All I want for christmas is you ♦ JDB

Dette er en jule-movella med 24 afsnit. Catherine Beadles er storesøster til Christian Beadles. Christian er den værste lillebror man kan få, eller hvad? Når ens lillebror bringer en tæt på ens kærlighed. Skal man så hade ham? Catherine tilbringer sin jul med venner og familie, men lillebror Christian havde inviteret en dreng, Catherine kun havde læst om. Var den dreng mon ham, Catherine havde søgt efter hele sit liv? Og var hun virkelig, hans one less lonely girl?

9Likes
87Kommentarer
3397Visninger
AA

19. 18. december

"Giv slip på hende. Hun ønsker helt sikkert, at du skal komme videre. Glemme hende helt, og få en ny bedste veninde," blev  min mor ved med at sige til mig. Jeg hadede når hun havde ret. Jeg havde fortalt mor at jeg havde set Justin, da hun sagde jeg ikke måtte. Jeg havde fortalt hende, at jeg havde været en forfærdelig bedste veninde for Sofie. Jeg fortalte hende alle de dårlige ting jeg havde gjort, i løbet af måneden. Der var sket så meget på den måned. Atten dage var der gået. Dage jeg følte kun handlede om Justin. Jeg kunne stadig huske den anden december, hvor Sofie fandt ud af, at Christian var venner med Justin Bieber. Den dag hvor Sofie officelt blev en Belieber. Eller i hvert fald sindsyg. Jeg rullede med mine øjne, kiggende hen på mor der sad på sengen. Der var sket så meget på den måned. Der var faktisk sket så meget, at jeg havde glemt alt om skolen. Jeg fulgte ikke rigtigt med i timerne mere. Mens lærene snakkede løs, sad jeg på min plads, og tænkte på Sofie. Jeg savnede hende. Ikke engang 1000 ord kunne beskrive hvor meget jeg savnede hende. Alle de gange hvor vi havde skændtes, men blev gode venner igen. I løbet af dagen, havde jeg fået nogle penge. Der lå mønter på toilettet, og inde på mine forældres værelse. Okay, det var måske lidt at stjæle. Mine forældre vidste det godt, men de gjorde intet ved det. De syntes bare det var sødt, at jeg havde så få penge, at jeg havde brug for at tage fra dem. Jeg kiggede bedrøvet hen på min mor, mens jeg sukkede højlydt, og satte mig op på sengen. 

"Mor, jeg savner hende .." mumlede jeg og kiggede ned. Jeg følte ingen kunne opmuntre mig den dag. Min mor rakte mig en lile småkage, som jeg tog imod, og spiste med det samme. Småkagen var lavet af chokolade, og der var små smarties nogle steder. Min mor lavede de bedste småkager i verden. Faktisk, var hun en helt fantastisk kok. Jeg undrede mig over hvorfor hun ikke lavede mad lidt mere. Det var stort set altid far der lavede maden. Min mor havde travlt med sin skole. Hun gik nemlig i en slags folkeskole for de voksne. Hun skulle ikke gå der i lang tid mere, og hun var næsten færdig. 

"Ja, det ved jeg," sagde mor med en støttende stemme, og ruskede blidt og kærligt i mig. Hun trak mig ind til et kram. En lille meningsløs tårer faldt ned af min kind, og landte på sengelagnet. Mærket fra den våde tårer, var rund da den blev tørret af lagnet. Jeg ville ønske en engel komme og gjorde mig i bedre humør, men det var umuligt. Jeg troede ikke på engle, men til tider ønskede jeg at jeg var en. En uskyldig hvid engel, alle elskede. Hvis jeg var en engel, ville jeg være perfekt. Jeg ville ikke havde nogle dårlige sider. Justin fik mig til at føle mig som en engel. Han fortalte mig jeg var perfekt, men jeg troede aldrig på det. Ingen var perfekt. Faktisk ikke engang ham. Der var så mange der sagde alle er perfekte, men der var også så mange der sagde ingen er perfekte. Jeg valgte at lytte til dem der sagde ingen er perfekte. Fordi det er jo rigtigt. Alle har noget dårligt ved sig selv. Selv Emilie. Emilie som alle mente var helt igennem fantastisk. Gid jeg var som hende. Hvis jeg var hende, kunne jeg gøre hvad jeg ville, alle ville lytte til mig, og ingen ville hade mig. Der var dog én vigtig ting Emilie ikke havde, som jeg havde. Hun havde ikke Justin. Jeg tog min mobil frem, og ringede til Justin. Jeg havde helt glemte min mor var der, men Justin tog alligevel ikke telefonen. Jeg sukkede indeni, og kiggede tilbage på min mor, der sikkert var ved at kede sig ihjel.

"Nåh, men jeg tror jeg går," sagde hun og gik ud af døren. Jeg lagde mig med et brag på sengen, med ansigtet plantet i mine hænder. Jeg det hele var en film, et lille øjeblik. Som om jeg sad foran en skærm, og så mig selv. Det var en gyselig tanke. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...