Hating Your Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 jan. 2012
  • Opdateret: 27 mar. 2013
  • Status: Færdig
Musik var hendes et og alt. Lige siden hun var lille, havde hun kun elsket musik og hendes asociale adfærd fik hende til at virke ligeglad med næsten alt. Mill kunne ikke være mere ligeglad med drenge, indtil hun hører en stemme, som ikke vil forlade hendes hoved. Mens hun ivrigt jager manden med stemmen, glemmer hun helt hvilke konsekvenser det ville have, hvis hun mødte stemmens ejermand. For har hun overhovedet lyst til at møde personen med den smukke stemme?

60Likes
679Kommentarer
15778Visninger
AA

66. ”Bryllupsgaven”

 

Det hele rystede omkring mig. Selvom mine hænder holdte godt fast i hans og håndlænet, så rystede det også med. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle reagere. Måske skulle jeg aldrig være gået med til det. Mine forældre havde det også nogle gange med at overdrive lidt. Jeg tog en dyb indånding og håbede inderst inde at alt ville løse sig, men det gjorde det ikke. Jeg var stadig i et lille gammelt fly, der ikke kunne flyve ordentligt. Det rystede helt vildt! Jeg vidste ikke om jeg skulle være bange for at dø eller ej. Der var meget få mennesker med dette minifly, så jeg var sikker på, at hvis vi endelig styrtede, så ville ingen sende både efter os.

 

”Seungho!” sagde jeg lidt højt. Min tone var ikke den venligste, men når det nu var femte gang jeg kaldte på ham, så burde han sgu da også vågne. Især fordi det nu var mig der kaldte… Hende pigen der, som han faktisk holdte lidt af! Men med hans stramme skemaer var han vant til at udnytte enhver pause for at få sovet lidt. Jeg tog en dyb indånding og skældte mig selv mentalt ud, fordi jeg var så ufølsom. Jeg burde ikke lade min vrede gå ud over på Seungho, men jeg kunne ikke lade være. Dette fly var i verdensklassen for dårlige fly… Jeg var sikkert gået forkert ved gaten! For det kunne umuligt være min mor, der stod bag denne dårlige flyvetur. Men da jeg så over på Seungho igen, var det som om al min irritation forsvandt. Hans sovende ansigt der så virkelig fredfyldt ud. Jeg lagde min ene hånd på hans kind. Jeg elskede hans ansigt, når det var helt naturligt. Han behøvede slet ikke al den make-up for at være smuk. Han behøvede ikke at imponere alle de andre piger…

Jeg lænede mig forover og strejfede hans læber kort. Hans læber, var i forhold til andres lidt større og fyldigere. Rent ud sagt, var de et lille strejf af himlen selv. Mine øjne lukkede bare automatisk i.

 

”Mill,” mumlede han træt. Jeg åbnede mine øjne på klem og så at han ikke engang havde åbnet sine øjne. Han smilede bare kort mod mine læber og lagde sin varme hånd på min kind. Måske var det slet ikke så slemt, som jeg havde troet at det ville være. Det var lige indtil flyet endnu engang fløj lidt forkert, så min pande stødte hårdt ind i Seunghos. Jeg skreg op og holdte mig for panden, mens jeg begyndte at bande.

 

”Uff! Jeg skulle aldrig nogensinde have taget imod mine forældes gave?!”

 

Seungho havde overrasket mig, da han havde fundet mig. Men da jeg trådte ind i mit hus, blev jeg endnu mere overrasket. Hele min familie plus Joon, havde åbenbart besluttet sig for at komme alligevel… Lige da jeg skulle til at være sammen med Seungho.

 

”U-Umma?” mumlede jeg alligevel forskrækket, da jeg så hende stirre på mig med store øjne. Både min mor og far så helt forkerte ud i ansigtet. Hvad var der nu galt med dem? For at bryde den akavede tavshed, gik Tamaki over til mig og rakte mig min mobil.

 

”Millian… Hvem er det dog?” spurgte min mor og pegede på Seungho, der stadig havde fat i min hånd. Det krævede at min mor endnu engang kaldte efter mig, før jeg reagerede.

 

”Hvad laver du her?” var det eneste jeg kunne spørge om. ”Nej, hvad laver I alle sammen her? Havde I ikke sådan rimelig travlt med at passe Jer selv?” spurgte jeg en anelse fornærmet. Jeg havde slet ikke vidst, hvor sur jeg havde været. Det var kun på grund af Daeho, at jeg faktisk fandt ud af, hvor sur jeg havde været på dem alle sammen, fordi de havde brændt mig af. Og nu da Seungho havde fundet mig, så havde de vist ombestemt sig. Folk kunne åbenbart virkelig godt lide at stirre på mig…

 

”Vores fly kom tidligere hjem. Og hvorfor kommer du først nu? Har du holdt jul med-”

 

”Seungho! Hans navn er Seungho! Og nej, Amée tog jo over til Joon, Tamaki holdte jul med pladeselvskabet og I kunne ikke komme til tiden, så undskyld mig for at gå mig en tur juleaften. Nået skulle den bruges på,” svarede jeg bare og havde allermest lyst til at smide dem alle ud, så jeg bare kunne holde jul med min kæreste.

 

”Men hvorfor lod du din mobil blive hjemme?” skreg Amée og jeg kunne ikke holde mit irriterede suk inde.

