A Thousand Years Without You

Amaya er en vilje stærk pige, som altid har fået det som hun ville, men inderst inde er hun i tvivl om hun får venner på denne måde, eller skubber dem væk.

Det er December, og Rio er flyttet til en lille landsby for at få styr på sit liv igen efter hans forvandling, men han får det svært da han møder hans mage. Vil han skubbe hende væk eller få det perfekte forhold?

30Likes
146Kommentarer
5287Visninger
AA

4. 3

Time stands still

Beauty in all she is

I will be brave

I will not let anything take away

What's standing in front of me

Every breath

Every hour has come to this

One step closer

Amaya

Hvad skete der med mig? Jeg var tryllebundet af hans blik, og jeg forsøgte at vinde min indre kamp, hvorfor ville jeg ikke kigge væk? Jeg kunne ikke vinde, så min ben begyndte at gå over imod ham. Hvem var han? Og hvorfor gjorde han dette imod mig? Hvorfor mig?

Da jeg nåede hen til ham, så han forundret på mig, han havde mig i hans hule hånd. Da jeg rørte ham, fik jeg stød - ikke den ubehagelig måde, men mere en sensuel måde. Jeg udbrød et lille gisp, og brød øjenkontakten. Jeg kiggede ned på mine hænder, og op på ham, hvad skete der? Han så ligeså forvirret ud, indtil han smilte til mig og sagde med hans dybe stemme, som fik mig til at skælve

"Hey"

Rio

Hun kom herover! Min ulv hylede af tilfredsstillelse, og jeg måtte kæmpe meget for at holde ham nede. Han ville mærke hende som hans, men jeg kunne ikke lade ham gøre det nu, ikke her, og ikke når hun tydeligvis ikke vidste hvad der foregik. Da hun rørte mig, mærkede jeg en svag summen i mine arme og gjorde mig blød i knæene. Hun gispede og kiggede forundret ned på hendes hænder. Jeg kunne ikke lade være med at blive forvirret. Hvorfor havde hun rørt ved mig? Min ulv kæmpede hårdt for at komme fri, men jeg kunne ikke slippe ham. Ikke nu. Så jeg smilte til hende og sagde stille

"Hey"

Hun skælvede, og jeg kiggede forundret på hende, frøs hun? Hun så ikke kold ud, men jeg vidste jo aldrig om hun frøs, så jeg spurgte hende

"Fryser du?" 

Hun skælvede igen, men rystede på hovedet. Hun smilede til mig og sagde stille med hendes fortryllende stemme

"Hvem er du?"

Spørgsmålet i sig selv kunne betyde flere ting. Så jeg grinede for mig selv og sagde afslappet

"Rio"

Hun kiggede forundret på mig, og så noget anspændt ud, men efter et par sekunder faldt hun til ro igen og slappede mere af i mit selskab. Jeg kunne lugte en mere afslappet aroma omkring mig, med en smule sensuel lugt. Det fik min bule i bukserne, til at stramme mere, og det begyndte at gøre en smule ondt. Jeg forsøgte diskret at flytte den lidt, så det ikke gjorde så ondt. Jeg kiggede på Amaya igen, og hun smilede stort. Vidste hun hvad hun gjorde ved mig? Jeg havde ingen anelse, men var også lidt ligeglad.

"Jeg er Amaya"

Sagde hun, mens hun smilte, jeg var på nippet til at sige, at det vidste jeg godt, men så ville jeg virke som en stalker, og det ville jeg ikke. Jeg ville bare lære hende at kende, så jeg spurgte ind til hvem hun var. Og vi fik en god snak, indtil hun blev rykket væk af 2 piger, som jeg havde set hende med. Min ulv hylede af vrede, men jeg kunne ikke gøre andet, end lade dem tage hende væk. Jeg havde også klasser jeg burde gå til. Jeg kiggede på klokken. Og sukkede efter dengang det var nemt. Dengang hvor jeg levede vildt i skoven...

Amaya

Jeg kunne ikke få ham ud af hovedet, Rio, han virkede så sød, men samtidig meget mystisk. Han ville ikke tale ret meget om sig selv og sin familie, men okay, jeg var også en fremmed for ham. Men jeg kunne ikke ryste følelsen af en forbindelse til ham væk. Jeg ønskede virkelig at lære ham at kende, og tanken om hans krop og hans små berøringer fik min hud til at brænde. Han gjorde noget ved mig, som jeg aldrig havde prøvet før. Og det føltes fantastisk!

Tiden i skolen gik al for langsomt. Jeg trommede i bordet, for at fordrive tiden, ikke fordi det normalt var et problem for mig, men lige i dag ville jeg bare gerne ud herfra. Jeg havde ikke set ret meget til Rio, men jeg ønskede at se ham igen. Jeg ville ønske jeg kunne tale mere med ham. Han var fortryllende..

Mine tanker blev brat afbrudt af larmen af en slåskamp ude på gangen, jeg fløj op af stolen, og løb ud for at se hvad der skete. Jeg havde en grum mavefornemmelse om at det var Rio, men jeg vidste ikke hvorfor og hvordan. Bare at jeg var nød til at tjekke. Da jeg svingede omkring døren så jeg to fyre liggende ovenpå hinanden og den øverste holdte den andens hoved og slog til. Jeg skreg, da jeg så at det var Rio der lå nederst, han vendte brat hovedet, og kiggede mig i øjnene, hans blik så bedende ud. Ville han have mig væk? Jeg stod frosset i mine bevægelser, og så at Rio tog imod bank fra en anden fyr. Hvorfor gjorde han ikke noget?!

Det varede ikke længe før han gjorde, og hans kræfter forbavsede mig. Han greb fyrens skuldrer og smed ham over i skabene der stod i gangen. Jeg så at den anden var Chris. Hvorfor bankede Chris Rio?! Rio var hurtigt oppe på sine ben, og snerrede af Chris. Han tog fat i ham igen, og sagde noget lavt til ham. Jeg kunne ikke høre hvad det var, men Chris forstod det vist, for han nikkede svagt, før han besvimede efter det hårde slag. Rio kiggede over på mig, og jeg fik et chok da jeg så hans øjne. Det var ikke de samme isblå øjne som havde kigget på mig imorges, de var blevet helt mørke, næsten sorte. Jeg kunne se en skuffelse i hans ansigt, og så løb han. Hurtigere end hvad skolens bedste sprinter kunne. Jeg forsøgte at følge efter, men det var nytteløst, han var for hurtig for mig. Mens jeg forsøgte at trække vejret igen, tænkte jeg over hvad der var sket. Chris havde banket Rio, men Rio havde snerret af ham! Som et dyr! hvem gør det? Også hans øjne! De havde ændret farve! Hvad skete der for det?!

Men jeg fik ikke svar, for Rio var væk, og Chris var taget ind på sygeplejskens kontor. Men jeg ville vide det. På en eller anden måde..

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...