You and I Forever 2

Emery har ikke fortalt Caron om sin hemmelighed om at hun er en vampyr, men hun vil gerne, men det er ikke nemt pludselig at må give sin dybeste hemmelighed ud. Selv ikke til en man elsker. Men på samme tid har hun følelsen af at blive beluret. Samtidig har Gwen for længst fortalt Lucas at hun er en varulv. Gwen vil finde ud af noget mere om grunden til at det var så slemt at de var tvillinger og hvorfor de blev skilt fra hinanden.

6Likes
54Kommentarer
4794Visninger
AA

22. Kapitel 21 - Emery.

Jeg gik rundt i en ring ind på mit værelse. Jeg var simpelthen så vred! Og sulten. Måske skulle jeg se om vi havde chokolade hjemme? Jeg sneg mig hen til døren og åbnede den stille. I sofaen sad Lucas og Gwen som altid, mens de fik en masse jaloux blikke fra Caron. Hvad var han dog sur over? Adela sad og savlede over et billede i et blad. Jeg lod mit blik glide hen over hendes skulder. Eminem. Lækker!

Jeg begyndte at snige mig, totalt James - Bondagtig. Hvis det ikke lige var for at Gwen så mig. ”Vi har ikke mere dessert med chokolade i. Du har spist det sidste.” sagde Gwen. Pokkers! Jeg sukkede, men gik stadig ud i køkkenet og begyndte at roede alle skabe igennem. To gange. Men der var bare intet. Jeg trængte ellers til noget sødt.

Jeg gik ind og smed mig på sofaen, med et vredt blik. Jeg sad og stirrede ud i luften, mens jeg blev ved med at tænke på den idiot til Russell. Jeg kunne mærke et blik på mig og sendte straks personen et dræberblik. Det var Gwen. Hun så en smule irriteret ud. Nå det må hun leve med. Pludselig bankede det på døren. Gwen rejste sig op, mens jeg fulgte hende med blikket. 

”Er Emery hjemme?” spurgte en alt for bekendte stemme. Russell. Gwen sendte et blik hen til mig. Jeg rystede ivrigt på hovedet. Hvis hun lod ham komme ind, er jeg ikke sikker på at jeg ikke ville dræbe ham. Gwen vendte igen sit blik mod Russell. Jeg kunne ikke rigtig hører hvad der blev sagt, men jeg hørte dog døren blev lukket. Gwen kom ind igen.

”Det var en eller anden Russell. Han sagde at han kendte dig.” sagde Gwen. Jeg ville gætte på at det var til mig, men jeg trak bare på skuldrende.

”Frygter alle mennesker dig bare?” spurgte Gwen. Jeg blev straks en smule gladere.

”Ja nemlig, det er det gode ved det her liv.” svarede jeg. Jeg var godt tilfreds. Sådan en nar skulle ikke irritere mig! Jeg havde trods alt fået varulvekongens højre hånd til at flygte. Jeg var lidt sej.

”Hey, Emery jeg kan lave noget chokolade budding til dig engang i morgen?” spurgte Gwen. Jeg reagerede straks. Var der nogen der sagde chokolade?

”Chokolade? Hvor?!” udbrød jeg.

”Jeg har købt 5 kilo for ikke særligt lang tid siden.” svarede Gwen, for så at holde sig for munden. For sent!

”Men Emery, jeg har gemt chokoladen et sted hvor du aldrig vil finde det.” begyndte Gwen at protestere. Som om det stoppede mig? Jeg begyndte at snuse rundt i hele huset. Efter noget tid fandt jeg det. Jeg gik triumferede ind i lokalet. Det var faktisk et ret godt sted hun havde gemt dem. I en bogreol. Dem har vi ret mange af. Jeg kigger næsten aldrig i bøger.

”Giv mig chokoladen Emery. Stille og roligt.” sagde Gwen og rejste sig op mod mig. Vent hvad? Min chokolade!

”Min chokolade! Fingrene væk du!” sagde jeg og holdt chokoladen ind til mig. Gwen kom tættere og tættere på, men jeg flyttede mig selv.

”Min, min, min og kun min!” sagde jeg. Gwen sprang hen mod mig, men jeg bevægede mig lethed væk. Hun skulle ikke røre MIN chokolade! Hun gjorde nogle ryg hen mod Caron. Ikke at det gjorde mig noget. Hun var ikke voldelig nok til at gøre ham noget.

”Min, min, min, MIN!” sagde jeg. Gwen sukkede.

”Så tag det da!” sagde hun, med et dybt suk. Jeg smilte bredt og tog min fangst med ind på mit værelse. Da alt chokoladen var spist fik jeg lyst til blod. En masse blod. Jeg kiggede hen mod vinduet. Skulle jeg tage hen til byen igen? Det blev jeg dog enig med mig selv om at det skulle jeg.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...