Hating Your Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2012
  • Opdateret: 27 mar. 2013
  • Status: Færdig
Musik var hendes et og alt. Lige siden hun var lille, havde hun kun elsket musik og hendes asociale adfærd fik hende til at virke ligeglad med næsten alt. Mill kunne ikke være mere ligeglad med drenge, indtil hun hører en stemme, som ikke vil forlade hendes hoved. Mens hun ivrigt jager manden med stemmen, glemmer hun helt hvilke konsekvenser det ville have, hvis hun mødte stemmens ejermand. For har hun overhovedet lyst til at møde personen med den smukke stemme?

60Likes
679Kommentarer
15775Visninger
AA

47. Løgne svier og kærlighed brænder

 

”Hvorfor ringer du igen?” spurgte jeg irriteret. Eller jeg prøvede at lyde irriteret, men da jeg hørte hans lille grin i den anden ende af røret, vidste jeg, at han havde gennemskuet mig.

”Fordi jeg har lyst,” sagde han. Jeg kunne sagtens forstille mig hans smil, når han brugte den stemme. Jeg satte mig på min seng og kørte hånden gennem mit hår, mens jeg smilede helt svagt.

”Så få lyst til noget andet,” sagde jeg køligt og han sukkede opgivende. Jeg kunne ikke lade være med at smile og jeg havde hele tiden fat i en lille hårtot.

”Hvordan er det muligt at finde noget, som er mere interessant end dig?” spurgte han med en mørkere stemme og jeg kunne straks mærke en helt ny varme. Jeg elskede virkelig at høre hans stemme.

”Det ved jeg skam heller ikke,” sagde jeg en smule overlegent.

”Mød mig,” sagde han helt bestemt. Jeg kunne mærke hvordan mit hjerte hurtigt satte farten lidt op. Jeg lagde mig på min seng og stirrede på mit loft. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle svare og han skulle heller ikke tro, at jeg var blevet stum.

”Hvorfor?” spurgte jeg  lidt usikkert og ventede på hans svar.

”Fordi… Jeg vil se dig,” åndede han ud og jeg måtte bide mig i underlæben for ikke at sige noget dumt. Jeg holdte mine øjne lukkede og fik mit forelskede åndedræt til at lyde som et suk.

”Hvor henne?” spurgte jeg ham ligegyldigt, selvom jeg burde fokusere på mine lektier. Jeg kunne høre hans grin i den anden stemme. Han fortalte mig hvor jeg skulle møde ham og jeg skulle til at lægge på, da han afbrød mig.

”Men kun hvis du er helt rask,” sagde han og lød nærmest helt bekymret i et øjeblik. Jeg kunne høre at hans åndedræt ændrede sig, fordi jeg ikke svarede ham.

”Jeg har det helt fint, Seungho,” mumlede jeg helt lavt, inden jeg lagde på. Jeg lagde min mobil fra mig og gned mine øjne helt kort. Mit helbred skulle nok klare sig, så længde jeg kunne se ham. Jeg var ikke helt rask, men jeg havde det heller ikke, som om jeg var på stoffer længere. Mit hoved kunne faktisk tænkte nu.

Jeg så mig selv kort i spejlet og begyndte hurtigt at børste mit hår, men alligevel kunne jeg ikke andet end at gabe. Jeg undrede mig lidt over hvorfor Lee Joon havde taget Seunghos mobil og ringet til mig, men det kunne nu være lige meget. Lige nu skulle jeg ned for at se Seungho og så måtte jeg tage mig af Joon senere. Jeg var trods alt blevet inviteret på en date.

 

Jeg vidste ikke, hvorfor jeg blev så skuffet. Måske var det, at i det øjeblik jeg så Seungho, kom Joon løbende mod mig, mens han begyndte at snakke om mange ting. Nogle af hans ord opfattede jeg, som min søsters navn, men ellers var jeg helt blank. Havde det ikke havde været, fordi det handlede om min søster, så ville jeg nok være gået lige forbi ham. Alligevel vidste jeg ikke, hvorfor det pludselig var blevet koldere. Seungho kunne ikke engang sige noget. Jeg så på ham ud af øjenkrogen, men begyndte dog hurtigt at gå. Joon fulgte efter mig, mens de andre mest holdte sig i baggrunden. Da jeg kunne mærke, at Seungho var langt nok væk stoppede jeg op og stirrede på Joon. Han stoppede og fik et helt forvirret ansigtsudtryk da han så på mig.

