Hating Your Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2012
  • Opdateret: 27 mar. 2013
  • Status: Færdig
Musik var hendes et og alt. Lige siden hun var lille, havde hun kun elsket musik og hendes asociale adfærd fik hende til at virke ligeglad med næsten alt. Mill kunne ikke være mere ligeglad med drenge, indtil hun hører en stemme, som ikke vil forlade hendes hoved. Mens hun ivrigt jager manden med stemmen, glemmer hun helt hvilke konsekvenser det ville have, hvis hun mødte stemmens ejermand. For har hun overhovedet lyst til at møde personen med den smukke stemme?

60Likes
679Kommentarer
15811Visninger
AA

35. HyunA

 

”Giv en stor hånd til HyunA,” sagde min unni og alle begyndte at klappe eller at måbe. Jeg var den eneste, der bare bevægede mine hænder langsomt, selvom jeg ikke ligefrem var henrykt. Mill havde drillet mig et par gange med, at HyunA og Lee Joon havde noget kørende, men det passede ikke, for så ville jeg have vidst det. Ind kom en skønne brunette med det søde smil. Selvom hun smilede så sødt, så var hun også kendt for at danse virkelig godt og sexet. Joon havde selv sagt, at han syntes at Hyuna dansede bedst af alle de kvindelige sangere i Korea. Jeg så på den kønne prinsesse, der snakkede, men selv hørte jeg ikke efter.

Da vi endelig skulle til at gå i gang, kørte det ikke for mig. Alle de andre piger havde vist styr på det, men det med at danse frækt… var bare ikke lige mig. Jeg følte mig ikke helt på hjemmebane og mine muskler skreg forfærdeligt meget. Jeg var alt for træt til at kunne yde mit maximale, og da jeg manglede min søvn, så kunne jeg slet ikke holde til så meget, som de andre kunne.

”Hvad er det du hedder?” spurgte Hyuna mig og jeg gned mine øjne og så på hende.

”Amée,” sagde jeg mindre venligt, da jeg var alt for træt. Hendes smil forsvandt og hendes blik var ikke ondt, men det var blevet alvorligere.

”Jeg ved godt at det kan være hårdt, men du bliver altså nødt til at yde lidt mere ligesom alle de andre,” sagde hun og prøvede at lyde så venlig som muligt, selvom jeg kunne høre en irriteret undertone i hendes stemme. Som om jeg spildte hendes dyrebare tid… Jeg prøvede at holde min vrede under kontrol, da jeg allermest havde lyst til at skrige, at min onkel ville ødelægge hendes musikalske liv, men det kunne jeg jo ikke… Og det var ikke fordi hun var meget ældre end mig… Kun et par måneder. Jeg nikkede svagt og snart var dansetimen forbi.

Jeg havde allermest lyst til at overfalde hende og vride hendes nakke om, men jeg forholdte mig i ro. Mentalt havde jeg allerede dræbt på mindst ti forskellige måder. Jeg kunne se, at min unni var lidt skuffet over mig i dag. Hun havde sikkert forventet det helt store af mig. Jeg kunne mærke en bekendt følelse vende tilbage i mit bryst og lige så snart vi havde fået fri, skred jeg. Jeg kunne altid gå i bad senere. Lige nu orkede jeg ikke at høre på alle de piger, der beundrede Hyuna. Ude på gangen kunne jeg sagtens høre hendes stemme og en stemme som jeg var begyndt at elske.

”Joon,” sagde Hyuna glad og gik over til ham. Jeg betragtede dem fra et hjørne af. Jeg så Joon smile svagt og mærkede hvordan min vrede bare blev ved med at stige. Havde jeg nævnt, at jeg allerede havde dræbt Hyuna på halvtreds måder?

”Hyuna-Ah,” sagde Joon  og sendte hende sit søde smil. Jeg kunne mærke, at mit blod blev varmere og varmere. Joon havde virkelig ikke ment noget med det kys. Jeg vendte ryggen til dem og gik tilbage, så jeg kunne få mig et iskoldt bad. Selv det kolde vand kunne ikke få mig til at køle ned. Selv de kolde dråber kunne ikke skade mig. De kunne gøre ondt, men ikke lige så meget, som smerten indeni. Jeg lukkede øjnene og prøvede at slappe af, men det kunne jeg ikke. Hvorfor skulle folk altid forvente det helt store af mig? Jeg var ikke Mill, jeg var Amée, hende der var to minutter ældre. Jeg var så træt af, at folk hele tiden forventede, at jeg skulle være anderledes.

