Just Be Friends {SHINee}

Taemin, en passioneret danser, arbejder i et lille, hyggeligt teater. Alting kører på skinner - altså, indtil Minho, som til forveksling ligner en af de drenge, der mobbede Taemin tilbage i folkeskolen, og hans barndomsven, Onew, pludselig dukker op ud af det blå.
Men snart får Taemin større ting at bekymre sig om, og hans verden begynder langsomt at forandre sig.

40Likes
146Kommentarer
11614Visninger
AA

29. We Need to Talk

Den næste uge efter uheldet i Minho's opgang var akavet. For det første kunne jeg ikke rigtigt tage tøj på selv de første par dage, så det var Jonghyun tvangsindlagt til at hjælpe mig med. Key mente, at jeg ikke kunne gøre noget som helst på egen hånd, så han gjorde næsten alt for mig. De første par dage var det rart, men derefter blev det et mareridt, at jeg ikke selv måtte holde gaflen da jeg kunne tabe den og komme til skade. Han troede på at jeg var skadelig for mig selv, så alt spidst og/eller skarpt blev fjernet fra min rækkevidde.

Minho prøvede også tit at komme ind, men Key jagtede ham hele vejen ud af vores opgang for at sikre, at han ikke kom i nærheden af mig. Han var en farlig person, sagde Key, og sådan nogle skulle man holde sig langt væk fra. Jeg var ikke helt sikker, men jeg tror, at Key ikke ville have ham i huset af to grunde: Den første var, at vi havde skændtes og at det resulterede i et brækket ben. Den anden grund var, at vi havde haft sex. Så dum som jeg var havde jeg talt over mig en aften, og Key var flippet helt ud. Han var ikke vred på mig. Han så mig som et offer for Minho's 'seksuelle lyster'. Det, og så ville han bare have en undskyldning for at hade Minho.

 

December gik utroligt langsomt. Tiden sneglede sig fremad. Udenfor var sneen selvfølgelig faldet i så store mængder, at jeg ikke kunne komme uden for en dør. Det var den 14. december, Onew hyungs fødselsdag, og så kunne jeg ikke engang møde op og sige tillykke. I stedet blev det bare til en fesen opgringning.

"Onew hyung? Det er Taemin. Jeg er ked af at jeg ikke kan komme forbi, men.. Tillykke med fødselsdagen." Jeg prøvede virkelig at lyde glad, men det var svært når jeg nærmest kunne høre guderne plotte imod mig et sted oppe i himlen. Onew lød dog til at være glad. Nogen havde sikkert givet ham kylling.

"Det er okay, Taemin. Tak fordi du huskede min fødselsdag," nynnede han nærmest. "Minho vil vist gerne snakke med dig. Vi ses, Minnie. God bedring, ikke?" Jeg nåede ikke engang at sige noget, inden jeg fik Minho i røret.

"Annyeong Taebaby," begyndte Minho, ganske normal i toneleget, intet at sætte en finger på. Jeg mumlede bare et lille 'annyeong'. Var ikke helt kommet mig over skænderiet. "Her er virkelig kedeligt uden dig. Er du sikker på at du ikke kan komme forbi?" Han lød en anelse desperat.

"Minho, brækket ben plus is og sne er ikke lig med noget positivt. Ja, jeg er sikker på at jeg ikke kan komme over," småvrissede jeg, Lød jeg for vred? Jeg fortrød straks mit valg af toneleje, og håbede virkelig at det ikke var noget, Minho ville bide fast i. Heldigvis for mig tog han det bare som en joke, og begyndte at grine en lille smule. Lettelsen strømmede ind over mig.

"Okay så. Så kommer jeg bare over til dig," foreslog Minho med det samme, meget optimistisk, meget selvsikker. Ingen bekymringer i verden. Jeg havde dog én.

"Key og Jonghyun?"

"Send dem et eller andet sted hen. Jeg har altså noget vigtigt at snakke med dig om, Tae. Vil du ikke nok? For min skyld?" Pludselig lød han helt alvorlig. Jeg rynkede straks min pande i forvirring. Nogen vigtigt at tale om? Så kunne jeg vel godt få Key og Jonghyun væk i nogen tid. Kunne jeg ikke?

"Okay. Jeg finder ud af noget. Bare vær her om et kvarter, så ordner jeg det," lovede jeg, selvom jeg ikke havde nogen idé om, hvad jeg skulle stille op. et kort suk slap mine læber, inden jeg lagde på uden varsel. Tankerne snoede sig ind i hinanden inde i mit hoved. Hvad var det Minho ville snakke om? Skulle vi til at skændes igen? Hvordan fik jeg Key og Jonghyun ud? Jeg var utroligt forvirret, men alligevel sikker. Jeg havde et mål. En mission.

Mission: At få Key og Jonghyun ud af huset i lang nok tid. Odds for succes: Minimale.

Hvad havde jeg lige rodet mig ud i?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...