24 days of Christmas.(Jongkey)

Key, en 20 årig ung fyr, der arbejder som model, er under ingen omstændigheder homoseksuel. Folk omkring ham kan sige hvad de vil, men blot fordi at han ingen interesse har i fjollede pigegrupper, så betyder det da ikke at han er til drenge. Det er ihvertfald hvad han tror indtil han møder Jonghyun...[Dette er min første fanfiction, og jeg håber virkelig at i vil komme med noget konstruktivt kritik, tak.]

26Likes
58Kommentarer
7012Visninger
AA

3. BBQ Steak~.

Vi fortsatte ned ad gangen, hvor kun nogle enkelte folk passerede os. Dog var der kommet flere til, siden jeg var kommet. Der var vidst også gået lidt tid. Faktisk så vidst jeg det ikke rigtigt. jeg ahvde ikke holdt særlig meget styr på tiden, og min tidsfornnemlse sammen med Jonghyun var bestemt ikke ngoet at råbe hurra for. 

Mit blik gled langsomt henover butikkerne vi passere, på vej mod udgangen. Der var ikke nogle specielt interessante. Dog stoppede jeg op, foran den der lå tættest udgangen. Kaffe. Lige hvad jeg behøvede. Jeg var stadig rimelig træt, og det var perfekt med en varm kop kaffe, i denne kulde. Hurtigt rev jeg min pung op af lommen og kiggede så tilbage mod Jonghyun, der stod bag mig.

”Skal du også have noget?” Spurgte jeg, og pegede over mod butikken, der vist også solgte andet en kaffe. Han studerede skiltet, hvorpå der var en oversigt over de ting man nu kunne købe, grundigt, og pegede så med et smil på billedet af en kop hvor der ovenover stod: Kakao. Jeg rystede let på hovedet over hans barnlighed. Hvem bestilte lige kakao som voksen? Jeg smilte dog blot, og gik så hen for at købe min kaffe, og hans kakao. Der gik ikke længe før at ekspedienten havde givet mig de to varme kopper, og jeg havde betalt. Jeg gik så over mod Jonghyun og rakte ham hans kop. Han tog blot imod den, og gav sig så til at drikke. Det samme gjorde jeg.

Vi fandt en bænk udenfor, som vi satte os på. Kulden var ikke forfærdelig, da vi begge havde fornuftigt tøj på, og jo også havde vores varme kopper. Sneen var stoppet med at falde, hvilket nok også var godt, da der efterhånden havde lagt sig et rimelig tykt lag sne på vejen. Rundt omkring var der begyndt at strømme flere folk til. Centeret var sikkert også mere fyldt nu. Godt at jeg var blevet færdig hurtigt, takket være Jonghyun’s hjælp.

Efter et stykke tids stilhed, rettede Jonghyun endelig sin opmærksomhed væk fra sin kakao, og mod mig i stedet. ”Hvor gammel er du så?” Han smilte skævt til mig, idet han stillede spørgsmålet. ”20 år.” Han nikkede kort, og så meget tilfreds ud med sig selv, efter at havde hørt mit svar. ”Så er jeg din Hyung! Jeg er 21,” sagde han stolt, hvilket blot fik mig til at skyder underlæben en anelse frem, af ren skuffelse. Jeg hadede når folk var ældre end mig. Alt det der respekt-halløj, var bare ikke mig.

”Jeg har altså ikke tænkt mig at kalde dig Hyung, at du ved det.” Han kiggede skuffet på mig idet jeg sagde det. Han havde tydeligvis regnet med at jeg ville kalde ham det. ”Hvorfor ikke? Kom nu~.” Han kiggede bedende på mig med hans to hasselbrune hundeøjne. Jeg rystede dog bare endnu engang på hovedet. ”No way,” sagde jeg bestemt og kiggede så væk fra ham. Jeg havde på fornemmelsen at hvis jeg blev med at kigge på ham, ville jeg ikke kunne sige nej. Han sukkede utilfreds og kiggede så væk igen, efter at havde opgivet. Jeg kiggede så på klokken, hvorefter jeg rejste mig op, og derefter vendt mig mod Jonghyun, der stadig sad på bænken.

”Jeg må hellere smutte hjem. Et par af mine venner kommer forbi senere, og jeg må hellere lave noget mad, da de sikkert ikke har spist.” Jeg smilede svagt til ham, og skulle lige til at vende mig om, da han begyndte at snakke, med en utilfreds klang i stemmen. ”Efterlader du mig bare her? Jeg keder mig, Key~. Kan jeg ikke komme med?” Endnu engang sendte han mig sit hundehvalpe blik, som jeg også før havde fundet meget svært at sige nej til. Denne gang gav jeg dog efter, modsat før. ”Fint…” mumlede jeg opgivende, og med det samme sprang Jonghyun op fra bænken, og fulgte så med mig, hjemad.

Jeg satte nøglen i låsen, og låste så op, hvorefter jeg åbnede døren, og trådte ind i min lejlighed, efterfulgt af Jonghyun der også trådte indenfor. Jeg lukkede døren efter mig, og Jonghyun brugte denne uopmærksomhed fra side, til at smutte ind i stuen. Jeg sukkede lavt, og fulgte så efter ham, efter at havde lukket døren, og taget mit overtøj og mine sko, af. Han havde allerede smidt sig på min sofa, hvor han nu lå på maven, mens han kiggede hen på mig, med et skævt smil.

”Det er en fin lejlighed du har dig.” Han rullede sig om på ryggen, og lagde så armene om bag sit hoved, mens han lod sit blik glide op mod loftet. Jeg nikkede blot som tak for komplimenten, og gik så ud i køkkenet hvor jeg begyndte at finde diverse ting frem fra køleskabet. Da lyden af køleskabet der blev åbne hørtes var Jonghyun allerede på benene igen, og på vej ud i køkkenet.

”BBQ Steak~. Vil du ikke nok lave BBQ Steak?” Endnu engang sukkede jeg over hans barnlige måde at få sin vilje. Hvis det ikke lige havde været ham, så havde jeg smidt ham ud for længe siden. Men nu var det ham, så det kunne jeg ikke. Der var noget over ham der mindede mig om en hundehvalp. Han var virkelig irriterende nogle gange, men man kunne ikke få sig selv til at skælde ham ud, eller for den sags skyld smide ham ud. Jeg fandt blot steaken frem, som Jonghyun nu ville have det, og smed den op på køkkenbordet, hvilket resulterede i et stort smil fra Jonghyun’s side. Et smil der varmede mit hjerte. Ja altså, fordi at han lignede en lille hundehvalp. Ikke på grund af andet end det. Overhovedet ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...