Love over Life ϟ Justin Bieber

For Justin Bieber, en verdenskendt superstar, kan man ikke forestille sig at noget skrækkeligt kan ske med ham. Den glade Justin man altid har set, ændrer sig, da han ligeså stille forsvinder ud af sladdersiderne, da der intet vigtigt er om ham. Ingen nye sange, album, noget som helst. Kun på grund af én ting. Et overfald der har forandret Justins liv som musiker helt. Alt har ændret sig, og selv ikke Justins tætteste venner, bl.a. hans kæreste, Daniella, kan hjælpe ham. Kun da den uskyldige Lyric kommer ind i billedet, forandres Justins syn på hans overfald. Der er bare noget han ikke ved. Hele Lyrics liv er nærmest en hemmelighed.

27Likes
98Kommentarer
5264Visninger
AA

5. ♥♥♥

Mine nerver var forsvundet, eftersom de kun i få tilfælde, kunne opstå ved interviews, hvilket det havde gjort her. Om det var det med Daniella eller noget helt andet, vidste jeg ikke, kun det at det nu var overstået og jeg skulle møde en masse søde fans. De fans der var en del af mit liv. Intet galt kunne gå, når jeg var sammen med mine fans. De var altid så generte og blev helt overvældede når de mødte mig, for de fleste første gang, mens kun få havde mødt mig flere gange. Det var altid de piger der kom ind med hånden for munden, jeg bedst kunne lidt til Meet N’ Greet. Ikke alt det der med at hoppe op og ned og nærmest skrige, bare fordi de ser mig første gang. Om jeg så er deres idol, føler jeg det lidt mærkeligt, som om jeg bare er et objekt og ikke en rigtig person.

Det var først på vej ned af gangen og jeg mødte Scooter, at det gik op for mig, at jeg manglede en meget vigtig person. ”Vi kan ikke lige finde Kenny, måske sover han et eller andet sted, men vi har tænkt om det, og lader dig gå ind alene. Jeg vil være tæt på, hvis der skulle ske et eller andet uventet, men i noget afstand, da jeg har andet at tage mig til.” Han sagde det hurtigt, mens vi gik op af gangen. Det var en mærkelig følelse jeg følte i min krop. Ingen Kenny. Et Meet N’ Greet uden Kenny, det var første gang at det skulle afprøves, men da der aldrig var sket noget, kunne det vel kun gå godt denne gang også. Mit nik til Scooter blev en anelse sløvt, da jeg var lidt bekymret over, hvor i verden Kenny mon var, da jeg havde set ham for noget kort tid siden.

Vi stoppede for enden, ”gå ind og mor dig, Justin.” Jeg nikkede, åbnede døren og mødte ingen. Rummet var fyldt med tæpper. Det eneste jeg vidste var, at pigerne og evt. få drenge stod i kø ude bag et af dem, og der gik da ikke lang tid, før de første kom ind. En pige med brunt mørkt hår og en med lidt lysere kom sammen ind og stivnede sammen. Skreg ikke, men var bare i himlen, hvis de sikkert selv skulle sige det.

”Hej med jer. Har i det godt?” Jeg spurgte dem stille og roligt, men alligevel begyndte de at flippe ud lige så stille, og kunne slet ikke stoppe med at smile, da de forladte mig igen, selv om det nok var sidste gang de så mig.

Tiden gik og da der havde været atten inde efterhånden, vidste jeg at vi var ved at nå en slutning. Det var normalt kun tyve personer der havde været så heldige at vinde eller købe billet til sådan et her Meet N’ Greet, der kunne komme ind og snakke med mig. Jeg ventede stille ved at gå frem og tilbage, og var glad for det var gået så godt som det var gået, uden at Kenny havde siddet ved siden af mig. Det var helt fantastisk, at jeg faktisk kunne klare det selv.

Endelig gik tæppet fra og to hardcore drenge indtog det lille kvadratiske rum på få meter i omkreds. ”Hej, har i det godt?” spurgte jeg ligeud, som jeg havde spurgt alle de andre, hvor kun én havde været i stand til at tale tilbage, men da den ene dreng åbnede munden, var pigen derfor ikke den eneste mere.

”Fint.” Jeg kiggede undrende på dem, og så dem udveksle blikke og gå tættere på mig. Først da de kom tættere på, blev jeg utryg, da de ikke lignende nogen der var i nærheden af at være mine fans. Hvis Kenny havde været her nu havde han hundred procent opfattet mit nervøse ansigt og gjort noget, men ingen Kenny altså jeg måtte klare det selv.

”Når, Tyrell? Hvad med at få spurgt ham her Bieberdrengen om et billede eller to?” Drengen der før havde besvaret mit spørgsmål grinede højrøstet og kiggede hen på mig med et spydigt blik, der gjorde det hele klar. De var ikke fans. Tyrell svarede; ”Lad os lige gøre ham lidt pænere,” grinede han og inden jeg kunne nå at reagerer, stod de begge med hvert deres bat, der lignede noget der nemt kunne brække knogler. Først da de tog de sidste skridt hen mod mig, forstod jeg det hele. De ville brække mine knogler. Jeg nåede kun lige at tænke tanken, da jeg blev ramt første gang. Et slag på min hofte, og jeg faldt. Landede på jorden og krøllede mig sammen.

”Scooter,” peb jeg, hvor kunne han være når jeg allermest skulle bruge ham. Især lige nu. De begyndte at slå hårdere og smerten steg og steg min krop. Ikke bare slag kunne jeg mærke og følelsen af at gøre klar til døden. Efter et slag der nærmest lammede mig fuldstædigt, var mine ben ikke mere i min besiddelse. Jeg kunne hverken mærke eller bevæge dem. De tænkte ikke på noget som helst, men slog videre. ”Tyrell, lad os smutte, jeg kan høre stiletter.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...