Black and Red Roses

- Shaking in red, in red, in red. To the edge of the dream, of the dream.
We can’t be separated -



Vampyrjægerblod. Det gav mennesker enestående kræfter. Milli blev født ind i Destinyklanen og var den eneste overlevende fra hendes klan. Hendes kald var at dræbe vampyrerne. Alligevel siger hendes underbevidsthed hende noget andet. Alligevel er der en del af hende, der ikke kan knuse de blodsugende væsner. Da hun finder sin onkel, bliver hun fast besluttet på at finde ud af, hvad der var årsagen til hendes forældres død... Men nogle gange gemmer hemmelighederne sig i skyggen, der ikke er til for mennesker.

[Dette var min første fanfiction jeg nogensinde skrev, men da Kinky-chan ville have mig til at udgive den, så gør jeg da også det. Derfor er plottet muligvis ikke så godt, som mine nuværende.]

33Likes
152Kommentarer
8597Visninger
AA

41. Information

 

Zero så bare over på Yagari. Det var ikke til at fatte, at han var kommet. Yagari have sort hår, som var lidt bølget og lidt langt. Hans øje var blåt og på det andet havde en klap. Det var på grund af ulykken. Jeg tror at det var ca. 2 år siden, at jeg sidst så Yagari sensei. Jeg så på Yagari. Jeg kunne ikke fatte at han også var her.

”Yagari-Sensei, hvad laver du her?” spurgte jeg. Han så på mig, men han smilede ikke.

”Jeg skal holde øje med Zero, og se hvad der sker med ham,” sagde Yagari. Jeg fik store øjne og kiggede på ham. Det her var slet ikke godt.

”Hvad mener du med det?” spurgte jeg lidt vredt. Han kiggede bare på mig.

”Jeg skal holde øje med om Zero kan klare alt det her. Om han klarer ikke at synke ned til en level-E,” sagde Yagari. Jeg sukkede og så bare over på ham.

”Er det noget de har bestemt?” spurgte jeg irriteret.

”Ja. Vampyrerorganisationen ville have at jeg skulle holde øje med ham, da han også er en del af den,” sagde Yagari og kiggede på mig. ”Og en anden ting jeg er blevet tvunget til er at blive lærer for natklassen,” sagde Yagari. Jeg så underligt på ham, igen med store øjne.

”Natklassen? Dig?” sagde jeg og pegede på Yagari. Han så bare ligegyldigt på mig.

”Kaien den tosse mente at det var bedst sådan. Så kan jeg også holde lidt øje med dem,” sagde han.

”Hvis de da ikke prøver på at dræbe dig,” mumlede jeg. Jeg sukkede igen da jeg kom i tanke om, at Yagari var den nuværende bedste vampyrerjæger. Før var det min onkel Kaien som var den bedste. Han blev kaldt ”vampyren uden tænder”, men han havde jo valgt freden.

”Bruger du stadig de fredelige metoder Milli?” spurgte Yagari og så på mig.

”Tja… Jeg bruger kun Crystalis i de nødvendige tilfælde… Jeg skulle jo nødig flække en negl,” sagde jeg og begyndte at grine. Zero var gået hen til sit eget værelse. Skuddet havde lige snittet ham, og kuglerne var specielt beregnet til vampyrer. Sådanne våben kan ikke skade mennesker, men de er noget af det værste for vampyrer. 

Det var ikke noget tilfælde at Yagari snittede ham. Hvis Yagari ville ramme, så havde han gjort det. Yagari og jeg havde øvet i at ramme præcist i lang tid, så jeg havde også styr på det. Men jeg var ikke helt tryg ved, at han skulle være lærer for natklassen. Jeg vidste at det kunne ende helt galt. De er sikkert ude på at teste natklassen. Jeg grinede lidt for mig selv. Jeg så på Yagari.

”Er der noget nyt om Hio Shizuka?” spurgte jeg helt koldt. Yagari så bare på mig og lænede sig op ad væggen.

”Ikke så meget… Men jeg har hørt at hendes krop er et eller andet sted på akademiet, men selv jeg ved ikke hvor.”

Jeg så på Yagari med store øjne. Hio Shizuka var her, men ikke sin egen krop? Det kunne ikke være godt. Jeg nikkede bare.

”Jeg tror hun ved noget om min fortid. Hun fortalte mig noget, lige inden hun…” sagde jeg og kiggede væk. Lige inden hun myrdede Zeros familie. Yagari kiggede på mig og sukkede.

”Vi kan ikke gøre noget, før vi ved mere. Desuden kan vi ikke lede efter hende, uden informationer,” sagde han. Jeg sukkede og så på ham. Jeg smilte svagt. Klokken ringede og jeg skulle have mine timer nu. Jeg sukkede opgivende og begyndte at gå igen.

 

Timen var kedelig som altid, men denne gang flippede pigerne over noget andet. Skoleballet. Der skulle snart være et bal, men det var ikke helt ligegyldigt. Det var et bal både for nat og dagklassen, så vi skulle alle være samlet. Det var en af de ting pigerne glædede sig allermest til, fordi de kunne få lov til at være sammen med drengene fra natklassen.

Jeg sukkede bare over det. Ikke fordi alle ville kaste sig over Aidou, men fordi baller ikke lige var mig. Jeg var ikke særlig vild med at gå i kjoler, og især ikke, når jeg ikke havde muligheden for at løbe så godt eller andre ting. Zero var heller ikke begejstret for ballet. Det betød at han skulle holde endnu mere vagt end før, så han ville egentlig ikke kunne nyde ballet, selvom jeg sikkert ikke gjorde det i forvejen.

Temari kunne godt lide idéen. Hun syntes at det var en god måde, at få vampyrerne og menneskerne til at være sammen på. Hun kunne vist godt lide at vælge kjoler, og det hele, eftersom hendes vampyrerfamilie var fine i det og elskede kjoler.

Jeg havde bare lyst til at løbe væk. Det hjalp heller ikke meget da Temari kom og gav mig en albue i siden og spurgte om jeg satsede på Aidou. Jeg havde bare rullet med øjnene. Nu var Temari og jeg på vej over til Kaien. Zero gik også med os og Yuuki plaprede bare løs om hendes dårlige karakter og at det nok igen var dagklassen der skulle ordne lokalet til ballet, takket være klassens dårlige gennemsnit.

Zero så ikke så dårlig ud mere, og han virkede okay, men det gav ikke mening. Såret heler kun hurtigere, hvis man får menneseblod, og det vil kun sige at Zero havde drukket Yuukis blod igen. Jeg hørte ikke så meget efter, da jeg var i mine egne tanker. Det med Hio Shizuka og Maria gav ikke helt mening. Maria sagde nogle underlige ting, som om hun vidste alt om mig, og Hio Shizuka vidste noget om min fortid. Noget jeg ikke selv kunne huske. Jeg måtte finde ud af noget mere om Maria.

”Tema-chan, vil du gøre mig en tjeneste?” spurgte jeg da vi var kommet indenfor og Kaien havde hilst på os alle. Hun så på mig.

”Det går an på hvad det er jeg skal” sagde hun med et smil. Jeg sukkede og så på Temari.

”Du skal spørge Aidou hvad han ved om Maria Kurenai,” sagde jeg og så alvorlig ud. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...