Just Be Friends {SHINee}

Taemin, en passioneret danser, arbejder i et lille, hyggeligt teater. Alting kører på skinner - altså, indtil Minho, som til forveksling ligner en af de drenge, der mobbede Taemin tilbage i folkeskolen, og hans barndomsven, Onew, pludselig dukker op ud af det blå.
Men snart får Taemin større ting at bekymre sig om, og hans verden begynder langsomt at forandre sig.

40Likes
146Kommentarer
11634Visninger
AA

43. The Perfect Morning

Efteråret var på vej. Vinden udenfor var begyndt at tage til. Regnen slog med hårde slag mod ruden. Jeg prøvede at ignorere larmen og gemme mig væk under dynen. Jeg havde ikke lyst til at vågne op til en grå og trist by. Jeg havde lyst til at vågne op til syngene fugle, der fløj energiske rundt i en varm sommerbrise. Jeg havde lyst til at vågne op til solskin og en skyfri himmel. Jeg havde lyst til at vågne op til alt andet end denne dag - grå, kedelig, og med intet andet på programmet end at tage på arbejde. I dag var dagen, hvor jeg bare havde lyst til at ligge i sengen med Minho ved min side. Og bare slappe af. Nyde øjeblikket. Men det var der ikke tid til. Jeg slap et dybt, trist suk, og kæmpede mig op at sidde. Minho lå ved siden af mig og sov tungt. Jeg var stået alt for tidligt op. Men jeg kunne bare ikke sove for larmen udenfor. Jeg sendte et skummelt blik hen mod vinduet, inden jeg skubbede dynen væk og vandrede ud i køkkenet i en zombie-lignende tilstand. 

Vi havde intet i køleskabet, jeg havde lyst til, så jeg hældte et glas mælk op til mig selv og slentrede hen i sofaen, hvor jeg trak benene op under mig og tændte for fjernsynet. Jeg havde ikke været helt klar over, hvad klokken var, før nu. Nede i hjørnet på nyhedskanalen stod der, at den var kvart i seks om morgenen. Jeg gabte kort, inden jeg zappede lidt rundt mellem kanalerne, kun mødt af kedelige genudsendelser eller programmer, der slet ikke havde min interesse. Derfor slukkede jeg igen, da jeg havde drukket mælken, og besluttede mig for at tøffe lidt rundt i den nye lejlighed. Bare for at vænne mig til de nye omgivelser. 

Stuen var enkel. Hvide vægge med store vinduer, der afslørede en udsigt, der havde kostet mange millioner. En mørkt trægulv, ellers lyse og hjemlige møbler. Stuen lå åbent ud til køkkenet, der havde de samme lyse farver og moderne, dog hjemlige følelse. Døren ind til Minhos og jegs værelse stod stadig lidt på klem, men jeg lod være med at gå derind, da jeg var bange for at vække Minho. Derfor fortsatte jeg ned ad gangen, der førte til det store badeværelse. På vejen stødte man også på døren ind til vaskerummet, hvilket ikke var et direkte spændende rum. På den modsatte side af vaskerummet var kontoret, hvor Minho godt kunne finde på at sidde i flere timer for at arbejde på noget, jeg ikke måtte høre om. Også kontoret var med lyse farver og et stort vindue med nogenlunde samme udsigt som stuen. Badeværelset var noget for sig selv. Det var enormt, for at sige det mildt. Et kæmpe spejl hang over håndvasken, der måske, måske ikke var belagt med guld. (Minho ville ikke fortælle mig det. Jeg ville ikke have så dyre ting i huset. Jeg havde været imod at købe en kæmpe lejlighed tættere mod centrum, der havde mange flere og meget større rum, fordi vi alligevel ikke ville komme til at bruge det. Han kaldte mig nærig, men jeg kaldte det at være fornuftig) Selvom vi havde en brusekabine, havde Minho også fået mig overtalt til at gå med til at købe et boblebad, hvor vi begge kunne være i. Jeg smilede lidt ved tanken om, hvornår vi skulle indvie det.

"Taemin?" kaldte Minho fra soveværelset. "Kommer du ikke lige herind?" Jeg forlod badeværelset og løb ned ad gangen og ind til Minho, der sad halvnøgen i sengen. Mine øjne kunne ikke undgå at strejfe Minho's veltrænede mave, som jeg ikke kunne lade være med at beundre et kort øjeblik. Men jeg tog mig sammen og fokuserede på hans ansigt i stedet.

"Hvad er der?" spurgte jeg nysgerrigt. Minho svarede ikke, men rakte en hånd ud mod mig og vinkede mig hen til sengen. Jeg hævede øjenbrynet et anelse mistroisk, men satte det ene ben foran det andet, og til sidst stod jeg ved sengekanten. Minho's blik ændrede sig fra træt til lysvågent på et splitsekund. Han greb fat om mit håndled og trak mig ned i sengen til ham. Jeg kunne ikke lade være med at grine, og det blev kun værre, da han begyndte at kilde mig overalt på kroppen. Jeg vred og snoede mig i latterkramper, hvilket kun fik Minho til at le ad mig. Mens jeg prøvede at trække vejret helt ned i lungerne, kunne jeg ikke få andet ud af munden end 'stop'. Men det virkede ikke særlig troværdigt, da jeg var ved at dø af grin, samtidig med at jeg prøvede at virke alvorlig. Men til sidst stoppede han. Og så lå jeg der, på ryggen foran Minho, mens han så ned på mig med et svagt glimt i øjet. Så bøjede han sig ned over mig, og kyssede let min kind.

"Jeg synes, vi skal pjække i dag," hviskede han ind i mit øre, mens et svagt smil prægede hans perfekt formede læber. 

"Da kan vi da ikke," protesterede jeg. "Vi har masser af arbejde, og de får altså brug for os begge to i dag. Vi kan ikke bare pjække, fordi du er for doven til at stå op, og desuden-" Min talestrøm blev afbrudt, da Minho's læber forsejlede mine med et kys. Jeg blødte op. Overgav mig. "Okay," mumlede jeg lavt. "Men så kun i dag." Og med det samme havnede jeg under Minho, der åbenbart havde planer for dagen. Det første punkt på listen: Sex. Og det var sådan den mest perfekte morgen nogensinde startede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...