All I want for christmas is you ♦ JDB

Dette er en jule-movella med 24 afsnit. Catherine Beadles er storesøster til Christian Beadles. Christian er den værste lillebror man kan få, eller hvad? Når ens lillebror bringer en tæt på ens kærlighed. Skal man så hade ham? Catherine tilbringer sin jul med venner og familie, men lillebror Christian havde inviteret en dreng, Catherine kun havde læst om. Var den dreng mon ham, Catherine havde søgt efter hele sit liv? Og var hun virkelig, hans one less lonely girl?

9Likes
87Kommentarer
3403Visninger
AA

11. 10. december

Måske skulle jeg sige undskyld til Sofie. Det var hendes mors fødselsdag, så måske havde hun ikke tid. Eller måske havde hun tid. Jeg ville bare lade tiden gå, og senere hen finde ud af om jeg skulle sige undskyld til hende. Jeg regnede med at rygterne om hende og Justin's forhold. Jeg kunne bare ikke forstå hvorfor de kom sammen, på så kort tid. De havde næsten ikke snakket sammen, og de havde ikke engang kendt hinanden i en måned. Alligevel fandt de sammen. Jeg mener, hvordan kunne det ske, så pludseligt. Dagen før havde jeg bare ligget i min seng, og grint over hvad jeg havde sagt til Sofie. Jeg var ligeglad med om vi stadig var venner eller ej. Selvom jeg havde mistet mine følelser for Justin, var det hun gjorde virkelig tarveligt. Det lyder nok lidt barnligt, når jeg siger det var tarveligt af hende. Men det var det altså. Det er ikke meningen ens bedste veninde skal kysse de drenge, som man selv har kysset. Eller noget i retningen af det. Jeg stod inde på badeværelset og redte mit uglede hår, fordi jeg skulle mødes med Emilie i byen. Vi skulle se en film, som vist handlede om to personer der skulle giftes, eller sådan noget. Hun havde i hvert fald sagt der kom mange mennesker, så vi skulle nok sidde ved siden af nogle fremmede. Eller hun skulle. Jeg var alt for genert til at sidde ved siden af fremmede, så til højre side for mig, måtte ingen sætte sig. Jeg havde tænkt mig at ligge mine ting på den plads, så folk kunne fatte de ikke skulle sidde der. Om de havde købt retten til den eller ej. Efterhånden var mit hår blevet godt nok, til jeg kunne bruge mit glattejern. Imens jeg brugte glattejernet, kiggede jeg på mig selv i spejlet, og prøvede at få min lipgloss til at se godt ud. Imens min hånd gjorde mere og mere ondt, begyndte jeg at nynne en lille sang, jeg tænkte på. Det var vist en ret gammel sang. Melodien var stille, og teksten handlede ikke om kærlighed, men om de mennesker der lider. Jeg kunne hører ringeklokken fra døren nedenunder, der også blev banket blidt på. Jeg lagde glattejernet på bordet inde i badeværelset, og gik så nedenunder for at åbne døren. Det var Emilie der var kommet, heldigvis. Hvis det var en anden, ville jeg bare have smækket døren i. Emilie's lyse hår bølgede ned langs hendes skuldre, og hendes smukke blå øjne skinnede i lyset fra stuen. Jeg forstod ikke hvorfor hun ikke have en kæreste. Hun var jo virkelig smuk. Hendes personlighed var også anderledes. Hun var ikke den type pige, der viste sine følelser for andre. Hun viste nemlig stort mod hele tiden, og intet lød til at sårer hende. Hun var god til at disse andre, og smide de diss hun får, tilbage i hovedet på senderen, så de fik det dårligt. Men hun var også god til at sige undskyld, selvom hun så sjældent gjorde det. Hun var en humoristisk pige, men hun kunne også være død alvorlig. 

"Skal vi gå?" spurgte hun, med hendes lyse stemme. Efter spørgsmålet smilede hun til mig, som virkelig fremhævede hendes hvide tænder, der var helt lige. Hun havde aldrig haft bøjle. Hun blev bare født med de tænder. Det var jeg virkelig misundelig over. Da jeg var elleve år gammel, skulle jeg selv havde togskinner i to år. De første dage efter jeg fik bøjlen, blev jeg drillet af de andre på skolen. Men Emilie fik dem til at holde kæft. Jeg nikkede til hende som et slags ja, og så gik vi ellers bare ind igennem den kolde by, og så hen til biografen, hvor vi skulle se den ultra populære film. Biograften var stod, men så dog også ret gammel ud. Murstenene var synlige at se, og der var også revner, men stedet var meget populært. Især i blandt de ældre. Vi var gået ind i entreen, hvor vi skulle finde det sted, hvor de solgte billetter. Vi var gået hen imod en mørk dame i fyrene, der så meget gnaven og kold ud.

