Krig og kærlighed

Malte bor i storbyen med sine forældre, da en ung pige ved navn Bamba flytter til fra Amerika. De bliver hurtigt gode venner, og tilbringer alt deres tid sammen, men da der pludseligt udbryder krig i landet, og Bamba må rejse væk, bliver Malte nødt til at tage den store beslutning. Skal han blive i byen og kæmpe med sin far, eller skal han følge sit hjerte, og rejse med Bamba? [OBS: Jeg beklager at kapitlerne er så korte, men det er en historie som jeg har skrevet for cirka et år siden (i hvert fald de første 10 kapitler af den ^^') og som jeg nu er begyndt at skrive videre på. :3]

5Likes
0Kommentarer
2007Visninger
AA

1. Enden før begyndelsen

Jeg knugede hendes hånd. Masken lå over hendes mund og næse. Hun var ligbleg. Alt var smurt ind i blod og grus. Støvet hang i luften, og lyset fra gadelygterne fik det til at glitre som diamanter. Hendes brystkasse hævede sig og sank igen med små, hæse stød. Min mave knurrede, for jeg havde ikke fået mad i dagevis. Men jeg var ligeglad. Nu handlede det kun om hende. Mit ansigt var brunt af et tykt lag snavs, men tårerne havde lavet lyse streger på mine kinder. Jeg kiggede forsigtigt ud af det beskidte vindue.  Ude på gaden kunne jeg se soldaterne marchere rundt, i deres uniformer. Bilen kørte bumlende hen ad den hullede grusvej. Jeg rettede blikket mod det blege ansigt. Sukkede dybt. Hun skulle bare klare sig. Pludselig åbnede hendes øjne sig langsomt. Mit hjerte sprang et slag over. Hun var vågen. Langsomt løftede hun sin uskadte hånd, og pegede på iltmasken. Uden at tænke over det, slap jeg forsigtigt hendes hånd, og rodede med masken. Jeg fik forsigtigt lirket den af hendes ansigt og lagt den ved hendes hoved. Hun prøvede at smile, men hendes ansigt forvred sig af smerte. Jeg sad og kiggede ind i hendes krystal blå øjne. "Hej.." fik hun fremmumlet. "Hej," svarede jeg. Hun hostede og tog fat i min trøje. Jeg kunne se hun havde luftproblemer. Hurtigt fik jeg masken tilbage på hendes ansigt. Hun slap min trøje og lukkede øjnene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...