My J

Jo er flyttet hele vejen fra Korea til en by i Californien, kaldet Riverside, som udvekslingsstudent. Hun flytter ind hos familien Harrisson, hendes værtsfamilie. Den ældste søn, Louis, er en hårdtarbejdende high school-elev, der går på sidste år. De forelsker sig straks i hinanden, men er bange for at indrømme deres følelser. Det bringer dog straks komplikationer, og mange af dem.

26Likes
85Kommentarer
5575Visninger
AA

17. December

JO

 

Jeg kunne føle det. Det blide blik, der stille iagttog mig. Jeg lå stadig i Harrys seng, og jeg var næsten lige vågnet. Jeg åbnede forsigtigt øjnene og kiggede på Harry, der stille lå og kiggede smilende på mig, med sine dejlige, mørkegrønne øjne. Det var først nu jeg lagde mærke til, hvor meget de egentlig lignede Louis' øjne. Han sagde ikke noget, men løftede bare forsigtigt sin ene hånd og skubbede en tot der forvildet var på vej ned i mine øjne, om bag ved øret. Han smilede stadig skævt og jeg kunne simpelthen ikke stå for det. Jeg begyndte selv at smile helt vildt, og rykkede ind til ham for at give ham et kys. Kort efter trak jeg mig lidt væk igen for at få vejret og kigge på klokken. Den var kun halv fem, og det var stadig mørkt udenfor. Jeg kiggede forvirret på ham. "Hvorfor er du allerede vågen nu?" spurgte jeg ham stille, for ikke at vække andre i huset. Han smilede og rykkede hele sin krop tættere på mig. "Hvorfor sove, når man kan kigge på dig?" sagde han forsigtigt, med den der dybe, virkelig sexede morgenstemme. Jeg begyndte lavt at fnise fjollet, og han grinte kort, hvorefter han forsigtigt plantede et kys på min pande. Sommerfuglene fløj forstyrrede rundt i min mave, og lykken fyldte hele min krop, bortset fra ét sted. Det sted kun én person ville kunne fylde ud. Mit hjerte. Jeg smilede svagt og kiggede på ham. "Vil du sove mere?" spurgte han lavt og smilede. Jeg nikkede svagt. Vi skulle først op klokken syv, måske endda senere, da Harry selv kørte i skole, så vi skulle ikke tage skolebussen. Han smilede svagt og lagde sig til rette med den ene arm om livet på mig. "Men så godnat.. igen," sagde han med et smil og lænede sin pande mod min, da han lukkede øjnene. Jeg kyssede ham forsigtigt, inden jeg selv lukkede øjnene og faldt i søvn.

Timerne gik hurtigt, og inden jeg vidste af det ringede det ud. Harry stod og ventede på mig ude på gangen, da jeg kom ud fra fysiklokalet. "Hvad så?" spurgte han med et smil, og jeg trådte hen for at give ham et kram. Jeg havde sådan lyst til at kysse ham, men jeg vidste endnu ikke hvad det var vi havde gang i, og hvis folk så at jeg gav ham et kys, endda et kort et, ville rygterne sprede sig, og det var ikke noget jeg havde lyst til. Desuden vidste jeg hvordan alle Harrys forhold havde været før, og jeg havde ikke lyst til at være endnu en af hans utallige piger. Da jeg omfavnede ham, kom der misundelige blikke fra både piger og drenge der gik forbi. Især de piger, som Harry tidligere havde lagt op til, og gjort interesserede, men så hurtigt var gået videre til en anden. Jeg var faktisk meget overrasket over, at han ikke allerede havde fundet en anden, der kunne erstatte min plads, også selvom vores forhold ikke var helt klart for nogen, udover Louis, som var blevet bildt en masse ind, og Sunny, der kun kunne se os som et par, da det gav hende fri adgang til Louis. "Ikke så meget. Vi havde prøve, og jeg er ikke sikker på at det gik så godt," sagde jeg bekymret. Normalt ville jeg da selv sige at jeg var ret god til fysik, men det var meget anderledes her end det var i Sydkorea. Han lagde opmuntrende sine arme om mig og holdt mig ind til sig. Jeg lagde forsigtigt mit hovede på hans bryst og mens han forsigtigt snakkede, lyttede jeg mere til hans hjertebanken end hans stemme. Jeg kiggede op da han stoppede med at snakke og smilede. "Du bliver bare smukkere for hver dag der går," hviskede han stille, så de andre på gangen ikke hørte det. Han vidste godt hvad det ville udløse, hvis de forkerte hørte det. Blodet steg op i mine kinder og de blev en let rosa farve. Han grinede og det slog fødderne væk under mig, og hev al luften ud af mig. Jeg kiggede forlegent ned, men han løftede forsigtigt mit hoved op igen, ved at skubbe blidt til min hage. "Jeg troede vi skulle gå langsomt frem?" sagde jeg meget stille. Han smilede stort og det gjorde mig helt forpustet. Det fantastiske, perfekte smil, der fik mig til at miste pusten hver eneste gang. "Det er det vi gør," sagde han stille ind i mit øre, og kyssede mig forsigtigt, mens han stadig holdt sin pegefinger under min hage. Det lod ikke til at der var nogen der så det, da de alle bare gik forbi som om de ikke kunne se os. "Jeg har forresten noget til dig," sagde han og vendte sin overkrop for at tage noget frem fra sin taske. Han åbnede den og hev en lille figur op. Den var hvid som sne, og detaljerne var så perfekte at man skulle tro de var lavet med en lille nål. Den forestillede en lille hånd, måske en barnehånd, der holdt en due i håndfladen og i næbet havde duen en rose. Han rakte den med et usikkert smil og jeg tog mundlamt imod den. "Wow.." sagde jeg forsigtigt. Den var så smuk, at det var umuligt at beskrive. Jeg kiggede forlegent op på ham mens jeg meget forsigtigt knugede figuren i hånden. "Hvor er den smuk! Jeg kan slet ikke.. wow.." sagde jeg og kiggede på ham, næsten med glædestårer i øjnene. Han smilede svagt, og det var tydeligt at han var glad for at jeg kunne lide den. Jeg omfavnede ham lykkeligt og gav ham et stort kys på munden, og det lagde folk tydeligvis mærke til, da de begyndte at gå langsommere forbi os end før, og nogle stoppede endda op for at se hvad der foregik. Det jeg ikke vidste var, at rundt om hjørnet stod en dreng ved navn Louis, med tårer i øjnene og et knust hjerte.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...