My J

Jo er flyttet hele vejen fra Korea til en by i Californien, kaldet Riverside, som udvekslingsstudent. Hun flytter ind hos familien Harrisson, hendes værtsfamilie. Den ældste søn, Louis, er en hårdtarbejdende high school-elev, der går på sidste år. De forelsker sig straks i hinanden, men er bange for at indrømme deres følelser. Det bringer dog straks komplikationer, og mange af dem.

26Likes
85Kommentarer
5563Visninger
AA

15. December

JO

 

"Jeg forstår det ikke! Hvorfor ville hun gøre sådan noget?" sagde jeg med tårer i øjnene, mens jeg sad i Harrys favn. Efter Louis på det groveste havde afvist mig i går, havde jeg ringet til Harry, og bedt ham om at komme hjem til mig. Jeg havde kort forklaret ham det, og han havde taget en lang snak med Louis. Det viste sig, at Sunny havde fortalt alt om hvad der var sket på skituren, lidt før vi var ankommet til hospitalet, og måske endda overdrevet lidt. Selvom Louis sagde, at han var ligeglad med mig, virkede det som om han var virkelig sur på mig, og jaloux på Harry. Jeg forstod det ikke. Louis hadede mig! Han hadede mig overalt på jorden, og det havde han gjort lige siden jeg ankom hertil. Dejlig som Harry var, havde han overnattet hos mig, og havde brugt hele natten på at trøste mig, ligesom den nat vi havde været i byen. Jeg knugede mig tæt ind til ham mens tårerne langsomt gennemblødte hans bluse. Han kørte beroligende sin hånden gennem mit hår, mens han forsigtigt vuggede frem og tilbage, som en mor der prøvede at trøste sit barn. Jeg fik det næsten helt dårligt. Hvad måtte han ikke tro om mig? Jeg var ynkelig. Et pjok. Og nu havde jeg også ødelagt hans og Louis' venskab, eftersom Harry var blevet virkelig vred på Louis, over at han havde såret mig. Jeg følte mig uduelig. Åndssvag. Henkastet.

Jeg kunne mærke hans hjerte der roligt bumpede mod hans bryst. Jeg åbnede forsigtigt øjnene og kiggede rundt. Vi havde fri i dag, eftersom det var søndag, og nu sad vi i min seng. Jeg måtte være faldet i søvn, for jeg vågnede i armene på Harry, med hovedet hvilende på hans bryst. Jeg kiggede på hans ansigt, og han sov vist også. Jeg vristede mig forsigtigt ud af hans greb og rykkede lidt væk. Hvad var det der var ved at ske? Jeg var ved at vælge Harry, det var hvad der var ved at ske. Jeg sukkede lavt og kiggede på ham. Ville jeg fortryde det hvis jeg valgte ham? Ville jeg fortryde det, hvis jeg valgte Harry over Louis, og det ville ødelægge deres venskab? Jeg ville ikke kunne holde det ud hvis det skete. Jeg burde nok snart finde ud af mine tanker og følelser, eftersom Louis skulle komme hjem i morgen.

 

LOUIS

 

Himlen. Den var blå og klar, og luften var frisk. Ikke fordi jeg kunne mærke det, når jeg lå i min hospitalseng. Den mindede mig om Jo. Perfekt, uden nogen fejl. Jeg tænkte på hende og Harry, og ordene Sunny havde fortalt fløj rundt i hovedet på mig, som var det insekter der var ved at æde mig indefra. Hvorfor skulle det her også lige ske for os. Hvorfor havde jeg været så kold over for hende? Hvis jeg havde fortalt hvad jeg følte noget før, havde alting måske ikke været så slemt nu. Måske ville jeg ikke ligge i denne seng, og måske ville jeg stadig være venner med Harry. Jeg ville ønske at det var MIG der sad og holdt trøstende om hende nu. Jeg ville ønske det var MIG der havde været på skitur med hende, havde delt værelse med hende og leget i sneen. Jeg ville ønske det var MIG hun skulle nyde resten af sine dage med, og jeg ville ønske det var MIG hun elskede. Hurtigt rystede jeg hovedet og prøvede at tænke klart. Var jeg virkelig jaloux? På Harry? Det havde altid været Harry der havde været jaloux på mig, eftersom det altid var mig der havde tiltrukket pigernes opmærksomhed. Jeg havde aldrig nogensinde i mit liv været jaloux på Harry, men efter Sunny havde fortalt mig om dem i går, kunne jeg ikke tænke på andet end de to, sammen. Var hun overhovedet et årlangt venskab med Harry værd?

 

JO

 

"Jo?" spurgte den velkendte, dybe, søvnige stemme. Jeg kiggede på Harry og smilede skævt. Trods jeg sådan havde lyst til at græde, var jeg helt tør invendig, og der var ikke flere tårer der kunne blive presset ud af mig. Jeg rykkede forsigtigt hen til ham og kiggede på ham. Jeg smilede svagt og satte mig på hans skød, med et ben på hver side. Jeg trak vejret dybt og kiggede ham i øjnene. "Er du klar over, hvor smuk du er?" mumlede han svagt og smilede usikkert. Selvom jeg troede det var umuligt på dette tidspunkt, kom de. De glædestårer jeg havde ventet på hele dagen, og som jeg vidste at Harry ville give mig på et eller andet tidspunkt. Jeg svang i en hurtig bevægelse mine arme om ham, og han virkede lidt overrumplet, inden han så lagde armene om mig. Den fantastiske, lettede følelse kom tilbage, og jeg knugede mig trygt ind til ham, mens jeg kunne mærke mit hjerte der begyndte at slå hurtigere og hurtigere. Men lige så hurtigt som det slog, faldt det pludseligt ti etager, da jeg kom til at tænke på Louis. Hvad lavede han lige nu? Hvordan havde han det? Hvordan havde han det med mig? Var han sur? Jaloux? Fornærmet? Ked af det? Selvom det ikke engang var et døgn siden han havde sagt, at jeg bare skulle tage hjem til Korea og blive der, føltes det som om det var flere år siden allerede. Jeg havde det simpelthen så dårligt. Hvordan kunne han dog finde på at sige sådan noget? Også selvom Sunny havde sagt alt muligt til ham. Det gjorde ondt, og det jeg aller mest havde lyst til lige nu, var kravle ned i et stort, sort hul og aldrig nogensinde komme op igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...