Den mørke engel

Sienna er en ung pige på seksten år. Sienna bor på en skole i England sammen med en masse andre børn. En dag får hun nok og stikker af. Der sker en masse på den tur og hun møder pludseligt en meget mystisk dreng.

0Likes
0Kommentarer
747Visninger

1. Flugten

Det gav en høj lyd, da Mrs. Goldbird smed historie bogen ned på mit bord. Jeg vidste hun hadede mig, det havde hun altid gjort. Det var også tydeligt for dem som ikke kendte hele min historie og mit liv, for hun skulede til mig hvergang hun så mig, hun tog mig ikke, heller ikke når jeg var den eneste der havde hånden oppe og som før, smider hun bogen hos mig og lægger den blidt hos de andre. Jeg kiggede op mod uret. Tredive minutter endnu. Min mave rumlede. Jeg ignorede det og kiggede op mod Mrs. Goldbird, men ikke på hende. Hver gang jeg kiggede direkte på hende fik jeg kvalme. Hendes udseende gav mig lyst til at rejse mig op og løbe skrigende ud fra døren. Ihvertfald når jeg sammensatte det med hendes personlighed. Jeg gøs. Hun havde altid sit tynde grå hår sat op i en stram knold, hvor små grå hår stak ud. Hun havde poser under øjnene og rynker i hele ansigtet. Hun havde en lang spids næse, hvor hendes små runde briller altid sad. Hendes mund buede nedaf, nok af at se så sur ud hele tiden. Men det værste af det hele; hun gik altid med det samme jakkesæt. Et helt lyserødt et. Det måtte være i strid mod skolens regler. Skolen var en kedelig farve som gjorde alle triste. Alle skulle gå i grå eller sorte uniformer, alle skolen vægge var hvide, alle lærerne havde enten gråt, hvidt eller sort hår. Selv skolens flag var i gråt. Jeg var lidt i min egen verden og opdagede ikke at det ringede fri. Jeg kiggede op på klokken. Spisetid. Jeg gik op med min historiebog, som jeg ingengang havde åbnet i løbet af timen, og undgik at kigge på Mrs. Goldbird. Jeg gik ned og tog mit penalhus. Jeg skubbede stolen ind under bordet og skulle så lige til at gå ud af klassen, da jeg hørte noget jeg aldrig havde hørt før. "Sienna?" Det var Mrs. Goldbird skarpe stemme og det fik min hud til at krympe sig. "Ja?" fik jeg fremstammet. "Vil du være venlig og komme herop?" spurgte Mrs. Goldbird og nu havde jeg for alvor lyst til at smide hvad jeg havde i hænderne og løbe skrigende væk. Jeg gik stille og roligt op til hende og kiggede spørgende på hende. Hun sagde ikke noget til mig. Hun kiggede bare på mig, med et blik der kunne dræbe og hviskede så: "Smut." Jeg vidste ikke om hun mente det som at jeg skulle smutte ud af lokalet eller bare helt væk. Jeg gik ud af lokalet og hen til mit skab. Jeg drejede koden ind, men det åbnede ikke. Jeg slog på det, men det åbnede stadig ikke. "Orh, for helvede da." Fodbold drengene kom forbi og en af dem kastede en bold hen imod mig, men den ramte forbi og lige på skabet så det åbnede. Hvis det ikke havde ramt der, havde jeg kastet mig på ham, og det ville føre til endnu en eftersidning. Jeg smed mit penalhus ind og gik så med strømmen, mod kantinen. Da jeg kom ind var der alleredde kaos. Nogle råbte, andre snakkede højlydt, mens nogle sang. Jeg tog en bakke og en tallerken og gik så op i kø. Den var ikke så lang. Det var trist mad igen idag, og dem som havde fået muligheden havde sikkert stukket ud for at købe en burger eller noget. Alt andet end det her møg. Idag fik vi kartoffelmos eller noget der skulle ligne. Kartofflerne var ikke moset og jeg fandt om til flere gange rester af hele kartoffler. Ovenover kartoffelmosen var der koldt millionbøf. Jeg sukkede da kantinedamen klaskede det sidste sovs over mit kartoffelmos og tog imod bestikket. Jeg gik hen til mit sædvanlige bord og satte der der skulle ligne min frokost på bordet og satte mig selv på bænken. Ved siden af mig sad Xenia, så Julianna, så Gavin, så Leon og mig. Det var min klike, selvom jeg ikke rigtig brød mig om dem. På den anden side, hvem skulle jeg ellers være sammen med? Den her skole var så klam. Alle var delt op i grupper og de enkelte grupper frastød hinanden. Jeg stak lidt til maden, mens alle snakkede om hyggede sig. Jeg kiggede ned i min klump af mad og noget hår faldt ned foran mit ene øje. Jeg rystede det væk og løftede mit hovede. "Det er altså også lidt nederen at skolen aldrig holder fester," sagde Xenia, den nyeste af os, som var vant til et vildt liv med alkohol, fester og kysseri. Jeg selv, var seksten som de fleste andre, og havde aldrig haft en kæreste. Xenia havde haft mindst ti. Måske tyve? Jeg kom med en undskyldning som at jeg havde glemt bogen til næste time og at jeg var nød til at gå. Jeg tog min mad som jeg ikke havde rørt og smed det i skraldespanden. Jeg gik ikke hen til mit skab, men op på mit værelse som jeg delte med Julianna, men hun var sammen med de andre, så der var ingen sandsynlighed for at hun ville komme og forstyrre mig. Jeg skulle til at åbne vinduet, da mit eget spejlbilled fangede min opmærksomhed. Jeg var ikke høj, kun de 1.65, og spinkel. Min næse og mund var små og mine øjne store. Jeg var bleg, havde fregner over min lille næse og rødt hår. Pludselig fløj et minde frem foran mig. Mig som lille, kun syv, på en legeplads omringet af alle de andre store. Dem som var perfekte med deres mandelformede øjne, brune lokker. Jeg var den eneste i mit kvarter der havde rødt hår. Ginger, havde de kaldt mig. De havde kaldt mig ginger og spyttet på mig. Jeg sukkede og gik så hen for at åbne vinduet. Det var gammelt, vinduet altså, og det bandt ret meget, så jeg var nødt til at bruge alle mine kræfter. Det var alleredde ved at blive mørkt og jeg tog min hættetrøje og åbnede så vinduet helt. Jeg gik hen til vinduet og svingede min krop ud over. Jeg kravlede forsigtigt ned af bagmuren. Der kom der aldrig nogen og porten var altid åben der for skraldemændene. Jeg åbnede porten og håbede på at den ikke ville knirke. Det gjorde den, men ikke højlydt. Også satte jeg i løb. Jeg løb bare ned af Englands gader, væltede en gammel dame og løb af alle mine krafter. Jeg stoppede kun da jeg var nået til stationen. Jeg gik ned til undergrunden og tog det tog der kørte længst væk. Jeg regnede ikke med at jeg havde nogen togbillet og ville bare løbe hvis manden der skulle tjekke om jeg havde det kom, men jeg opdagede at jeg havde et togkort. Det jeg altid brugte før i tiden. Jeg lagde mig tværs over to sæder og faldt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...