Just Be Friends {SHINee}

Taemin, en passioneret danser, arbejder i et lille, hyggeligt teater. Alting kører på skinner - altså, indtil Minho, som til forveksling ligner en af de drenge, der mobbede Taemin tilbage i folkeskolen, og hans barndomsven, Onew, pludselig dukker op ud af det blå.
Men snart får Taemin større ting at bekymre sig om, og hans verden begynder langsomt at forandre sig.

40Likes
146Kommentarer
11633Visninger
AA

11. A New Point of View

"Minho hyung, hvor er det vi skal hen?" spurgte jeg for 117. gang, selvfølgelig uden svar. Det var åbenbart en hemmelighed. Jeg hadede hemmeligheder. Mest fordi jeg ikke vidste, hvad der ventede. Jeg anede ikke, hvad min hyung havde tænkt sig, og jeg anede heller ikke, om det var noget der fik konsekvenser for mig. Kort sagt var jeg nervøs for, hvad han trak mig med til.

"Vi er der snart," konstaterede Minho, da vi havde gået i omkring et kvarter. Jeg kunne mærke min mave, der pludselig trak sig sammen af nervøsitet, og mit hjerte der begyndte at pumpe blodet hurtigere rundt i kroppen på mig. Jeg stolede ikke på hans hensigter.

I det næste øjeblik tog Minho min hånd som om det var ingenting. Jeg, derimod, var overrasket. Hvorfor ville han pludselig holde i hånd? Hans humørsvingninger forvirrede mig, men jeg gjorde intet for at trække min hånd til mig. I stedet lod jeg ham bare holde min hånd, som om det var det mest naturlige i verden.

Minho fulgte mig ind i et højhus, der ragede op over de andre. Han boede her ikke, så hvad vi skulle havde jeg ikke rigtigt nogen idé om. Hans hånd var i min hele vejen op med elevatoren. Vi sagde ikke noget, stod bare og ventede på dørene, der skulle gå op for os. Så brød han den akavede tavshed, langt om længe.

"Hvad har du egentlig gået og lavet de sidste par år, Taeminnie?" spurgte han. Taeminnie? Den var ny.

"Jeg har vel danset. Jeg brugte et år på at få det job i teatret jeg har nu. I den tidsperiode flyttede jeg ind hos Key og Jonghyun."

"Key og Jonghyun?"

"Min umma og appa," svarede jeg, som om det gav sig selv. Okay, måske var vores lille familie ikke helt normal, men vi fungerede da som enhver anden familie. Alligevel lod det til at more Minho en anelse.

"Din umma og appa? Helt ærligt. Hvad med dine rigtige forældre?" Mine rigtige forældre. Det var ikke et emne, jeg havde lyst til at berøre igen. Det kapitel af mit liv var overstået, og jeg ville hverken tænke på det eller tale om det. Bestemt ikke med én, der synes han skulle dumpe uinviteret ind i mit liv.

"Det er en høj bygning," skyndte jeg mig at sige, bare for at skifte emne. Af alle emner skulle jeg absolut vælge højden på en bygning. Flot, Taemin, rigtig flot. Men i det mindste fattede Minho, at jeg ikke ville tale om mine forældre, og lod det hænge i luften i stedet for at være insisterende.

"Ja," sagde han bare. Tavshed. Vi ventede på dørene, der åbnede sig og afslørede den øverste etage. Få sekunder efter gled metaldørene fra hinanden. Jeg havde forventet et smukt marmorgulv, diamantlysekrone og måske tjenere, der adlød ens mindste vink, siden Minho jo var millionær, men i stedet var det eneste, der mødte mig, en kedelig, grå gang der førte op til en trappe.

"Fascinerende," mumlede jeg. Minho lo bare, og trak mig med ud fra elevatoren og hen mod trappen.

 

Jeg tog fejl. Dette sted var ikke bare kedeligt og gråt. Det var nærmest som en åbenbaring. Jeg havde det som om jeg kunne røre ved de lyserøde candyfloss skyer. Som om jeg stod på verdens top og kunne se uendeligt langt. Som om jeg var uovervindelig.

Minho havde sluppet min hånd, så jeg selv kunne udforske stedet. Den blide brise legede let med mit hår og tøj, som jeg stod på toppen af bygningen. Et bredt smil spredte sig på mine læber, og så så grinende på Minho, der smilede let tilbage til mig.

"Det er sådan her jeg bedst kan lide at se byen," sagde han med en rolig stemme. Jeg havde travlt med at se alting fra hver eneste vinkel, der var. Jeg ville have mere af denne smukke udsigt, der gav mig en følelse af, at være en del af noget større og meget vigtigere end mig selv.

