Hating Your Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2012
  • Opdateret: 27 mar. 2013
  • Status: Færdig
Musik var hendes et og alt. Lige siden hun var lille, havde hun kun elsket musik og hendes asociale adfærd fik hende til at virke ligeglad med næsten alt. Mill kunne ikke være mere ligeglad med drenge, indtil hun hører en stemme, som ikke vil forlade hendes hoved. Mens hun ivrigt jager manden med stemmen, glemmer hun helt hvilke konsekvenser det ville have, hvis hun mødte stemmens ejermand. For har hun overhovedet lyst til at møde personen med den smukke stemme?

60Likes
679Kommentarer
15816Visninger
AA

65. Samling

 

Amée P.O.V.

 

Tamaki stirrede på mig med store øjne. I et øjeblik så han helt lettet ud, men da det kun var mig og Joon der trådte ind i stuen, og ikke Mill, blegnede Tamakis ansigt og bekymringen stod malet i ansigtet på ham. Min bror plejede ikke at miste fatningen så tit, men han lignede en, der var gået helt fra den.

 

”Hendes mobil blev vist spammet en lille smule,” mumlede Tamaki tavs og stirrede på telefonen i hans hånd, der tilhørte vores søster. Da jeg stirrede på alle de opkald hun havde fået, vidste jeg ikke, om jeg skulle kalde folk desperate eller om det faktisk kunne være normalt, da ingen vidste hvor hun befandt sig.

 

Det var ikke tyve, men fyrre opkald på en aften, jeg alene havde givet hende. Tamaki havde ringet hende op mindst lige så mange gange. Daichi havde ringet omkring ti gange. Selv Zefi havde spammet hendes mobil med opkald. Andre folk havde også sendt et par sms’er eller to, men den der havde rekorden var nok Seungho. Han var så også gået i gang før mig. Men han havde sikkert ringet mere end mig og så var der også mange sms’er. Jeg vidste ikke, om jeg skulle læse beskederne eller ej. Der var sikkert nogle rigtig søde beskeder og hvis jeg havde dømt Seungho rigtigt, så kunne jeg forstille mig, at nogle af de beskeder var meget… Søde og kærlige, men også skrevet ud fra frygt for at miste.

 

Jeg overvejede om jeg skulle læse beskederne… Måske, bare måske ville det hjælpe mig en lille smule med at finde Mill. Men da jeg mærkede en hånd på skulderen og så Joon ryste på hovedet, vidste jeg at det ville være forkert. Hvis Seungho havde skrevet noget fra hjertet af, så skulle Mill også selv læse det! Jeg lagde bare mobilen i min lomme og så på Joon, der sendte mig et blik fyldt med medlidenhed. Jeg puttede mig ind til Joon og mærkede min egen mobil vibrere. Jeg tog den op af lommen og så til min store overraskelse, at det var min mor der ringede.

 

”Hey?” mumlede jeg lavt og kunne høre meget larm i baggrunden.

 

”Aimée… Jeg er lige landet, så din far og jeg kommer nok om lidt,” sagde min mor. Jeg vidste ikke hvilken lufthavn de var landet i, men de ville helt sikkert være her hurtigt!

 

”Ah!... Køb mad på vejen! Det hele brændte på,” skreg jeg og lagde på. Joon og Tamaki stirrede på mig, men jeg rystede bare på hovedet.

 

”Joon… Gør dig klar til at blive introduceret for mine forældre hurtigere end planlagt,” mumlede jeg bare og satte mig i sofaen. Hvordan fortalte man sine forældre, at deres ene barn var forsvundet, juleaften?

 

Det bankede på døren og jeg stirrede på Tamaki og Joon. Det var nu, at det plejede at ske i film. Det var nu, at julemiraklet skulle komme til mig. Det var nu, at jeg skulle blive reddet af magien. Så derfor var jeg sikker på, at Mill ville komme ind ad den dør. Jeg rejste mig op med selvsikkerheden i top. Da jeg åbnede døren, var det som at få et koldt vindstød lige i ansigtet. Der stod min mor og far, klokken 23:00 og skreg god jul af deres lungers fulde kræft. Jeg stod bare der, forstenet. Joon stod lige bag ved mig og både min mor og far stirrede på ham med store øjne. Min mor så skiftevis fra Joon og mig. Jeg kunne genkende blikket i hendes øjne. Hun ville helt sikkert skræmme Joon væk.

 

”AMÈE!!!! Hvorfor fortalte du ikke, at du faktisk har fundet dig en kæreste?” spurgte min mor og gik lige forbi mig. Hun lagde hurtigt tingene på gulvet, for at tage fat i Joons ansigt.

