My J

Jo er flyttet hele vejen fra Korea til en by i Californien, kaldet Riverside, som udvekslingsstudent. Hun flytter ind hos familien Harrisson, hendes værtsfamilie. Den ældste søn, Louis, er en hårdtarbejdende high school-elev, der går på sidste år. De forelsker sig straks i hinanden, men er bange for at indrømme deres følelser. Det bringer dog straks komplikationer, og mange af dem.

26Likes
85Kommentarer
5560Visninger
AA

18. December

JO

 

Det var onsdag eftermiddag, og klokken havde lige ringet. Som jeg gjorde i går, mødtes jeg med Harry ude på gangen. Denne gang nøjedes vi med et kort kram, dog holdt vi hinandens hænder på vej ud til bilen. "Hvordan har din dag været?" spurgte han, da jeg satte mig ind ved siden af ham, på passagersædet. Jeg smilede stort og kiggede på ham. "God. Rigtig god, faktisk. Jeg har præsteret at få A i fysikprøven!" sagde jeg glad og han vendte sig også glad mod mig. "Hvor er det flot!" udbrød han stolt og lænede sig frem for at plante et kys på mine læber. "Og du sagde at du ikke var god til det?" sagde han med et flabet smil, mens han lænede sig tilbage igen og startede bilen. Jeg havde også overnattet hos Harry i nat, men jeg vidste, at jeg var nødt til at tage hjem. Jeg kunne ikke flygte fra Louis for altid. Vi boede i samme hus, for guds skyld. Han trak ind til kantstenen ved familien Harrissons hus og jeg kiggede overrasket på ham. "Vil du ikke med ind?" spurgte jeg med et smil på læberne. "Ellers tak, jeg har nogle lektier jeg lige skal have af hånden. Måske i morgen," sagde han og lænede sig hen til mig for at kysse mig endnu en gang. Jeg åbnede døren og trådte ud på asfalten. Jeg lænede mig ned og kiggede ind på ham. "Vi ses i morgen," sagde jeg og han sendte mig et fantastisk charmerende smil. Jeg smækkede bildøren ind og trådte ind på fortovet. Han rullede vinduet ned og kiggede på mig, mens han holdt foden på speederen. "Forresten. Du får en pisse god røv i de der jeans," sagde han på en flabet måde, med ghettoaccent, og jeg rakte tunge ad ham. "Vi ses i morgen, smukke," sagde han med et grin, rullede vinduet op og kørte afsted. Jeg stod og kiggede efter ham, inden jeg gik over den perfekt klippede plæne og hen til hoveddøren. Jeg lukkede mig ind og smed mine ting i gangen. "Halløj!" sagde jeg højt og muntert, men smilet forsvandt lige så snart jeg trådte ind i køkkenet, og så Louis og Sunny der grinende sad i køkkenet, men det virkede til at jeg havde samme effekt på ham, som han havde på mig, for da han så mig, blegnede hans smil og hans grin svandt hen i en stilhed der indkransede hele køkkenet. Sunny, der sad med ryggen til mig, vendte sig om og kiggede med et koldt blik på mig. Jeg bukkede hurtigt, hvilket var det første jeg kom i tanke om. Ewa kom ud fra stuen og kiggede smilende på mig. "Goddag, Jo!" sagde hun venligt og gik hen i køkkenet hvor Louis og Sunny sad ved morgenmadsbaren. "SHU!" sagde hun og viftede dem væk med armene, som var de hunde. "Væk med jer, så jeg kan få lavet noget mad til jer!" Sunny gik straks væk og satte sig ved spisebordet, men Louis var lidt mere sløv. Han var stadig ikke helt rask, trods han var begyndt i skole. Han satte sig ved siden af Sunny og kiggede på mig, med et blik fyldt med is. Jeg smilede svagt til Ewa, inden jeg gik op på mit værelse. "Maden er klar om 20 minutter!" nåede jeg lige at høre Ewa råbe, inden jeg lukkede døren.

Det første jeg gjorde var, at tænde computeren. Hae Ra burde være på nu. Jeg satte mig ved skrivebordet og ventede, indtil Skype var åbnet op. Som jeg havde forventet, poppede en meddelelse hurtigt op på min skærm og et indgående opkald viste sig. Jeg tog den og hilste hende med et lyst "Annyeong!" Vi sad og snakkede i nogle minutter om, hvor glad jeg var for at have mødt Harry. Jeg fortalte alt hvad der var sket. Alt hvad der var sket på skituren og efter, men jeg fortalte også alt det der var sket med Louis. Og jeg fortalte hvad jeg følte for ham. Det brændende begær, der bare hev mig tættere på ham, som var han en negativ magnet, og jeg en positiv, men også om, hvordan han opførte sig som en positiv magnet, så han langsomt skubbede mig længere og længere væk. Jeg fortalte om det Sunny havde fortalt til ham, og jeg fortalte om, hvor ondt det havde gjort da Louis begyndte at ignorere mig. At det føltes som om jeg blev revet itu indeni. Og jeg fortsatte med at fortælle om hvor glad jeg var for at Harry gad tage sig af mig, og hvordan han havde helet mine sår, og gjort mig lykkelig, men at det føltes som om at han ikke kunne udfylde mig. Som om der manglede noget, men jeg var ikke helt sikker på hvad. Vi sad længe og snakkede om Harry og Louis, og hvad hun mon troede om det hele, lige indtil jeg kom i tanke om, hvad det i virkeligheden var, jeg ville tale med hende om.

"Hae Ra?" sagde jeg og kiggede lidt mere alvorligt på hende. Hun nikkede glad og kiggede ind i sit webcam, så det føltes som om hun kiggede direkte på mig. "Jeg har tænkt meget over det, og jeg ved endelig hvad jeg vil juleaften.." sagde jeg stille og hun kiggede nysgerrigt på mig. "Fortsæt endelig!" sagde hun fremskyndende, og jeg kunne ikke lade være med at smile. "Jeg har besluttet.. at jeg kommer hjem til jul. Og jeg ved ikke om jeg har lyst til at tage tilbage hertil," sagde jeg, lettere alvorligt, og hun kiggede overrasket på mig med store øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...