En lærerstreg for livet

Også stod jeg så der tilbage som den eneste der ikke ville gå videre, men vente... vente på det blev morgen så de andre kunne få os ud, men på den anden side ville jeg heller ikke vente her helt alene. Jeg kunne hører Sofie ”Sebastian kom nu! Lad nu hver med at være sådan en bange buks"

0Likes
0Kommentarer
843Visninger
AA

6. En lærerstreg for livet!

I det jeg skulle til at sige noget, begyndte ham manden at grine. ”Hvad g-griner du a-af?” spurgte jeg. Pludselig blev lyset tændt, og hele årgangen stod nede i kælderen. Rasmine, Julie, Frederik og Sofie var der også. Alle stod bare og grinte ad mig, men jeg var helt forvirret. ”Sagde vi ikke, at i IKKE måtte gå ned i kælderen?” Sagde ham manden, der viste sig at være min lærer! ”Jo... Jo det gjorder i godt nok, men vi var nysgerrige” svarede jeg. ”Ja det kan jeg se. Blev du bange?” sagde min lærer. ”Ja det gjorder jeg godt nok... en lærerstreg for livet” også begyndte jeg også at grine. For 10 minutter siden troede jeg at mit liv var slut, også nu.. Det var det bare hele årgangen havde taget røven på os! Ha ha! Det var nu lidt morsomt. Jeg gik hen til de andre som også stod og grinte. Vores lærer kom hen til os ”Husk nu at når vi siger noget til jer, så overhold det. Hvem ved hvad der kunne være sket?” ”Det skal vi nok huske til en anden gang! Det kan vi love dig for!” sagde Sofie, også begyndte vi ellers bare at grine igen. Den tur til Sverige var nu ikke så slem alligevel.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...