”Wow… hvad er der sket med dig. Det ligner, at nogen har stukket en pæl i brystet på dig,” sagde han helt lavt, men jeg lod som om jeg ikke lige havde hørt hans søde kommentar.

”Amée?” sagde jeg helt kort og lagde mine arme over kors. Joon nikkede kort og begyndte at forklare mig, hvad han havde set. Jeg rykkede på mine bryn, da det han fortalte mig, ikke gav mening. Jeg vidste, at Amée havde stærke følelser for Joon, så hvorfor skulle hun dog gå ud med en mørkhåret dreng? Dog kunne det sagtens være, at den pabo forvekslede min bror med Amées nye date. Men hvis det var min bror, burde der ikke være så meget flirt, som Joon beskrev. På den anden side, så kunne jeg sagtens forstille mig, at Joon ville overdrive tingene. Jeg så på ham og fulgte efter ham. Da jeg faktisk så, at det var Amée, med en dreng jeg ikke havde set før, var jeg ligeså forvirret. Jeg troede ikke, at Amée kendte nogle stjerner.

”Hvem fanden er det?” spurgte jeg, da jeg så en mørkhåret med et sødt smil.

”Kiseop fra U-KISS,” sagde Joon kort og stirrede på mig. Der var noget ved hans stemme, der havde en jaloux klang over sig, men så kunne han lære det. Jeg kastede et kort blik på Joon og da hans blik blev alt for gennemborende, så jeg lidt væk.

”Ligner jeg en, der ved hvem han er?!” spurgte jeg ham og hans blik blev straks mildere og han undskyldte.

”Nå men… Det var på tide, at hun kom videre,” sagde jeg og trak på skulderne. Jeg kunne høre Joon protestere og stamme.  

”H-hvad?” spurgte han mig, helt blank og stirrede på mig med store øjne. Så nu kunne han godt tage sig sammen.

”Troede du, at Amée ville finde sig i, at du hele tiden blev stjålet væk fra Hyuna eller en eller anden gris?” spurgte jeg ham og lagde hænderne over kors. Joon stirrede på mig med store øjne, sikkert på grund af mit ordvalg.

”J-Jeg kan jo ikke gøre for at jeg ikke kan nå at kysse hende?!” skreg han anklagende, men jeg tyssede på ham. Selvom vi befandt os bag en busk, så kunne der nemt ske noget, så folk kiggede. Jeg vidste ikke om jeg skulle træske Joon, for at indrømme hans intentioner eller om jeg skulle holde det hemmeligt for Amée, for ikke at ødelægge det romantiske.

”Så sæt fart på skildpadde, ellers ender Hr. Kiseop med at score Amée… Jeg siger det bare,” sagde jeg og holdte mine hænder oppe foran mig helt forsvarende.

”Jeg havde slet ikke forventet at hun… Jeg troede ikke, at hun kunne skifte mig ud så hurtigt?!” sagde Joon anklagende og begyndte nu at se vred ud. Hans kæbeparti blev tydligere fremhævet og jeg kunne mærke vreden der begyndte at boble.

”Og jeg troede heller ikke, at ordene ”jeg vil se dig” betød ”mine planer var at se dig, men eftersom Joon skal bruge dig, så vær sammen med ham,” men jeg vræler ikke, selvom jeg i virkeligheden har lyst til at smadre alle foran mig lige! Og Amée skiftede dig ikke hurtigt ud, men eftersom du ignorerede hende, da Hyuna dukkede op, kunne hun sikkert ikke klare det hele længere. Man kan altså ikke blive ved med at stirre på den samme fisk i havet hele tiden!” skreg jeg hidsigt. Jeg kunne mærke, hvor meget mine knyttende hænder rystede og jeg kunne nu sagtens høre, at jeg havde snakket over mig. Joon blev nemlig helt tom i ansigtet og åbnede munden for at sige noget, men lukkede den igen og gav mig nu et blødt blik, der sendte mig medlidenhed. Det blik, der var fyldt med medfølelse, som jeg havde lyst til at kradse ud af øjnene på ham.

