han så dum, at han troede at det var Gwen der havde kasten den?

”Sådan.” sagde jeg roligt. Gwen forvandlede sig til ulv og begyndte at løbe. Jeg gik så i gang med at tænke. Hm… hvad skulle jeg lokke ham i? Jeg kiggede fra kæden til loftet og tilbage igen. Jeg lavede en løkke med kæden og kastede den op over en tap, der sad oppe i loftet. Så hamrede jeg den ned, med en af de træpæle jeg altid havde i min støvle. Så! Nu måtte Gwen godt komme sammen med Akakios.

Jeg kiggede hen på Gwen. Hun havde alt for travlt med at løbe i ring, med Akakios efter sig. Jeg samlede en sten op fra jorden. Der lagde godt nok mange. Så tyrede jeg den i hovedet af Gwen. Hun lavede en politivending og løb lige i mod mig. Da hun kom hen til løkken hoppede hun hurtigt over den. Akakios nåede ikke at hoppe, så hans bagben satte sig fast i løkken. Han blev hurtigt trukket op til loftet.

”Hey Akakios? Har du hørt at alle kæderne som er fyldt med sort magi, gør at ALLE der sidder fast i dem ikke kan komme ud selv?” grinede jeg. Så gik jeg hen til min træpæl, drejede Akakios rundt og trak pælen op. han faldt ned til gulvet, fuldstændig viklet ind i kæden. Jeg tog fat i en af kæderne.

”Kom! Vi går.” sagde jeg. Men lige på det tidspunkt kom de store brød gående i mod mig. Jeg sukkede. Slåskamp. Igen. Jeg smed Akakios over til Gwen, der fik ham lige over sig, da hun ikke havde regnet ud at jeg ville kaste ham.

Så knækkede jeg fingre og gik knurrende i mod dem. De stod lidt og trippede, men vendte så om og løb væk. Øv. Nu havde jeg lige gjort mig klar. Jeg bøjede mig ned og trak Akakios op fra Gwen og trak hende med op. Hun så lidt sur ud.

Så begav vi os hjem. Jeg var ret nervøs. Hvad nu Caron ikke var hjemme? Hvad nu hvis han var gået sin vej? Hvad skulle jeg så gøre? Ville jeg overleve det? Nej. Nej det ville jeg ikke.

Men da vi kom hjem, begyndte jeg at græde. Han var der ikke. Han var væk. Jeg løb grædende ind på mit værelse. Jeg havde mistet ham. Fordi jeg have fortalt sandheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...