Do You Really Love Me? JDB 2

Justin og Valerie er langt om længe blevet kærester og det har de været i en måned. De møder mange uforudsigelige ting sammen, men spørgsmålet er om de kan klare det... Justin åbner op for hemmeligheder i Valeries hjerte, selvom hun helst ville have, at de forblev hemmelige, men ikke nok med det; kommer Justins mor hjem fra sin mystiske rejse. Hun fortæller en nyhed, men vil det være en god nyhed. Vil den måske skade forholdet, det må du læse dig frem til...

56Likes
306Kommentarer
16923Visninger
AA

35. I vandet med solnedgangen i baggrunden

Jeg havde hurtigt fået mine shorts på, som der var beregnet til at bade i. Jeg gik ned ad de lidt stejle trapper, for jeg var jo øverst på dækket før. Jeg gik lydløst ned til den ene ende, hvor Valie sad med fødderne ud over båd kanten, så det i det lunkne vand. Der var ret lavvandet dér hvor jeg sejlede ud, men det var meningen, for så kunne vi begge bunde. Jeg satte mig lydløst ved siden af hende. ”Gud, jeg fik et chok. Jeg havde slet ikke hørt dig!” siger hun forskrækket, men blotter hurtigt et af hendes vidunderlige smil. Hun rejser sig og tager kjolen af hovedet, mens jeg bare betragter hendes slanke krop i bikini. Det var et vidunderligt syn, indtil hun afbrød min stirren med at grine. Jeg vil gætte på, at jeg lignede en idiot på grund af jeg gluggede hendes krop.

”Skal vi komme i vandet eller har du tænkt dig, at glo sådan på mig hele tiden,” siger hun glad og med lidt ironi i stemmen. Hun sætter sig ved siden af mig igen, da hun har fået sin kjole af. Før jeg når at svare mærker jeg et puf på min ryg, så jeg hurtigt glider ned fra kanten af båden og i stedet for i det lavvandede vand. ”Hey, det der havde jeg ikke bedt om!” siger jeg, da jeg får hovedet op over vandet. ”Undskyld,” griner hun bare. ”Gir’ du en hånd,” siger jeg og lader som om jeg skal op på båden igen. ”Selvfølgelig,” siger hun lidt grinende. Hun tager i mod min hånd og skal lige til at trække mig op, men jeg kommer hende i forkøbet. Hun falder nærmest ned på mig, da jeg hurtigt tager min hånd tilbage, som der holder stramt i hendes hånd. Hun klæber sig i hvert fald til mig. Hun glemte vist lige et øjeblik, at vandet kun ville gå hende til lidt over navlen. Vandet var alligevel dejligt lunt og så var vi i fred over for mennesker derinde på den øde strand. Hun holder armene om min hals og benene trykket om mit liv. Ikke fordi jeg klager. ”Typisk, du tager altid hævn over mig!” siger hun fraværende og kigger ned i det lyseblå vand. Jeg kildede hende uventet og det resulterede i, at hun falder nærmest sprællende ned i vandet – hun er virkelig kilden nogle gange! Hun får hurtigt hovedet op ad vandet og sukker irriteret af mig. Hun er helt våd og det er jeg også, for det gav en lidt stor plasker, da Valie nærmest sprællede i vandet af grin.

”Sorry babe,” siger jeg lavt og smiler forsigtigt til hende. Jeg går helt tæt på hende og sørger for at holde den intense øjenkontakt. Hun begynder og smile, for jeg kommer automatisk til at kigge på hendes læber, når jeg har lyst til hende. Hun ved det er tegnet på, at jeg godt vil kysse hende. Vores læber mødes i et kys og samtidig får jeg hænderne om på hendes nederste ryg del. Hun har lagt sin hånd forsigtigt på min brystkasse, mens den anden hænger lodret ned af hendes side. Vi kysser lidt ivrigt, men hun trækker sig desværre ud? ”Justin, skal vi ikke gå op ad vandet. Jeg fryser en lille smule,” siger hun forsigtigt. ”Jo, selvfølgelig..” siger jeg, og tager hendes en hånd og trækker hende med op på båden.

Jeg tager mit store håndklæde om mig og vender mig mod Valie. Hun har armene på kors, så det ser ud til at hun fryser en lille smule. ”Ups, jeg glemte at tage et håndklæde med til dig,” mumler jeg. ”Det gør ikke noget. Jeg går op på dækket og henter et,” siger hun smilende og skal lige til at gå. ”Hey, kan vi ikke bare dele mit håndklæde. Det er alligevel virkelig stort, så der er plads til os begge to,” siger jeg med et stort smil. ”Sikker?” spørger hun. Jeg nikker kort. Jeg sætter mig på kanten af båden og har mine fødder nede i vandet. Valie sætter sig lydløst ned ved siden af mig. Jeg svinger den ene side af håndklædet over på hendes skulder. Hun sætter sig tæt ind til mig og holder med den ene hånd håndklædet, så det ikke skal falde ned af hendes skulder. Det er først der jeg opdager den smukke solnedgang. Solnedgangen skinner i de smukkeste lyserøde nuancer foran os. Det her var mere romantisk end jeg havde forstillet mig tidligere på dagen. Hun ligger forsigtigt sit hoved på min skulder og kigger også ud på solen og dens mange smukke nuancer. Det her skulle nok blive en uforglemmelig aften.

Men om nogle måneder, så vil jeg ikke kunne være sammen med Valerie i så lang tid af gangen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...