You and I Forever 2

Emery har ikke fortalt Caron om sin hemmelighed om at hun er en vampyr, men hun vil gerne, men det er ikke nemt pludselig at må give sin dybeste hemmelighed ud. Selv ikke til en man elsker. Men på samme tid har hun følelsen af at blive beluret. Samtidig har Gwen for længst fortalt Lucas at hun er en varulv. Gwen vil finde ud af noget mere om grunden til at det var så slemt at de var tvillinger og hvorfor de blev skilt fra hinanden.

6Likes
54Kommentarer
4782Visninger
AA

19. Kapitel 18 - Gwen.

Jeg gik stille gennem byen, imens jeg følte mig overvåget. Jeg vendte mig tit om, men uden held. Den person der gik bag mig lagde mærke til det hver gang inden jeg skulle til at vende mig om. Så han/hun nåde at komme i sikkerhed.

Da jeg næsten var nået hjem kunne jeg høre skridtene var tæt på. Jeg tænkte hurtigt det mor havde fortalt mig igennem. Kunne det virkelig være Akakios der var kommet til byen? Jeg hørte skridtene blive til poter. Heldigt at der ikke var nogen mennesker på gaden lige nu, så havde de fundet ud af at jeg var en varulv. For jeg forvandlede mig til varulv imens jeg vendte mig om.

Der foran mig stod der en varulv på størrelse med mor. Den var nok 15 cm højere end mig. Jeg kiggede varulven i øjnene og pludselig kom der et billede frem. Et billede der havde noget med mors historie at gøre. Det blev ved med at flyve forbi mig og komme igen, men det var uklart. Varulven kiggede på mig og jeg snerrede. Jeg var ikke helt sikker på hvem det var men jeg gættede på at det var Akakios. Varulven havde et fast blik på mig. Et strengt blik, ville ikke slippe mig.

Jeg så pludselig billedet for mig. Mor stod og kiggede på Akakios der havde mig i armene. Vreden fyldte mig og jeg havde lyst til at styrte på varulven, men det ville kun Emery kunne klare. Jeg fik en stor frygt for varulven og sænkede hovedet en smule. Varulven så overlegent på mig, og gik hen imod mig. Jeg bakkede selv samtidig.

Jeg kiggede bag ham og så mor stå i sin ulveskikkelse. Jeg løftede hovedet, og varulven lagde åbenbart mærke til mit blik havde flyttet sig fra ham til en anden person. Mor stod og snerrede og sprang så på ham.

Jeg forvandlede mig tilbage og mor nikkede mod huset. Jeg forstod med det samme at jeg skulle skynde mig hjem til Lucas og de andre. Akakios havde undveget mor, og kiggede nu efter mig der var ved at løbe væk.

Jeg gik stille ind i huset, hvor de alle sad fuldkommen roligt. Og lidt efter blev der hamret en dør ind i ryggen på mig. Det var mor. Jeg stod mast bag døren som mor stadig havde fat i. Hun lukkede døren og så mig hamret halvt ind i væggen. "Undskyld Gwen. Jeg troede du allerede sad inde i stuen sammen med Lucas." Jeg rystede surt på hovedet. Og gik så ind i stuen og satte mig ved siden af Lucas.

Mor styrede ud mod køleskabet. Havde hun ikke nok mad der hjemme? Hun åbnede det, men lukkede det hurtigt, og sagde "Han stak af, min pige. Lige så snart du var væk forsvandt han. Jeg ved ikke hvorfor." Heldigt at Caron var faldet i søvn, så havde han villet have at vide hvad mor mente. Lucas kiggede på mig, og åbnede munden for at spørge mig, hvad der var sket, men lukkede den så da han så mit udtryk. Det var surt, men samtidig med stor frygt. Han lagde armen om mig, hvilket fik mig til at falde lidt mere til ro. Han kyssede mig på kinden og holdt mig ind til sig. Adela kom ind og spurgte "Er det nogen der vil have nogen småkager? Jeg har lige bagt dem." Jeg nikkede og hun skyndte sig ud og gav alle en småkage hver. Da jeg smagte på småkagerne smilte jeg til hende og sagde "Du er da bare god til at bage hva' Adela?" Hun smilede og rødmede.

Mor tog hjem, og Lucas havde armen om mig resten af aftenen, han ville åbenbart ikke give slip på mig. Adela var faldet i søvn i en af sofastolene, og Caron lagde i den store sofa. Mig og Lucas sad i sofaen foran fjernsynet. Vi havde inddraget sofaen som VORES. For vi sad kun i den sofa når vi sad i stuen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...