 

”Han ligner jo en græsk gud!” skreg mor og jeg havde virkelig lyst til at hive hende væk fra Joon… Dette var så pinligt. Joon så også ud til at være vildt flov, især da min mor, på europæisk maner, begyndte at kysse begge hans kinder. Heldigvis gjorde min far ikke noget pinligt. Han hilste på ham, ligesom enhver ville gøre. Joon var dog hurtigt henne ved mig igen og efter min mor havde dækket bord og hilst på Tamaki, så hun sig undrende omkring.

 

”Sig mig… Hvor er Millian?” spurgte min mor og så nu undrende på mig. Jeg ville ikke kunne bruge nogle gode undskyldninger. Jeg så på Tamaki, der bare stirrede tilbage på mig. Det hele lå altså på mine skuldre. Min mor lagde dog også mærke til de uåbnede gaver.

 

”Ser du… Sandheden er den at-”

 

Jeg skulle til at fortsætte, da jeg kunne høre noget ved døren. Pludselig gik døren op og endelig dukkede miraklet op. Sammen med sin elsker og et par store og forvirrede øjne.

 

Mill P.O.V.

 

Efter et stykke tid, var Seungho og jeg gået atter videre. Denne gang sagde vi ikke så meget, men hver gang jeg så over på ham, mærkede jeg mine kinder brænde. Det var vildt underligt, og jeg kunne ikke rigtig selv forstå det. Efter jeg havde fortalt ham de ord, jeg havde holdt inde i lang tid, syntes det hele at virke mere… skrøbeligt og samtidigt så smukt. Det hele skinnede endnu mere.

 

”Du ser hele tiden herover,” sagde han og grinede endda en lille smule. Jeg spærrede bare øjnene op, som havde jeg hørt en dårlig nyhed. Jeg vendte hovedet i den modsatte retning og endnu engang grinede han. Selvom jeg ikke havde lyst til at se på ham, endte jeg alligevel med at vende mit ansigt mod ham endnu engang. Da mine øjne landede på ham igen, sendte han mig det sødeste smil jeg nogensinde havde set.

 

”Men… Hvorfra vidste du, at jeg var i parken?” spurgte jeg ham og klemte hans hånd endnu engang. Jeg vidste ikke hvorfor, men jeg blev ved med at klemme engang imellem. Måske for at tjekke, at hans varme hånd faktisk var i min hånd.

 

”Altså… Først troede jeg, at du var rejst med din familie, siden du ikke svarede på nogle af mine opkald. Da Joon så fortalte mig, at Amée holdte jul med ham, begyndte jeg at blive mistænksom, så jeg ringede igen. Og så ringede både Joon og derefter Tamaki, for at fortælle mig at du var sporløst forsvundet juleaften…”

 

Alligevel kunne jeg ikke andet end af grine, da han havde fortalt historien færdig. Han stirrede på mig med et spørgende blik, men jeg rystede kort på hovedet.

”Du er jaloux på Joonie~,” sang jeg og så på ham ud af øjenkrogen. Han stirrede vantro på mig og jeg begyndte bare at nynne. ”Og du har sikkert spammet min mobil med kærlighedserklæringer~”

 

Seungho sukkede kort, men hev mig videre, så vi kunne komme hjem til mig.

 

”Hvad så med Seunghoon og din familie?” spurgte jeg og kunne åbenbart ikke stoppe med at smile. Han hev mig bare tættere ind til sig. Vi stod trods alt også udenfor døren.

 

”De må bare møde dig en anden gang,” hviskede han, nærmest uhørligt, for han havde alt for travlt med at kysse mig. Nu hvor han havde været flittig nok til at kysse mig, ville jeg da med glæde kysse ham igen. Jeg lagde begge mine hænder på hans kinder. Hans hud var virkelig blød under mine hænder. Jeg lod mine tommelfingre ae ham lige under øjnene, de øjne som kunne ligne en pandas. Jeg rykkede lidt på mit hoved og snittede hans næse igen.

 

”Ops~! Der hang vist en mistelten?” sagde jeg helt uskyldigt og kunne høre et lille grin, inden vores læber mødtes igen. Jeg kunne mærke hans smil, selvom han prøvede at holde det inde, så jeg kunne nyde kysset fuldt ud… ikke at jeg ikke gjorde det.

 

”Mine forældre… Møder du vist ikke lige foreløbigt,” mumlede jeg mod hans læber, inden jeg lagde min handskebedækkede hånd på dørhåndtaget og åbnede døren… Faktisk undrede det mig slet ikke at døren var åben. Det der undrede mig mest, var den måde alle stirrede på mig på…

 

”Okay… Jeg tager mine ord tilbage,” hviskede jeg meget lavt, men højt nok til at Seungho kunne høre det. ”Du får dem mødt tidligere end planlagt,” nåede jeg at sige inden det hele begyndte. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...