Not Just Another ❃ Justin Bieber

Født i Spanien, bor i Danmark. Mød Mary Angelina Torres. En pige der har været igennem en hård tid, efter hendes forældre kørte sig selv ihjel. Derfor bor hun nu hos bedstevennen Jonathan og hans to søskende og forældre. Med en kendt bedste veninde ved hånden, der flyttede til USA for sin sangkarriere, har Mary et nogenlunde godt liv. Men fem minutter ændrer hele situationen. Pludselig er det ikke kun Marys bedste veninde der er berømt, da Mary bliver bedt om en tjeneste, der viste sig at blive til noget hun aldrig havde troet. Det at spille Justin Biebers kæreste i fem minutter går ikke altid godt for sig, især ikke med paparazzier til stede.



86Likes
598Kommentarer
20912Visninger
AA

10. ”Okay så. Vi er nu kærester.”

”Vi må jo gøre et eller andet. Addi hjælp mig her!” Jeg var frustreret, hvis ikke mere end det. Addi grinede. Hun syntes selvfølgelig bare det var sjovt. ”Hvad ville du have gjort i sådan en situation?” sagde jeg bestemt, og skiftede nu mit ydre jeg til et spørgende og undrende et.

Addi begyndte straks at tænke, men eftersom hun ikke sagde noget, gav det ligesom sig selv, at hun ikke havde en plan til, hvad hun ville have gjort. Kun lidt tid efter, ændrede hendes ansigtsudtryk sig, og hun talte: ”Hvis jeg skulle forestille mig selv i samme situation, ville det jo være mig, der var den kendte, og drengen der var ukendt.” Hun tænkte. ”Lad os sige Jonathan, ham kender vi jo begge. Hvis jeg var sammen med ham … nej det duer ikke. Jeg kan ikke forestille mig selv, sammen med Jonathan, det må blive dig.”

Først forstod jeg ikke hendes sidste ord, men da det gik op for mig, hvad hun lige havde sagt, blev jeg forbløffet. ”Mig og Jonathan?”

”Jonathan og jeg” rettede Addi hurtigt, efterfulgt af jeg gav hende et irriterende blik. Hun gjorde det altid.

Jeg talte videre: ”Jonathan og jeg så … Men os to sammen, det går da ikke? Vi er bedste venner ja, men kærester? Jonathan har jo ikke følelser for mig, og jeg har jo heller ikke følelser for ham.”

Addi grinede, ”Mary, i er bedste venner, ja – men folk der har været bedste venner så lang tid som i har, ender altid sammen som kærester, det kan du ikke være uenig i.”

Jeg rystede på hovedet, hun havde ret. Det med at piger og drenge tit blev kærester med deres bedste ven, men med Jonathan og jeg, kunne jeg slet ikke se det ske. Især den detalje, at jeg boede hos ham. Boede hos min bedste ven, derfor kunne det ikke gå. Blev vi uvenner, hvad ville der så ske? Vi ignorerede hinanden hver dag, og i klassen ville vi bare ignorere hinanden endnu mere. Jeg turde slet ikke tænke på den projektopgave i flere måneder havde planlagt at lave sammen. Alt ville nede i en katastrofe.

”Det vil aldrig gå,” sagde jeg til Addi, men hun virkede bare ligeglad. Så ligeglad at hun efterlod mig tilbage på værelset. Alene og fortabt med en artikel ved hånden. Justin og jeg, som et par? Præcis det samme som med Jonathan – det ville ikke ske. Efter at have tænkt en masse på Jonathan, var det på tide at give ham et opkald. Det var længe siden, at jeg sidste havde hørt hans herlige stemme.

Han tog den endelig: ”Angel? Er det dig,” hans stemme var blød som altid, og savnede han med det samme. Hans stemme fik mig altid til at tænke over tingene, hvilket den sikkert også ville gøre om lidt, især da det jeg ville snakke med ham om, var en smule vigtigt.

”Yes yes, men Jonathan jeg mangler dig her, jeg er i krise,” sagde jeg hurtigt.

Han viste straks interesse; ”Sig frem, Angel.” Igen var hans stemme blød, og han viste sig straks som en ægte ven, hvilket han var. Angel var altid det han kaldte mig. Kort for Angelina, betydning af en engel.

Jeg tøvede, men fortalte ham til sidst det hele om Justin, og han var straks klar med et svar, der overraskede mig: ”Altså Justin Bieber og dig, tag dog chancen? Få berømmelse ud af det?” Der var stille, fra os begge. ”Jeg laver sjov med dig, Angel. Du skal afvise alle rygter, hvis du bliver stoppet på gaden, så sig du har en kæreste her hjemme,” sagde han kækt, og jeg overvejede idéen, men var lidt nedtrykt stadigvæk.

”Phillip, feks.?”

Jonathan tøvede stille, ”jeg tænkte nu på … mig.” Han sagde det med en stemme så tøvende, at jeg ikke forstod hans mening med det, men valgte at lade hans idé gå igennem.

”Okay så. Vi er nu kærester.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...