A Thousand Years Without You

Amaya er en vilje stærk pige, som altid har fået det som hun ville, men inderst inde er hun i tvivl om hun får venner på denne måde, eller skubber dem væk.

Det er December, og Rio er flyttet til en lille landsby for at få styr på sit liv igen efter hans forvandling, men han får det svært da han møder hans mage. Vil han skubbe hende væk eller få det perfekte forhold?

30Likes
146Kommentarer
5289Visninger
AA

26. Epilog

Et par kirkeklokker ringede i det fjerne. En sort limosine kørte forbi, på sin vej mod kirken. Vejret var perfekt. Det var en solrig sommerdag, en hed brise fløj igennem byen. Hvad skulle der ske? 

Limosinen holdte, og ud kom bruden. Hendes sorte hår var sat op, og den hvide kjole smøg sig om hende, som var den limet på. Hun holdte en buket, og fik hjælp af sine forældre. Moren græd af lykke, faren så alvorlig ud, dog stadig lykkelig på hans datters vegne. Brudepigerne så beundrende til, mens bruden gik imod indgangen. De kom med diverse suk og kommentarer, som fik bruden til at rødme. Noget der fremhævede hendes ansigt. Hun så længelsfuldt mod døren. Med tankerne om hendes ægtemand, ventende ved alteret, satte hun farten en smule op.

Da begyndte musikken langsomt at starte, gommen ventede nervøs ved alteret, hans isblå øjne var fastfrosset mod døren, han ventede kun på sin brud. Han havde ikke set hende i over 24 timer nu. Han kunne ikke vente på at komme væk, og nyde livet som ægtemand og kone. Det unge par havde ventet i 5 år på dette. Og nu skete det.

Bruden gik langsomt mod alteret, i takt med musikken. Hun fandt hans blik, og holdte det indtil hun nåede ham ved alteret, hun brød det kun for at takke sin far, som havde fulgt hende til alteret. Hendes blik vandrede over på hendes brudepiger, hendes to bedste veninder, og videre over på hans forlover. Han havde været den, der havde styrket deres bånd. Zak. Han havde hjulpet med hendes gave, og uden ham, havde de ikke vidst det de vidste idag. Hun var ham taknemmelig og hun sendte ham et smil, f'ør hun gav sin ægtemand opmærksomheden igen.

De stod smilende til hinanden, og sagde deres linjer når præsten sagde det. De boblede af glæde da præsten sagde de velkendte ord. 

"Og du må nu kysse bruden"

Kysset kom, længere end forventet. Så det skabte en latter i kirken. Men det unge par var ligeglad. For nu var de Hr. og Fru. Rio Scaladiento, og et nyt medlem var på vej.

-----------------------------------------------------------------------------------

Det var det sidste! <3

Håber i har nydt den! Og pleeeeeease tryk like på denne! Og gerne stem!! Gerne med en kommentar hvis i stemmer under 3, vil gerne gøre det bedre!! (: Håber i alle havde en super god juleaften! Jeg havde :P Og vi ses på den anden side af nytår! Jeg har ideer til nye historier og mere til gamle historier, men er ikke sikker på om jeg oploader imellem jul og nytår! <3 Så ha et godt nytår and be safe! :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...