Hating Your Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2012
  • Opdateret: 27 mar. 2013
  • Status: Færdig
Musik var hendes et og alt. Lige siden hun var lille, havde hun kun elsket musik og hendes asociale adfærd fik hende til at virke ligeglad med næsten alt. Mill kunne ikke være mere ligeglad med drenge, indtil hun hører en stemme, som ikke vil forlade hendes hoved. Mens hun ivrigt jager manden med stemmen, glemmer hun helt hvilke konsekvenser det ville have, hvis hun mødte stemmens ejermand. For har hun overhovedet lyst til at møde personen med den smukke stemme?

60Likes
679Kommentarer
15793Visninger
AA

40. God dag. Nej virkelig?

 

Kender du det, når dagene bare går, selvom man ikke gør noget specielt, for at de skal gå. Kender du det, når man har en periode, hvor man virkelig har brug for en pause. Hvor man har brug for at sætte livet på ’stop’, så man kan nå at tænke sig om. Jeg følte, at jeg for første gang, virkelig ikke kunne overskue hele mit liv. For første gang, følte jeg mig virkelig forvirret. For første gang, havde jeg svært med at få styr på mine følelser. For første gang, kunne jeg ikke bare kaste følelserne væk. Jeg så på Sunja og surmulede, da hun heller ikke kunne hjælpe mig alt for meget. Jeg satte mig op i sofaen og gemte mit hoved i Sunjas bløde pels. Jeg kunne pludselig mærke hvordan mit hjerte langsomt satte farten op.

Først da Seungos stemme kunne høres i radioen, brændte mine kinder for alvor. Jeg kom til at slippe Sunja, fordi jeg blev så overrasket. Begge mine hænder førte jeg op til hjertet, der bankede alt for hårdt. Jeg gemte hovedet i begge mine hænder og prøvede at slappe af, men det hjalp mig ikke. Hver gang jeg hørte hans stemme, kunne jeg se hans mørke øjne for mig. Nu var det ikke længere kun hans mørke øjne, men også hans personlighed… Hans vildt bløde læber. Jeg kunne slet ikke få vores kys ud af hovedet og scenen blev simpelthen ved med at spille i mit hoved, uanset hvor meget jeg kæmpede imod det. Jeg kunne simpelthen ikke få styr på mig selv og mit åndedræt blev hurtigt lidt skævt. Jeg havde aldrig følt så stærkt for en person før og især ikke en dreng. Det var ikke noget jeg ønskede, men det viste sig så, at det heller ikke var noget jeg var hersker over.

Jeg tog fat i Sunja og smed hende mod radioen, der straks stoppede med at spille, da Sunja væltede den omkuld. Jeg var ikke meget for at smadre min kære radio, især ikke, da den lavede en splintrende lyd - men lige kunne jeg slet ikke holde til at høre Seunghos stemme. Jeg forstod ikke engang hvorfor jeg havde kysset ham. Han ville bare ende med at dumpe mig eller skuffe mig, ligesom enhver dreng. Jeg hev mig i håret og gik straks over til min mobil. En underlig følelse fór gennem min krop, da jeg stirrede på min mobil. Jeg havde aldrig ringet til Amée før… Jeg plejede at kunne klare mig selv, men hvis jeg ikke snart hørte en anden stemme, ville min hjerne dræbe op indefra. Mine fingre bevægede sig og jeg fik skrevet en sms… Men jeg kunne ikke sende den. Jeg prøvede at omformulere den, men endte i stedet for at slette den helt. Da jeg prøvede at ringe, gik det heller ikke meget bedre.

Jeg kunne simpelthen ikke fortælle hende, at jeg havde den slags problem. Desuden så havde jeg en skole jeg nok skulle passe. Lige nu orkede jeg ikke mere af min kedelige hverdag. Selvom jeg egentlig skulle over til min onkel, for at snakke med ham om nogle ting, så kunne jeg stadig ikke tage over til ham. Frygten for at møde Seungho igen, skræmte mig mere end noget andet. Selvom han godt nok havde kysset mig først… Så kunne ham være ligesom Kyo. Hvad hvis han ikke følte det samme som jeg gjorde… Det var jo klart, at han ikke gjorde det. Jeg var ikke en kendt person og jeg kunne ikke fange ham med min stemme, som han fangede mig med sin. Jeg satte mig i sofaen igen og mærkede den underlige følelse i mit bryst. Ikke nok med at jeg havde forelsket mig i en dreng… Så var han kendt. Og som om det ikke var slemt nok, så var det en dreng fra det Boy Band min onkel havde oprettet.

