24 days of Christmas.(Jongkey)

Key, en 20 årig ung fyr, der arbejder som model, er under ingen omstændigheder homoseksuel. Folk omkring ham kan sige hvad de vil, men blot fordi at han ingen interesse har i fjollede pigegrupper, så betyder det da ikke at han er til drenge. Det er ihvertfald hvad han tror indtil han møder Jonghyun...[Dette er min første fanfiction, og jeg håber virkelig at i vil komme med noget konstruktivt kritik, tak.]

26Likes
58Kommentarer
7022Visninger
AA

22. Planning.

Så jeg holdt altså juleferie. Det var nu også fint nok. Jonghyun arbejdede ikke, så han var selvfølgelig hjemme hos mig, hele tiden. Vi hyggede os nu en del. Vi så film mens vi lå og nussede på sofaen, og tog gik os nogle turer et par gange, i parken, og hen til supermarkedet for at købe et par småting. Dette var sådan set det eneste vi så lavede den 21. og 22. december. Den 23. skulle vi så lige have en snak om alt det jule-halløj. Det var jo trodsalt juleaften, dagen efter, så vi måtte hellere til at få styr på det. Jonghyun sagde at han ville holde jul med mig og min mor, hvilket intet problem var, da min mor allerede havde fået af vide at jeg havde fået mig en kæreste, men jeg var dog en smule skeptisk. Hvad med hans egne forældre? Skulle han ikke holde jul med dem? Til dette spørgsmål rystede han dog blot på hovedet. Det var vel også fint nok. Min mor vidste godt at jeg var kæreste med Jonghyun, så det var intet problem. Hun var faktisk en meget åben kvinde på det område. Hun sagde intet til at det var en dreng jeg havde forelsket mig i. Hun var virkelig en fantastisk mor.

”Key! Der er telefon!” Jeg sukkede lavt, og rejste mig op fra sofaen, da Jonghyun pludselig kom farende ind i stuen, med telefonen i hånden, som han straks overgav til mig. Jeg tog den blot, og satte den op til mit øre, uden nogen idé om hvem det kunne være.

”Hallo? Er det Kim Kibum?”

”Eh, ja. Ja, det er det. Hvem snakker jeg med?”

”Goddag, det er hospitalet. Vi ringer angående en mr. Lee Hongki. Han er blevet indlagt på grund af en medfødt fejl i hans cerebrum, rettere sagt hjerne. Vi har fået af vide at de skulle være hans moder, og vi vil gerne spørge om tilladelse til at indlægge ham på et psykiatrisk center for hjerneskadede.” Jeg grinede lavt.

”Yah, Joonie-hyung. Så let narre du mig ikke. Hvad vil du?”

”Aish… Jeg var ellers sikker på at jeg kunne narre dig denne gang. Nå men, alt dette jule halløj, ik’ også? Mig, Hongki og et par andre har ikke noget at lave her juleaften, og vi tænkte på hvad dig og Jonghyun skulle. Måske vi kunne lave noget sammen, alle sammen?”

”Desværre, Jonghyun og jeg skal over til min mor og holde jul…”

”Huh? Skal han allerede introduceres til din mor? Skal i giftes eller hvad, Key?”

”Aish, Pabo. Selvfølgelig skal vi ikke det. Jeg skal bare holde jul med min mor og Jonghyun, det er det.”

”Men Key, Hongki og jeg kender jo godt din mor, og det samme med de andre. Tror du ikke vi kan komme med? Din mor er jo så åben… Eller måske i vil have lidt privatliv, som en rigtig familie?”

”No way! Vi er ikke nogen familie. Jonghyun’s gener er ikke kvalificeret til at være en del af min familie. Men okay, jeg skal nok spørge min mor, og så ringer jeg tilbage.”

”Daebak! Så ses vi Key!”

”Ja. Hej, hej.”

Jeg åndede lette op idet jeg lagde på. Lee Joon var virkelig for meget nogle gange. Jeg ahvde intet problem med at Hongki og ham kom, nej, jeg var mere bange for deres venner. Hvis de tog deres AB klub med, så slog jeg dem ihjel. Selv min mor ville ikke kunne håndtere dem. Desuden, så var jeg bange for at de skulle kende til min seksualitet. Hvis de gjorde, så ville de jo helt sikkert finde mig frastødende. Jeg følte virkelig at efter at mig og Jonghyun’s forhold var blevet afsløret, så havde jeg mistet alle mine venner. Det var kun Joonie og Hongki jeg stadig snakkede med.

Alligevel så ringede jeg til min mor, som selvfølgelig sagde at det var helt i orden. Så nu var vi altså endnu flere juleaften. Endnu engang sukkede jeg, idet jeg lod mig dumpe ned i sofaen. I samme øjeblik sukkede Jonghyun op, ude fra køkkenet.

”Noget galt, Yeobo?” Han smilede skævt, og satte sig ved siden af mig. Derefter lagde han en arm om mine skulde, og trak mig ind til ham. Jeg lagde mit hoved på hans skulder, og sukkede igen, denne gang mere afslappet.

”Joonie, Hongki og nogle andre kommer også og holder jul med os,” mumlede jeg lavmælt, og lagde mig en smule mere tilrette, opad Jonghyun, der efter mit svar, begyndte at le.

”Og grunden til at du er så deprimeret over det, er fordi at du gerne ville have noget kvalitetstid med din, nu udvidede, familie.” Jeg rykkede mig straks væk fra Jonghyun, og kiggede skuffet på ham.

”Jeg fatter ikke at du lige sagde det præcis samme som Joonie. I er virkelig for meget. Det er nok ikke det der er problemet. Det betyder bare at jeg skal lave mad til endnu flere. Min mor kan ikke klare det hele selv, kan hun vel?” Jeg sendte Jonghyun endnu et irriteret blik, før jeg lagde mig tilbage på hans skulder igen.

”Det skal nok blive hyggeligt, Key. ”Jeg, det skulle det jo nok. Det var jo trods alt mine to bedste venner, min kæreste og min mor der ville være der, så hvad kunne der gå galt? Mere end forventet…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...