 

 

Det var tre dage efter ’bruddet’. Min Woo og jeg havde datet i et stykke tid, men det skulle åbenbart ikke være os. Det eneste han åbenbart søgte var min søster. Egentlig forstod jeg ham ikke… hvorfor skulle han have min søster og ikke mig. Hvorfor skulle de alle sammen komme tæt på mig, for at komme tæt på min søster. Hvorfor tog de ikke bare hende fra starten så? Alligevel sagde jeg ikke noget til det, men undgik dog helt at snakke med Min Woo. Men selvom jeg undgik ham, så viste han heller ikke interesse i mig, men i min yngre søster. Jeg så på min bedste veninde, Una der kom gående over mod mig. Jeg smilede svagt og hun tog fat i min arm og sammen gik vi ind på skolens plads, mens nogen kiggede efter os, men ikke Min Woo.

”Hvorfor slog dig og Min Woo op?” spurgte hun mig og smilede, selvom der var noget ved hendes øjne, der virkede helt forkert. Dog rystede jeg det af mig og trak bare på skulderne.

”Han ville åbenbart hele tiden være sammen med min søster i stedet for,” sagde jeg og så over på Mill der gik sammen med Di, mens Kyo prøvede at komme i kontakt med hende. Hun gik i et hastigt tempo, uden at se på Kyo og så ligeud. Hun lod som om han var luften selv og snakkede med Daichi, som var Kyo der slet ikke. Jeg så på Una og begyndte at snakke om hvordan i dag ville blive, men alligevel virkede hun så fraværende.

 

”Mill… Kan du ikke lige forklare mig en opgave?” spurgte Una lige pludselig midt i timen. Hun plejede ellers at spørge mig om hjælp til hendes opgaver, men denne gang skulle hun åbenbart spørge min søster ligesom alle andre. Jeg så over på min søster, men da hun så over på mig, så jeg ned i min bog. Mill forklarede opgaven og et par piger samlede sig om dem, så de kunne få det hele forklaret. Jeg rejste mig op, da jeg alligevel skulle til elevrådsmødet snart. Selvom jeg fik sagt noget under mødet, var jeg ikke tilstede mentalt. Hele vejen hen til klasselokalet gik jeg og tænkte over det hele, da jeg kunne høre stemmer hviske.

”Hvorfor bliver du ikke bare venner med Millian i stedet for? Amée kan jo slet ikke med drengene. Selv Min Woo brugte hende for at komme tættere på Millian,” sagde Eun og rokkede frem og tilbage med sine fødder.

”Jeg ved det skam godt, men hendes søster er lidt svær at komme ind på. Amée er meget nemmere at blive venner med. Hun aner jo ikke noget som helt om hvor langt nede hun er i forhold til sin søster. Hvis hun faktisk kunne være mere som Mill og få flere drenge efter sig, så ville det måske betale sig, at lade som om jeg var hendes bedste veninde,” sagde Una og pillede ved sine lange falske negle. Falske som ejeren. Jeg åbnede døren og trådte ind. Hurtigt så de to over på mig sammen med deres slæng og smilede stort, selvom deres smil gav mig kvalme. Jeg gik over til min taske og jakke og tog mine ting med mig.

”Og for resten Una-Ah… Jeg har alligevel ikke tid til at være sammen med dig i dag,” sagde jeg og smilede, men da jeg så på hende, sendte jeg hende det koldeste blik jeg nogensinde kunne sende. Jeg vendte ryggen til dem og fortsatte med at gå min vej. Mill stod ude på gangen og ventede på mig, men gik kastede ikke engang et blik i hendes retning.

”Lad være med at se det gode i folk, hvis det ikke findes, Amée.”

 

 

Jeg så døren gå op lige foran mig, mens mine varme tårer trillede ned ad mine kinder, ligesom dråberne der stadig sad fast i mit hår.

”Pabo Amée. ”

Jeg burde have vidst det. Det var trods alt den person, der altid tørrede mine tårer væk og proppede is i munden på mig, når jeg var nedtrykt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...