"To biletter til Breaking Dawn, tak," sagde Emilie til damen, og ventede på vi kunne få billetterne. Da damen rakte hende billetterne, sagde hun hvad billetterne kostede, og så gav Emilie damen penge, for både mig og hende. Det skulle hun ikke have gjort. Jeg havde jo selv penge med. Eller ikke. Men jeg kunne godt betale for mig selv. Men sådan var Emilie. Hun nød at gøre ting for andre. Vi holdte godt fast på billetterne, mens vi gik ind i den sal, hvor vi skulle se filmen i. Vi skulle på række 9 sæde 21 og 22. Jeg sad på sæde 22, fordi det var min fødselsdags dato. Da vi satte os på vores sæder, så jeg to velkendte topper af nogle hoveder. Jeg kiggede lang tid på dem, for at finde ud af, hvorfra jeg kendte dem. Men da jeg hørte en masse mennesker komme løbende imod den ene, fandt jeg ud af hvem det var.

"Smil Bieber! Hvem er den unge pige? Er det din kæreste? Smil, smil!" sagde alle menneskerne og tog billeder af dem. Jeg sukkede højt nok til de kunne hører det, og uheldigvis, kiggede de alle hen på mig, forvirrede og overraskede. Da Sofie så mig, bidte hun i sin underlæbe, og trak Justin's blik væk fra mig. Han viste intet tegn på had eller sorg, hvilket jo var godt nok, eftersom jeg havde stoppet ham i at kysse mig. Emilie kiggede bekymret hen på mig, men så tilbage på Sofie. Hun vidste godt at jeg var sur på Sofie, og Sofie var sur på mig. Alligevel så hun ret så forvirret ud. Jeg kunne mærke der blev sendt en sms til min mobil, så det måtte jeg lige tjekke. Jeg havde sat den på lydløs, men havde sat vibrationen på fuld gas, så jeg kunne mærke hvis jeg fik en besked, eller et telefonopkald, uden det irriterede de andre. Jeg havde fået en besked fra Sofie, mærkeligt nok. Hun havde spurgt mig hvad jeg lavede der, samt et udråbstegn og et spørgsmålstegn. Jeg havde tænkt mig at drille hende lidt.

"Du kan da bare spørge mig direkte, Sofie," drillede jeg og kiggede hen på Sofie, der vendte irriteret sit hoved hen mod mig. Det præcis samme gjorde Justin. Han så bare ikke irriteret ud. Et lille listigt smil viste sig på hans læber, der sikkert havde kysset Sofie hele vejen hen til biografen. Jeg smilte ikke tilbage til Justin, men kiggede bare irriteret på ham. Han vendte sig dog om, og kiggede op imod skærmen, fordi filmen var ved at begynde. Emilie forklarede mig vi skulle se fire'en af Twilight. Hvilket var ret sjovt, fordi jeg havde ikke set de andre film. Efter filmen rejste alle sig, men jeg blev holdt tilbage af en person, der havde et meget fast greb. Jeg vendte mig om, og kiggede op i nogle brune øjne, jeg havde beundret mange gange.

"Cat, undskyld. Men jeg kan altså godt .." hviskede Justin og hev mig lidt væk fra de andre. Jeg kiggede ligeglad på ham, og ventede på han afsluttede sætningen. Men det skete aldrig. Så jeg gjorde det for ham.

"Lide mig?" Jeg kiggede på ham med et lidt anderledes blik. Jeg prøvede at holde et lille smil tilbage, da han rødmende nikkede. Da han så mit smil, smilte han også, og grinte lidt. Han var bare en player, var han. Der starter med at date en superstjerne, så kysse en pige, så finde sammen med en ny pige, og så fortælle en anden pige han er vild med hende. Jeg kiggede ned i jorden i nogle sekunder, og kiggede så op igen, med et koldt blik. Men det kolde blik forsvandt, da jeg mærkede noget varmt på mine læber. Jeg burde havde hevet mig væk, men det var ikke hver dag Justin Bieber kyssede en. Det skulle jeg måske havde tænkt de andre gange.

"Men hvad med Sofie?" trak jeg mig ud af kysset, og så lidt mindre glad ud. Man skulle ikke tro det, men Justin smilede, som om han kunne lide tanken om at sårer hende. Hun var min bedste veninde. Hun skulle ikke såres af en superstjerne.

"Jeg slår bare op med hende. Jeg vil gøre alt for dig," sagde han og aede min kind. Jeg smilede i nogle sekunder, men det forsvandt.

"Hun skal ikke såres .. Kan du gøre det på en blid måde?" spurgte jeg. Jeg krydsede fingre for han var god til at slå op, på en måde så pigen ikke blev såret. Justin nikkede til mig, og kyssede mig på næsen, og gik. Jeg stod tilbage. Fortabt i mine tanker. Jeg kunne da ikke lide Justin mere, kunne jeg?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...