A Thousand Years Without You

Amaya er en vilje stærk pige, som altid har fået det som hun ville, men inderst inde er hun i tvivl om hun får venner på denne måde, eller skubber dem væk.

Det er December, og Rio er flyttet til en lille landsby for at få styr på sit liv igen efter hans forvandling, men han får det svært da han møder hans mage. Vil han skubbe hende væk eller få det perfekte forhold?

30Likes
146Kommentarer
5230Visninger
AA

14. 13

You put your arms around me

And I believe that it's easier for you to let me go

Amaya

Der var mørkt, så mørkt. hvor var jeg? Jeg kunne kun se en enkelt solståle igennem det lille vindue, var det sen eller tidligt? Jeg kunne ikke huske meget andet, end at en rar ældre mand spurgte om vej, og så blev alt mørkt. Jeg rørte forsigtigt mit hoved, og da jeg nåede baghovedet hissede jeg af smerte, der måtte have været en der havde slået mig bagfra. Men hvem? Jeg havde ikke set nogen på min vej i skole.

"Åh Rio! Hvor er du når man mest har brug for dig!"

Jeg bad en stille bøn om at han snart ville finde mig! Hvad lavede jeg her? Hvorfor mig? Hvorfor nu? Det svar fik jeg snart...

Rio

Jeg blev siddende i sneen, ør og bange. Men mest af alt knust. Hun er væk! Eller måske ikke helt? Jeg rejste mig op, og begyndte at tænke tingene igennem. Hvem ville få noget ud af at bortføre hende? Kun et navn sprang frem, og jeg kogte af raseri, selvfølgelig ville det være ham!

"Zak!"

Jeg løb ind mod skolen igen, forsøgte at snuse diskret i luften for at finde ud af hvor han var. For han måtte jo være her? Ikke? Jeg følte mig desperat. Til mit held, var han til idræt, og de var ude og løbetræne, så jeg kunne nemt presse ham ind i skoven. Jeg faldt i takt med Zak, da jeg nåede banen, og vi nåede over en halv omgang rundt, for han så at det var mig. Det ville at være at underdrive hvis jeg sagde at han undrede sig over hvad jeg lavede der. 

"Hvad laver du her?"

Snerrede han af mig. Hvad jeg lavede her? Tjo for at banke dig! Men det fortalte jeg ikke ham, næ det gjorde jeg ikke.

"Hvor er Amaya?"

Spurgte jeg henkastet, som om det var ganske normalt at løbe her med ham. han kiggede underligt på mig, og sagde så med et nedladende smil

"Jeg har ikke idræt med hende, men da hun er dig kæreste, så burde du jo vide hvor hun er! Hun er nok i sin klasse!"

Jeg kneb øjnene sammen, og sagde så med så truende stemme som jeg kunne

"Hun er ikke i sin klasse, hun er væk!"

For en gang skyld så han faktisk chokeret ud. Han kiggede sig omkring, og trak mig så ind i skoven, så vi kunne snakke sammen privat. Han gik helt tæt på mig, og jeg så panikken i hans øjne, hvad var han nervøs over? Han sank et par gange før han sagde

"Jeg tror måske godt jeg ved hvor hun er.."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...