The Last Lullaby

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 31 aug. 2012
  • Opdateret: 26 nov. 2011
  • Status: Færdig
En lille historie. - ved godt, at det ikke er nær så godt, som noget jeg tidligere har skrevet

5Likes
4Kommentarer
442Visninger
AA

1. The Last Lullaby

Hendes viltre, korte, lyse hår hvirvlede rundt om hendes ansigt. Flere gange tog hun hånden op, for at fjerne håret, der klæbede sig fast til hendes ansigt, for igen at komme hånden langt ned i lommen.

Hun drømte. Hun drømte, om dengang, hun var barn. Dengang hun lå i sin seng, og moderen sang sin vuggevise for hende. Hendes mor ... der døde, da hun var syv år. Hun havde savnet sin mor. Det havde aldrig været det samme uden hende.

Ingen fik at vide, da moderen døde. Ingen vidste, at der levede et barn uden forældre, tilbage i det faldefærdige hus. For at overleve, blev hun nødt til at stjæle. Det begyndte hun med, da hun var otte år, fordi hun kunne overleve lang tid med det kammer af mad, de havde i kælderen. Da hun var ti år kunne hun passe skjorterne fra moderens skab, men hun blev sent på børnehjem straks, da folket fandt ud af, at hun var hjemløs.

Hun var stukket af og ville høre sin mors vuggeviser igen. Hun var tretten år nu. Og det regnede kraftigt. Hun var løbet ind bag et hus, som gav hende læ for regnen, men ikke vinden, og hun frøs meget. Hun begyndte lavt at mumle, "lullaby, lullaby", hun kunne ikke huske hele sangen, men en vuggevise var altid god og hun stak hænderne længere ned i lommerne. Det var to uger siden, hun sidst havde spist noget, men vand stjal hun fra købmanden rundt om hjørnet. Det gjorde ondt i hendes mave og hun følte sig alt for tynd og var godt klar over, at hun snart ville dø af enten sult eller kulde.

Hun lukkede øjnene og sang ned på jorden og trak hætten fra hendes trøje over hovedet. Hun bøjede hovedet frem og bankede det forsigtigt ind i huset, og blev ved, til hun til sidst sang højere og hendes banken fik en melodisk klang til vuggevisen, og det lignede også, at hun vuggede frem og tilbage.

Hendes hoved gjorde ondt og hun var sikker på at hun ville få en hjernerystelse af det her til sidst, men hun var ligeglad, for det indstillede smerten fra sulten og kulden og hun kom til at tænke på noget andet.

Et par tårer trillede ned ad hendes kinder og hun tørrede dem hurtigt væk, for ikke at blive for kold i ansigtet og så stak hun hænderne i lommerne igen. Hun frøs så meget og bankede hovedet hårdere ind i væggen, indtil det hele rystede.

"lullaby, lullaby," sang hun, inden hun tog sin sidste vejrtrækning.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...