"Det er virkelig fantastisk," måbede jeg, da jeg havde været en tur rundt på hele taget. Minho nikkede bare, mens hans blik var fæstnet på mig. Jeg rullede kort med øjnene. "Udsigten, mener jeg." Minho nikkede blot endnu engang, men hans blik flyttede sig ikke.

"Udsigten er vidunderlig," sagde han med en stemme, der fik mine kinder til at blusse op. Havde han lige charmeret sig ind på mig? Og jeg som troede, at jeg aldrig ville føle noget når han forsøgte sin charme på mig. Den virkede utroligt godt. Jeg blev helt blød i knæene.

Minho gik tre skridt, og så stod han pludselig tæt op ad mig. Vores kroppe var kun få millimeter fra at røre hinanden, og en lyst indeni mig fik mig til at læne mig frem det sidste lille stykke. Jeg blev en anelse overrasket over hvor meget, jeg ligepludselig havde lyst til. Alt det jeg i det øjeblik brændte for at prøve med Minho. Jeg lagde mine hænder på hans stærke bryst, men sørgede for at holde mit blik væk fra hans. Jeg ville ikke se det selvglade smil, der prydede hans helt sikkert bløde læber, og den gnist der glimtede i hans smukke, dybe øjne.

Minho tog blidt fat i min hage med tre fingre, og løftede mit ansigt op, så jeg var tvunget til at se ham i øjnene. Hans ansigt lignede en engels når han stod her i aftensolen med vinden i håret. Langsomt bevægede han sine læber mod min hals, og plantede et kys, der sendte en brændende fornemmelse gennem hele min krop. Som om al tvivlen og alle minderne blev skyllet bort, og vi startede på ny. Jeg lukkede langsomt mine øjne i, og hengav mig til den nydelse hvert eneste af hans sensuelle kys gav mig. Et tungt åndedrag slap over mine læber. I det øjeblik lod jeg være med at tænke på konsekvenserne. Jeg lod være med at tænke på, om Minho overhovedet var tiltrukket af mig. Jeg lod bare være. Jeg levede i nuet, var ligeglad med fremtiden. 

Efter at have kysset næsten hver eneste del af min hals, bevægede hans silkebløde læber sig op af min kæbe, og min mit øre. Blidt nappede han mig i øreflippen. Hans handlinger fik mig til at slå armene omkring hans hals og lade ham fortsætte med, at få mig til at føle al den glæde og nydelse på én gang. Nu vidste jeg, hvorfor Key glemte hvad Jonghyun og han havde skændtes om, når Jonghyun kyssede ham. Det vaskede virkelig tavlen ren og efterlod kun en brusende fornemmelse af lykke.

Minho's læber bevægede sig over min kind, i retning mod min mund. Han kyssede mig ømt i mundvigen, men så stoppede han. Jeg åbnede mine øjne og så forvirret op på Minho, der bare stod og smilede. Hvorfor stoppede han lige inden det skulle til at blive helt og aldeles perfekt? En fornemmelse af skuffelse overdøvede den nydelse, der havde boet i min krop for få sekunder siden.

"Hvorfor stopper du?" spurgte jeg, måske med en undertone af skuffelse og irritation. Minho rystede bare på hovedet og strøg noget hår væk fra min pande.

"Fordi du ikke kan lide mig. Du kan lide, hvordan jeg kan få dig til at føle." Jeg rynkede panden. Var dét grunden til, at han stoppede? Manglende forelskelse?

"Og hvad så?" spurgte jeg ivrigt. Jeg ville have mere, og jeg ville have mere nu. Var det ikke ligemeget om jeg kunne lide ham eller ej? Hvis han kunne lide at kysse mig, og jeg kunne lide den måde han fik mig til at føle når hans læber rørte min hud, hvorfor skulle der så kærlighed ind over det?

Minho rystede på hovedet endnu en gang, slap mig, og gik mod døren der førte ned til elevatoren, som vi kom herop med. Skønt, så nu forlod han mig bare uden et ord?

Inden jeg havde nået at tænke den tanke til ende, vendte han sig mod mig. Det kolde blik var tilbage i hans øjne. Alt det, der før havde været charmerende, blev klamt, ligegyldigt og tomt. Jeg havde ikke lyst til at blive kysset igen når han så sådan på mig.

"Taemin, en eller anden dag, så kommer du tilbage og beder om mere. Og når du gør det, så skal jeg nok være der." Han lød som om han var en service, man kunne bestille. Jeg ville i hvert fald ikke bede om mere fra den pabo. Ikke længere.

Minho vendte sig om og forlod mig til mine tanker. Jeg kunne stadig mærke den brændende fornemmelse hans kys havde efterladt. Måske kunne jeg godt bruge et kys eller to mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...