Jeg gemte hovedet i mine hænder, noget jeg var begyndt at gøre ofte og prøvede at slå alle de følelser, jeg ikke kunne lide, ud af mit hoved, men jeg kunne ikke. Det var meget nemt at ignorere Kyo. Jeg hadede ham så meget, at jeg sagtens kunne holde hovedet koldt, når han snakkede til mig. Det var nemt nok, at lade som om det ikke gik mig på. Det var nemt nok at skjule mine følelser med mit kolde jeg. Med Seungho var det anderledes. Jeg kunne faktisk rigtig godt lide Seungho. Han kunne gøre så mange utrolige ting og hans stemme ville ikke lade mig glemme ham. Noget inde i mig havde heller ikke lyst til at glemme ham. Jeg havde ikke lyst til den glemme den kildende fornemmelse af hans bløde læber. Den fornemmelse havde jeg aldrig haft før og det skræmte mig. At blive en slave, ligesom jeg før havde været, ville være min undergang. Jeg rystede på hovedet og rejste mig op. Jeg havde ikke så meget tilbage i mit køleskab, så medmindre jeg kunne overleve af spindelvæv, så burde jeg nok få købt noget mad. Jeg tog fat i min taske og en jakke, så jeg ikke frøs, mens jeg gik.

 

 

Jeg lukkede mine øjne og vidste, at jeg snart skulle ringe til Amée… Ellers ville hun bare få en af sine flip. Jeg ville undgå Seungho… Ellers ville mit hjerte bare endnu engang smerte mig for meget. Dagen virkede alligevel så almindelig, selvom jeg endelig havde opdaget, at jeg var forelsket. Vinden blæste, himlen så ud til at være en dejlig blå farve og… Pludselig faldt en potteplante ned fra himlen. Jeg kunne stadig mærke suset lige forbi min næse.

 

Jeg tog en dyb indånding og prøvede virkelig at slappe af. Det var sikkert bare et tilfælde og kvinden i vinduet undskyldte mange gange. Jeg fortsatte med at gå, for at få købt nogle af de råvarer jeg havde brug for. Da jeg trådte ind i butikken, mærkede jeg straks varmen omfavne mig. Den var dejlig og fik mig til at føle mig i sikkerhed. Især når der ikke var nogen jeg kendte. Jeg gik rundt i butikken uden at være til stede. Mine hænder bevægede sig automatisk og greb fat i det jeg havde brug for. Jeg kom tingene ind i en kurv og skulle til at gå, da jeg pludselig blev væltet omkuld af en mand. Alle de ting jeg havde haft i min kurv, var nu spredt ud over det hele, sammen med posen af mel, der var gået i stykker.

”Sneen kommer hurtigt i år,” sagde jeg ironisk og stirrede vredt på alle omkring mig. Jeg begyndte at samle mine ting sammen og undrede mig over, hvorfor jeg var så uheldig lige i dag. Det skulle ellers havde været en god dag. Jeg fik samlet mine ting og gav pengene til damen ved kassen så hurtigt som muligt.

”Behov byttepengene,” sagde jeg og skyndte mig ud i butikken for at komme hjem. Jeg tog mine ting med mig, men så nu, at vejret stod til at blive virkelig dårligt. Heldigvis havde jeg stadig min paraply i min taske, så det burde nok ikke blive noget problem.

Jeg gik med min paraply og så ligefrem. Folk havde virkelig travlt, at de slet ikke lagde mærke til de ting, der foregik rundt omkring dem. Jeg gik, da jeg pludselig skreg op. En bil havde lige kørt forbi mig og så venlig som den havde været, var halvdelen af min krop blevet våd, hvis ikke det meste. Jeg tog en dyb indånding og prøvede at fokusere, men sandheden var, at jeg snart ville gå ned, hvis det her blev ved med at ske. Jeg havde allermest lyst til at smide alle mine ting fra mig, lige nu. Jeg bed indersiden af mine kinder.

Jeg smed paraplyen fra mig og begyndte at gå. Regnen faldt ned ad mig og gjorde både mig og mine varer våde, men jeg var ligeglad. Lige nu ville jeg bare hjem, selvom jeg havde en lidt lang vej endnu. Jeg skulle til at gå, da en bil standsede lige der hvor jeg stod. Vinduet blev rullet ned og jeg kunne se et bekendt ansigt. Mit hjerte sprang et slag over og jeg var tæt på at tabe mine ting. Jeg havde ikke lyst til at møde ham lige nu og ikke når jeg lignede en druknet kat.

”Har du brug for et lift?” spurgte han mig. Jeg kunne høre grinet i hans stemme. Jeg tog strammere fat i mine ting og begyndte bare at gå. Jeg kunne nu tydeligt høre hans grin fra bilen af. Jeg ville på ingen måde køres nogen steder af Seungho?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...