Not Just Another ❃ Justin Bieber

Født i Spanien, bor i Danmark. Mød Mary Angelina Torres. En pige der har været igennem en hård tid, efter hendes forældre kørte sig selv ihjel. Derfor bor hun nu hos bedstevennen Jonathan og hans to søskende og forældre. Med en kendt bedste veninde ved hånden, der flyttede til USA for sin sangkarriere, har Mary et nogenlunde godt liv. Men fem minutter ændrer hele situationen. Pludselig er det ikke kun Marys bedste veninde der er berømt, da Mary bliver bedt om en tjeneste, der viste sig at blive til noget hun aldrig havde troet. Det at spille Justin Biebers kæreste i fem minutter går ikke altid godt for sig, især ikke med paparazzier til stede.



86Likes
598Kommentarer
21125Visninger
AA

13. ”Regn er lige meget, bare vi har det hyggeligt. Kom nu. For min skyld?”

”Det er jo fint, Justin?” begyndte jeg. ”Hvis vi aldrig ser hinanden igen, så vil der jo nok ikke komme flere artikler om os, så det er jo bare godt,” sagde jeg hurtigt, men stadig så Justin kunne følge med, hvilket han gjorde. Fulgte godt og grundigt med og blev helt overrasket, da jeg var færdig.

Han stoppede op midt på fortovet, så vi stod med fronten mod hinanden og havde en sitrende øjenkontakt. ”Wow. Jeg havde troet at du ville gøre alt for at blive sammen med mig? Det er det manges pigers liv nærmest går ud på. At være sammen med mig. Og så kommer du og ved en tilfældighed tror folk vi er sammen, men så vil du ikke.” Justin lød nærmest bedrøvet og som om han havde håbet, at jeg ville blive sammen med ham. Men han havde jo bare lige lagt op til, at han ikke synes vi skulle ses mere. Det gav jo ikke mening, hvis han nu sagde vi skulle være sammen alligevel som falske kærester.

Jeg kiggede ned i jorden, men kunne ikke klare at kigge væk, da jeg skulle tale til ham, ”Justin. Jeg er ikke sådan en pige der går efter populariteten. Jeg ønsker at være ukendt. En ukendt pige der kan gå rundt på gaden uden nogen tænker over hvem du er. Derfor gider jeg ikke være sammen med dig, Justin. That’s it.”

Justin nikkede og smilede så. Det første smil jeg ville kalde ægte fra hans side af. ”Godt så, men så vil jeg da bare gå nu. Vi ses, Cathrine.” Uden at kigge mig i øjnene denne gang gik han bare og forlod mig i den øsende regn, jeg kun nu kom til at tænke på igen, var omkring os og helt sikkert ville give mig en dag i sengen i morgen.

Jeg så ham gå længere og længere væk, men valgte til sidst til min egen overraskelse at jeg løb efter ham. Der gik ikke mange sekunder før jeg var oppe ved ham, og et overrasket blik udstrålede i hans øjne og ansigt. ”Inden du går. For altid. Hvad kan jeg så gøre, for at du kalder mig mit rigtige navn?” spurgte jeg ham, da jeg ikke ville lade ham gå med navnet Cathrine plantet på mig.

Han grinte blidt. Det første grin jeg ikke bare kunne kalde ægte, men også det første grin jeg havde hørt fra ham. Han tog blidt min ene hånd og aede den, mens han kiggede mig i øjnene. ”Du vil altid være min Cathrine. Det kan ikke ændres,” sagde han og kyssede min hånd, og slap den så igen.

Han gik ikke, jeg sagde intet – det var kun regnen der kunne høres omkring os. ”Jamen, Justin. Jeg vil ikke hedde Cathrine.”

Han afbrudte mig: ”Det er ikke negativt at jeg kalder dig Cathrine. Ved du overhovedet hvad Cathrine betyder? Det betyder at du er ren. Ikke som om du har været i bad, men ren som i du fortæller sandheden, og det gjorde du også lige før. Derfor vil jeg stadig kalde dig Cathrine, og nu hvor jeg ikke skal se dig mere, gør det jo ikke nogen forskel.” Han sagde det sidste stille, og begyndte så at gå igen, igennem regnen, men han var kun gået to skridt denne gang, da jeg indhentede ham igen.

”Justin. Jeg vil gøre alt for at du husker mig for den jeg rigtigt er. Ikke Cathrine, men mit rigtige navn. Kan jeg ikke gøre et eller andet?” spurgte jeg endnu engang og denne gang så Justin ud til at tænke over det.

Til sidst viste hans ansigt et udtryk der viste han havde fået en genial idé, i hvert fald det han selv synes, hvad jeg synes vidste jeg ikke endnu. ”Siden jeg slog op med Hannah, har jeg ikke rigtigt været sammen med nogen, da det har været lidt mærkeligt. Og en af de bedste oplevelser jeg havde med hende, var at være i en forlystelsespark.” sagde han og hentydede til at jeg selv skulle regne ud, at han ville have mig med, hvilket gik op for mig.

”Men det regner jo?” sagde jeg åndsvagt, men det stoppede ikke Justin.

”Regn er lige meget, bare vi har det hyggeligt. Kom nu. For min skyld?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...