Black and Red Roses

- Shaking in red, in red, in red. To the edge of the dream, of the dream.
We can’t be separated -



Vampyrjægerblod. Det gav mennesker enestående kræfter. Milli blev født ind i Destinyklanen og var den eneste overlevende fra hendes klan. Hendes kald var at dræbe vampyrerne. Alligevel siger hendes underbevidsthed hende noget andet. Alligevel er der en del af hende, der ikke kan knuse de blodsugende væsner. Da hun finder sin onkel, bliver hun fast besluttet på at finde ud af, hvad der var årsagen til hendes forældres død... Men nogle gange gemmer hemmelighederne sig i skyggen, der ikke er til for mennesker.

[Dette var min første fanfiction jeg nogensinde skrev, men da Kinky-chan ville have mig til at udgive den, så gør jeg da også det. Derfor er plottet muligvis ikke så godt, som mine nuværende.]

33Likes
152Kommentarer
8605Visninger
AA

20. Overrasket

Jeg kunne ikke tro det. Aidou var kommet bagfra. Jeg gav ham et dræberblik. Heldigvis var vandet ikke særligt dybt. Aidou grinede bare.

”Hvad laver du her?” spurgte jeg overrasket.

”Jeg kunne fortælle dig det, hvis du flyttede dig fra mig,” sagde Aidou med et grin. Jeg begyndte at rødme, da jeg lagde mærke til at jeg faktisk sad oven på ham. Jeg flyttede mig, så han kunne komme op.

”Du er vel nok ikke en man let kan angribe,” sagde Aidou. Jeg så på ham. Han hår glitrede lidt mere nu da han var våd. Hans øjne var… Ubeskrivelige. De isblå øjne der skinnede i månens lys. Hans ansigt var bare fantastisk. Det var så perfekt. Jeg havde aldrig lagt mærke til det før. Alle vampyrer var smukke, men Aidou var anderledes. Selve hans personlighed. Ja var han pænt selvglad, men alligevel. Han var den første der ikke prøvede på at dræbe mig. Han kendte jo så heller ikke til min hemmelighed. Ville han mon prøve på at dræbe mig, hvis han kendte til det? Jeg kiggede lidt trist væk. Uden at jeg lagde mærke til det, havde Aidou trukket mig op.

”Eh?”

”Du er ikke køn når du er trist,” sagde han og smilede. Jeg elskede det smil.

”Hvad skal det sige?” spurgte jeg, og rødmede. Aidou grinede bare. Så tog han fat i mig, og løftede mig lidt op, midt ude i vandet.

”Hey Aidou, sæt mig ned,” sagde jeg. Han grinede bare. Jeg havde lyst til at smile, men jeg lod være.

”Smil nu lidt. Enhver pige ville dø for at være dig lige nu,” sagde han og blinkede. Typisk Aidou. Jeg rullede bare med øjnene. Jeg kunne sparke ham, men det ville være ondt.

”Du tænkte lige på at sparke mig, gjorde du ikke,” sagde han. Det var ikke noget spørgsmål. Han havde stadig ikke sat mig ned igen, og jeg blev ved med at rødme. Hans øjne mødte mine igen. Jeg smilte automatisk. Selvom jeg rødmede, kunne jeg ikke kigge væk

”Så nuttet,” sagde Aidou lavt.

”Sagde du noget?” spurgte jeg. Han smilte bare. Vinden begyndte at blæse. Jeg fik en kuldegysning. Takket være mit våde tøj, begyndte jeg at fryse lidt. Aidou tog mig ind til sig. Han bar på mig, og begyndte at gå.

”A-Aidou…” sagde jeg. Jeg rødmede mere. Jeg havde lyst til at sige noget, men da det blæste igen, kryb jeg bare sammen i hans arme. Han duftede svagt af lavendler. Jeg havde faktisk ikke noget imod, at han bar mig tilbage. Selvom han var en vampyr. Jeg kunne se et smil på hans læber, af min reaktion.

”Hvorfor kom du egentlig?” spurgte jeg lavt.

”Fordi jeg havde lyst. Dit selskab morer mig,” sagde Aidou. ”Desuden sagde jeg ikke til dig at jeg ville komme?”

Jeg gemte mit hoved, mod hans bryst. Zero ville dræbe mig nu, hvis han vidste at jeg var sammen med Aidou. Han ville flippe, hvis han så os sådan her.

”Bare sæt mig af her. Jeg hopper bare op ad vinduet,” sagde jeg træt.

”Du falder sikkert bare,” sagde Aidou. Men inden jeg kunne nå at sige noget, var Aidou hoppet op på et træ, og ind i mit værelse. Han havde sat mig ned igen. Jeg begyndte at gå lidt

”Du brude altså virkelig lukke det vindue om natten,” sagde Aidou. ”Nogen kunne jo komme om natten,” sagde Aidou drillende.

”Hvem skulle det være? Dig?” spurgte jeg, og vendte mig om mod ham. Jeg lød selv en anelse drillende i stemmen. Han kom tættere på.

”Du burde være bange Milli,” sagde Aidou. Hvis det ikke var fordi jeg var så træt, ville jeg sikkert rødme. Jeg kom selv tættere på.

”Tro mig Aidou, hvis du kommer for tæt på mig, vil det bare skade dig selv,” sagde jeg. Mit ansigt var så tæt på hans. Selvom jeg var træt. Selvom jeg ikke vidste hvad jeg snakkede om lige nu, så kunne jeg ikke lade være med at rykke tættere på. Nu var der kun små centimeter imellem os. Hans læber var så tæt på. Hvordan ville det mon føles at have dem mod mine? Jeg så ham direkte i øjnene. Der var så mange følelser i hans blik, at jeg ikke kunne aflæse det. Det var koldt som is. Mit hjerte bankede hårdt nu. Aidous blik var ved at blive rødt.

 

Han fjernede mit hår fra min nakke, så han kunne komme til. Jeg kunne mærke hans ånde mod min hals. Jeg rødmede svagt nu. Jeg var ikke helt mig selv nu. Jeg var alt for træt.

”Du dufter bedre end Yuuki,” sagde Aidou. Hans øjne lyste rødt nu. De glødede smukt i mørket. Så hypnotiserende. Mine vampyrjægersanser reagerede, men jeg var for træt. 

”A-Aidou-senpai…” mumlede jeg. Aidou var lidt anderledes nu. Jeg burde være bange, men det var jeg ikke. Uden jeg vidste det, var jeg nok kommet til at stole på Aidou. Aidou stivnede pludseligt, og trak sig hurtigt væk.

”Milli-chan…” sagde Aidou og så på mig. Han virkede meget anspændt, men samtidig trist. Jeg ville sige noget, men jeg kunne ikke få nogle ord ud. Jeg kunne mærke hans hånd på min pande.

”Jeg er ked af det Milli,” mumlede Aidou.

”Aidou-senpai?...” mumlede jeg meget træt. Hvad var det, der havde givet ham, et blik der var så trist?

”Godnat,” mumlede han, inden han havde fået mig til at falde i søvn. Jeg faldt bare i hans arme.

Han lagde mig i sengen. Han kom tættere på min hals. Hans hugtænder kom frem. Han skulle til at bide mig, men trak sig hurtigt væk.

”Du dufter så godt. Du behøvede ikke at få det her til at ske,” mumlede han. ”Det er nok bedst hvis jeg holder mig væk,” mumlede han, inden han sprang ud af vinduet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...