24 days of Christmas.(Jongkey)

Key, en 20 årig ung fyr, der arbejder som model, er under ingen omstændigheder homoseksuel. Folk omkring ham kan sige hvad de vil, men blot fordi at han ingen interesse har i fjollede pigegrupper, så betyder det da ikke at han er til drenge. Det er ihvertfald hvad han tror indtil han møder Jonghyun...[Dette er min første fanfiction, og jeg håber virkelig at i vil komme med noget konstruktivt kritik, tak.]

26Likes
58Kommentarer
7004Visninger
AA

20. Betrayal.

Key's P.O.V

Hongki var selvfølgelig den første der fik noget af vide om mig og Jonghyun’s forhold. Faktisk havde jeg overvejet ikke at sige noget til ham. Det var simpelthen for pinligt, og Hongki havde det med at blive en anelse hyper, når han hørte sådan nogle ting. Jeg vidste, at hvis han fandt ud af det, så ville han helt sikkert bede om at høre hver eneste detalje omkring mig og Jonghyun’s forhold. Dog havde han opdaget det alligevel. Jeg havde været så dum at jeg ikke havde låst døren om aftenen, dagen før, så da Hongki kom på besøg, og døren var åben, gik han jo bare direkte ind i stuen, hvor han fandt mig og Jonghyun på sofaen. Derfra kunne han så gætte resten.

”Men Key, jeg kom faktisk for at hente dig. Skal du ikke på arbejde i dag?” Jeg rejste mig med det samme op fra sofaen, og fór så ud på badeværelset, for at gøre mig klar. Jeg havde fuldstændig glemt at det var mandag. I går havde jeg måttet vride mig fri fra Jonghyun’s grab om mig, på sofaen, før jeg kunne lave os noget aftensmad. Derefter var vi så gået en tur i parken, hånd i hånd. Dette havde jeg dog ikke været helt tryk ved. Jeg havde fortalt Jonghyun at jeg var bange for at vi blev set, men han havde blot svaret at der jo næsten ingen var i parken på den tid af aftenen, det havde beroliget mig, og vi fortsatte så med at gå rundt i parken, i et stykke tid, før vi endnu engang gik hjemad. Her faldt vi så i søvn, på sofaen, efter endnu engang at havde set fjernsyn.

Efter et stykke tid, blev jeg endelig færdig, og skyndte mig så med Hongki, ud i hans bil, efter at havde sagt farvel til Jonghyun, der med det samme lagde sig til at sove igen. Hongki og jeg, kørte så på arbejde sammen, selvom vi allerede var en halv time for sent på den.

Der blev dog ingen form for ballade, selvom vi var for sent på den. Vores chef havde for travlt med alt andet, så han vidste ikke engang at vi kom for sent. Heldigvis. Han var virkelig en gnavpot. Hongki og jeg skyndte os så at blive stylede, og løb derefter hen til bussen, der skulle køre os alle hen til fotosessionen. Der var en underlig akavet stilhed i bussen, under hele turen. Normalt ville der være fuld af latter og småsnak, men i dag var alle stille. Det var virkelig underligt. Hongki og jeg valgte dog at ignorere det.

Vi nåede vores destination, og alle forlod så bussen. Det var utroligt så travlt de havde. De skubbede og maste, da Hongki og jeg prøvede at stige af bussen. Det var sikkert fordi vi var i julemåneden; alle var så stressede. Jul var virkelig ikke min ynglings højtid.

Fotosessionen begyndte, og Hongki og jeg var så heldige at vi skulle fotograferes sammen. Jeg var virkelig taknemmelig for at jeg ikke skulle til at posere sammen med nogle af de andre. De virkede virkelig som om de var i dårligt humør i dag. De var vidst også trætte, for de stod alle sammen og hviskede sammen. Dog var der én der hævede stemmen, da Hongki og jeg var i gang med at blive fotograferet.

”Yah, Key. Hvad med at kysse ham på kinden? Du har jo intet problem med lidt intimitet mellem drenge, har du vel?” Jeg kiggede chokeret mod fyren, der nu havde trådt et par skridt frem fra de andre der stod rundt omkring. Dae-Ho. Tro det eller ej, så var han faktisk min ven. Jeg snakkede tit med ham på arbejdet, og vi havde det da fint med hinanden, så hvorfor var han så lige pludselig sådan her? Noget der bekymrede mig endnu mere var måden han sagde det på. Det lød som om, at han prøvede at fortælle mig, at han vidste alt om mig og Jonghyun’s forhold. Faktisk, så var jeg sikker på at han vidste det. Hvorfor skulle han ellers sige det?

”Nemlig, Key. Lidt broderlig kærlighed er da intet problem for dig, er det vel? Faktisk, så har du det nok bedre med at gøre det med Hongki, end med en pige, har jeg ret?” Endnu en var trådt frem. Endnu en dreng. Jin-Sang. Endnu en af mine såkaldte venner. Så han vidste det altså også. Men hvordan? Jeg vendte mig mod Hongki, der så mindst lige så forvirret ud som jeg selv. Vent. De måtte havde set Jonghyun og mig, i parken i går aftes. Jeg vidste det. Jeg vidste bare at nogen ville se os.

Endnu en person trådte frem. Denne gang en pige. ”No way~. Hvordan kan i bede ham om det? Key har jo allerede en kæreste~.” Hendes stemme var hånende idet hun kiggede på mig. Endnu en der vidste det. Vent, nu når jeg så bedre efter, så så det ud som om at de alle vidste det. Rygterne havde spredt sig hurtigt. Det chokerede mig dog hvor onde folks reaktioner på dette, var. De reagerede som var det den største synd nogensinde, at forelske sig i en af de samme køn. Selv dem, som jeg før havde æret så gode venner med, så på mig med afsky i deres øjne. Det var forfærdeligt. Jeg kunne ikke fortsætte sådan her.

Hurtigt vente jeg mig mod Hongki. Undskyldende bukkede jeg for ham, hvorefter jeg skyndte mig væk. Jeg løb så hurtigt som jeg kunne, væk. Væk fra det hele. Hvorhen vidste jeg ikke. Jeg skulle bare væk.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...