You and I forever!

Emery er lige flyttet til en by, for at komme væk fra New York, hvor hun altid skulle dræbe varulvene. Hun selv er vampyr, men da hun blev for farlig for sine omgivelser, flytter hun væk sammen med sin far, og håber at komme til et sted hvor hun kan være i fred. Men mørket skjuler hemmelighederne.


Gwen har altid boet alene med sin mor i Amerika i en meget lille by, som hvis navn er Small Town. Hun ved intet om sin far, da han forsvandt, da hun var helt lille. De lever i harmoni, men pludselig sker der en forandring i deres ellers så normale familie liv. Moren får depression og det bliver svære at være der hjemme. Selv skyggerne bliver mørkere.

5Likes
61Kommentarer
3742Visninger
AA

9. Kapitel 8.

Gwen: Jeg lagde i sengen resten af dagen indtil min mor råbte som en gal "SÅ ER DER MAD!" jeg satte mig op og så hun stod i døren. "Er du virkelig nødt til at råbe hele tiden?" hun grinede og råbte "JA, DET ER JEG!" Hvor var jeg virkelig ved at blive træt af hendes væremåde. Man kan ikke se forskel på hende når hun har det dårligt, eller når hun var splitter rasende.

Da jeg endelig rejste mig og gik ned i køkkenet, havde mor fået ordnet bordet IGEN var det 7 gang denne her måned hun havde smadret det. Måske skulle hun få købt et nyt bord. Pludselig begyndte hun at sætte tonsvis af mad på bordet. Der var: leverpostej, lever, ost, kylling i cola, flødekartofler og meget, meget mere. Der var mad til 40-50 personer. Det her får vi aldrig spist. Men det kunne man ikke rigtig se på mor for hun sad allerede og skovlede mad ind. Jeg satte mig, ned og tog lidt forskelligt mad.

Jeg tror mor havde spist 5 portioner mad, inden hun satte sig tilbage i stolen og åndede lettet op. Jeg kiggede overrasket på hende og spurgte tøvende "du har vel ikke også lavet aftensmad?" Hun rystede hurtigt på hovedet, og jeg åndede lettet op. Mor gik ind og så tv avisen, imens jeg gik ind på mit værelse for at undgå at hun alligevel havde lavet dessert. Da klokken var begyndt at blive mange, lagde jeg mig til sove.

Jeg vågnede med et sæt da mor gik og hamrede med to grydelåg lige udenfor min dør. Jeg rejste mig med et sæt og havde kom hurtigt i tøj og så at mor til min overraskelse ikke havde lavet noget specielt til morgenmad. Hun havde kun varmet nogle boller. Let og hurtig morgenmad. Da jeg havde spist min morgenmad så jeg, at det var tid til at tage i skole.

Jeg gik ind efter min taske og kiggede så hurtigt ind i stuen hvor mor var ved at falde i søvn på sofaen. Jeg kiggede kort på hende og sagde "ses mor jeg tager i skole" Hun løftede hovedet og nikkede lidt og så faldt det ned på sofapuden med et lille bum. Hun måtte vidst allerede sove. Ufatteligt at nogen kan sove så meget.

Da jeg var på vej hen til skolen, så jeg den pige. Hvorfor var hun overhovedet kommet hertil? Hun så ud til at være faret vild. Øhh okay. Caron tager sig vidst af det. Sjovt hva' typisk ham.

Jeg gik hen til min plads sammen med et par stykker af mine veninder. Nogle gange ville jeg virkelig ønske der var nogle andre varulve her. Det kan faktisk være svært at skulle holde den hemmelighed at man er en varulv hemmelig for ens bedste veninde. Endelig, kan læren finde ud af at komme. Den pige hvorfor skulle vi lige gå i klasse sammen. Hvorfor? Er hun lige så smaskforelsket i Caron som stort set alle andre her i klassen. Jeg sad og drømmende hen på Lucas'. Hvorfor skulle han være så dejlig?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...