You and I Forever 2

Emery har ikke fortalt Caron om sin hemmelighed om at hun er en vampyr, men hun vil gerne, men det er ikke nemt pludselig at må give sin dybeste hemmelighed ud. Selv ikke til en man elsker. Men på samme tid har hun følelsen af at blive beluret. Samtidig har Gwen for længst fortalt Lucas at hun er en varulv. Gwen vil finde ud af noget mere om grunden til at det var så slemt at de var tvillinger og hvorfor de blev skilt fra hinanden.

6Likes
54Kommentarer
4780Visninger
AA

25. Kapitel 24 - Gwen.

Jeg valgte at gå ind i seng, men Lucas ville ikke med, han skulle filmen færdig. Jeg gik ind i værelset og kastede mig i sengen, og mine øjne gled hurtigt i igen. Tror aldrig jeg har været så søvnig før hele mit liv.

Pludselig hørte jeg noget ramme væggen ind til mit værelse, som gjorde jeg var fuldkommen vågen. Jeg gik træt ud i stuen, og der blev pludselig lagt hænder på mine skulder og så blev der ellers bare rystet løs. Jeg stod bare og kiggede på mor der rystede mig. Til sidst endte det så med at far kom og hev hende væk fra mig.

"Hver sker der mor?" Jeg var blevet svimmel af al det rysteri. Hun kiggede sig efter Caron og Adela. "De er gået i seng, bare rolig." "Den mægtigste vampyr er kommet for at blive gift med Emery." Jeg tabte tråden der. "Skal Emery giftes?" Mor nikkede stolt. "Hvordan kan du lade sådan noget ske. Hun elsker jo Caron!" Hun så knap så glad ud. "Men vi kan intet gøre ved du hvor mange vampyrer der er kommet sammen med Raj. Jeg så altså en del." Jeg gik ud i køkkenet og satte mig ved bordet. "Men det er ikke det Emery vil. Jeg kender hende for godt til det."

Mor satte sig overfor mig. "Men så må vi jo hjælpe Emery med at smadre de vampyrer." Jeg nikkede glad. "Men, hvor helt præcist er Emery henne?" Mor trak på skulderne. Jeg kiggede over på far, men han trak også bare på skulderne. "Er der virkelig ingen af jer der ved hvor Emery er henne?" De rystede begge to på hovedet.

"Hvordan kan i så vide at de vampyrer er kommet efter Emery?" De kiggede på hinanden og far sagde "Vi så dem på vej herhen." Jeg sank ned i stolen og sagde "Men så må vi vel se at komme afsted?" De nikkede og far sagde "Gwen du ved ikke hvordan du skal kæmpe mod en vampyr gør du?" Jeg kiggede irriteret på ham og sagde "Jeg har bare overhovedet ikke kæmpet mod Emery vel?" Han fik sådan et tåbeligt blik og sagde "Når ja, det er også rigtigt ja. Men der er altså flere vampyrer end bare en enkelt vampyr, og vi kan ikke have du skal ligge bevidstløs i flere måneder bagefter. Bare fordi du for en pind stukket gennem maven." Mor slog ham i maven så han vaklede bagud. "Hey, jeg siger det jo kun, du ved det passer Marama." Hun trak på skulderne og sagde "Men vi må vel også se at komme afsted efter Emery." Vi rejste os alle. Jeg gik ind i stuen og gav Lucas et kys og sagde "Vi skulle meget gerne komme tilbage inden længe." Han trak på skulderne og skiftede kanal.

Vi gik hen langs gaden og lyttede godt efter. Sjovt, jeg havde det lidt som om vi var Emery' redningshold eller sådan noget. Vi gik gennem nogle gader før vi fandt Emery stå og snakke med en eller anden. Vi holdt os i skyggerne, og vendte til det rigtige tidspunkt at angribe. Mig og mor forvandlede os til varulve. Far kiggede på mig og sagde "Kan du komme om bag alle vampyrerne uden de opdager dig?" Jeg nikkede og sprang op på taget af et hus. Og løb hurtigt, men stille hen over husene. Da jeg var langt nok væk fra vampyrerne sprang jeg ned bag dem, uden de hørte mig. Jeg gik lidt hen imod dem, men stadig dækket af skyggerne. Mit blik mødtes kort med Emery og hun læste hurtigt fandt ud af hvad der skulle til at ske.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...