”Mill?” kunne jeg høre Amée sige og Joon vendte sig om. Jeg rykkede til siden, så jeg bedre kunne se Amée. Hendes overraskede ansigtsudtryk overskyggede forvirringen over, at jeg stod ved en busk og snakkede med Joon.

”Amée,” mumlede Joon kort og Amée lagde bare armene over kors og så vredt på os begge to. Jeg var nu helt sikker på, at jeg havde snakket over mig. Jeg var sikker på, at jeg havde råbt det lige en anelse for højt, for Amée afventede bare mit svar.

 

Amée P.O.V.

 

Jeg stirrede på dem begge to med store øjne, men hurtigt blev de smalle. Jeg havde lige haft det så hyggeligt med Kiseop. Tamaki var taget af sted for lidt tid siden, men da jeg ville ende med at kede mig hele dagen, blev Kiseop og snakkede med mig. Kiseop var åbenbart en af min brors gode venner, men Tamaki havde ikke fortalt noget om ham før. Kiseop havde været ret sjov og jeg kunne næsten have kaldt det en god dag, indtil jeg troede at jeg hørte Joons stemme, for så at høre Mills stemme. Og så at finde dem begge to bag en busk?! Eller det var ikke en rigtig busk… Det var nu mere nogle at de høje buske de brugte som pynt og for at afgrænse caféens område, men alligevel?! Nu stirrede jeg på dem og afventede et svar.

”Amée…” mumlede Joon og stirrede på mig. Der var noget ved hans blik der fik mit hårde ansigtsudtryk til at forsvinde. Jeg stirrede stadig på ham, helt forvirret.

”Hvorfor… Er du sammen med Kiseop?” spurgte Joon mig. Der var noget over den måde han sagde det på, der fik mig til at fnise. Han fik store øjne og tog fat i mine skuldre. Jeg smilede helt kort.

”Er du jaloux?” spurgte jeg drillende og trak det sidste ord ud. Jeg kunne se hans ansigtsudtryk ændre sig hele tiden. Fra forvirring, til misundelse og så til vrede. Noget ved vreden i hans øjne, fik mit hjerte til at banke hurtigere for ham.

”Er det sådan du har det, når Hyuna er sammen med mig?” spurgte han mig i en hård tone. Spørgsmålet kom helt bag på mig og jeg ville have rykket væk, hvis det ikke havde været fordi han stadig holdte fat i mine skuldre. Jeg forholdte mig helt tavs. Der hvor hans hænder rørte, brændte det, selvom tøjet adskilte hans hænder fra min bare hud. Jeg sagde ikke noget som helst. Elendigheden fik mig til at tie stille. Pludselig kunne jeg mærke hans hårde bryst. Jeg kunne mærke hans stærke arme rundt om mig. Hans hage hvilede lige så blidt mod mit hoved, men mit hjerte bankede ubarmhjertigt i brystet på mig.

”Undskyld,” mumlede han og gemte hovedet mod mit hår. Folk ville ikke kunne genkende ham lige nu, uanset hvad han gjorde. Jeg havde lyst til at fortælle ham en masse ting og skælde ud, men det var, som om vreden bare forsvandt helt.

”Det er okay,” mumlede jeg og strammede mit greb om ham. Jeg kunne mærke hans næsetip mod min og det begyndte at kilde forskellige steder i kroppen.

”Ingen Hyuna?” spurgte jeg helt forsigtigt og jeg kunne lige ane ham smile.

”Kun hvis Kiseop også holder sig væk,” mumlede Joon og strammede sit greb om mig. Og i det øjeblik kyssede han mig. Han fejlede mine ben væk under mig. Hvis det blide kys havde varet et sekund længere, havde jeg været alt for blød i knæene. Først efter noget tid, begyndte en faretruende pære at blinke. Mill var ikke længere tilstede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...