 

”Fordi jeg måske glemte min telefon? Og hvad laver du så her?” spurgte jeg hende og hun så bare bebrejdende på mig.

 

”Ja, jeg skulle ligesom finde ud af hvor du var, og så fulgte Joonie med mig,” sagde Amée. Jeg åndede tungt og rystede på hovedet.

 

”Er… Seungho din… Kæreste?” spurgte min mor og så nærmest helt bange på mig. Min far stod bare og grinede lidt over min mor. Jeg rullede med øjnene, men det var vist åbenbart en stor ting for min mor.

 

”Nej, bare postmanden,” mumlede jeg og hev Seungho ind mod køkkenet. Jeg var ved at være lidt sulten og så umenneskelig var jeg heller ikke. Jeg vidste dog, at min mor ville følge efter. Hun havde vist nok regnet med at jeg ville ende alene med katte i en lejlighed helt ensom og alene. Jeg hev Seungho videre, da min mor, som forventet havde fulgt efter.

 

”Seungho-Goon! Dater du min datter?” spurgte min mor. Jeg slap Seunghos hånd, for at finde noget mad. I mellemtiden, så fik min mor snakket med Seungho og min far var også kommet. Mine kinder ville ikke stoppe med at brænde, det hele var så pinligt. Da jeg havde fået en sandwich ned, gik jeg over til Seungho igen for at give ham den moralske støtte, han ikke behøvede. Han var den perfekte kommende mand i deres øjne. Han var ansvarlig, moden og havde et sødt smil.

 

Selvom klokken var ved at være mange og vi var kommet inde i den nye dag, så var folk ikke gået i seng endnu. Seungho stod med mig ude ved gangen lige under mistelten, som vi allerede have udnyttet os for groft af. Han havde givet mig en lille pakke jeg skulle åbne op. Jeg holdte den lille lyserøde æske i mine hænder og blev ved med at betragte den. Jeg pakkede den op og holdte nu en fin æske. Spændt fik jeg også åbnet den og der så jeg et sølvarmbånd. Jeg rakte Seungho æsken og betragtede armbåndet, der bestod af to vedhæng. En panda og et hjerte. Jeg kunne ikke lade være med at smile og kyssede Seungho endnu engang. Han tog fat i armbåndet og gav mig det på.

 

”Lille panda,” hviskede jeg mod hans læber og gik modvilligt ovenpå, for at hente hans gave. Jeg troede ikke, at han kunne blive så glad for en bog, men jeg havde opdaget, at han udover musik og mig, fik op i elektronik. Derfor havde jeg fået ham købt bogen ”100 ting du ikke vidste om elektronik”. Da han skulle til at sige noget, kom min mor og far ind til os.

 

”Mill… Vi har endnu en gave til dig,” sagde min mor og smilede alt for kærligt. Det havde hun gjort lige siden hun havde set mig sidde ved siden af Seungho, mens vi spiste. Min far havde en hånd om min mors liv og smilede også varmt til mig.

 

”Mor jeg-”

 

”Hør nu efter, det er ikke kun til dig. Faktisk var det meningen at dette skulle have været din fremtidige bryllupsgave, men vi tror, at du vil blive mere glad for den nu,” sagde min mor. Hvis jeg havde haft vand i min mund nu, ville jeg have spyttet det ud. Hvad fanden snakkede min mor om?!

 

”Bryllupsgave? Har du allerede planlagt min bryllupsgave?”

 

Min mor rystede på hovedet og Seungho så nu også lidt undrende på mine forældre. Hvis han ikke snart smuttede ud af den dør, måtte han virkelig elske mig højt. Min mor smilede endnu engang.

 

”Tro mig Mill-”

 

 

”-Du kommer til at elske det,” hviskede jeg og prøvede at efterabe min mor, dog bare med en hæslig stemme. Seungho grinede kort og fik mig hurtigt til at slappe af igen. Min mor og far havde åbenbart planlagt min bryllupsrejse, som jeg så skulle prøve nu, sammen med Seungho. Jeg forstod ikke at han gik med til det. Han havde selv forklaret mig, at han nok skulle have tid til at være væk i en uges tid. Men sandheden var, at han faktisk kun havde fem dage. Vi havde taget af sted et par timer efter min mors bekendtgørelse. De havde allerede bestilt biletterne… Seungho skulle også nå hjem for at promovere deres nye album, 100% ver. Og så havde Seungho nævnt, at MBLAQ også skulle være med i Hello Baby – Et program hvor kendte skulle passe på børn. Jeg vidste allerede der, at Seungho ville få meget travlt i det nye år. Jeg håbede bare, at han ville have nogle dage, hvor det også stod ”Mill” på hans kalender. Uden at jeg havde vidst af det, var flyet landet. Seungho kyssede mig kort, inden vi steg ud af flyet. Lige så snart vi skulle vise vores pas, måtte jeg spørge politimanden om noget.

 

”Excuse me… My mother planned this vacation for me and my boyfriend… But could you please tell me where we are now. She insisted to keep it a secret,” sagde jeg og prøvede at smile på godt jeg kunne. Den venlige politimand gav et højlydt grin fra sig, inden han sendte mig et strålende smil.

 

”My Lady. Welcome to the Seychelles. I hope you enjoy your vacation here,” sagde han og sendte os videre. Jeg stirrede på Seungho med store øjne.

”Seungho… hvor fanden ligger Seychellerne?!”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...