Not Just Another ❃ Justin Bieber

Født i Spanien, bor i Danmark. Mød Mary Angelina Torres. En pige der har været igennem en hård tid, efter hendes forældre kørte sig selv ihjel. Derfor bor hun nu hos bedstevennen Jonathan og hans to søskende og forældre. Med en kendt bedste veninde ved hånden, der flyttede til USA for sin sangkarriere, har Mary et nogenlunde godt liv. Men fem minutter ændrer hele situationen. Pludselig er det ikke kun Marys bedste veninde der er berømt, da Mary bliver bedt om en tjeneste, der viste sig at blive til noget hun aldrig havde troet. Det at spille Justin Biebers kæreste i fem minutter går ikke altid godt for sig, især ikke med paparazzier til stede.



86Likes
598Kommentarer
21124Visninger
AA

20. ”Mary, jeg kan rigtig godt lide dig. Lige siden jeg talte med dig første gang. Du er speciel, på en god måde.”

”Nogle kys?” spurgte jeg undrende, ”hvad mener du?” spurgte jeg endnu engang.

Justin grinede højt og tog en hvis pose frem fra hans ryg, ”der snød jeg dig!” grinede han højt og kastede posen hen til mig. Da jeg åbnede den så jeg de mest fantastiske marengs kys, som jeg ellers kun havde fået i bageren i Danmark. Utroligt Justin havde skaffet dem.

Jeg smilede stort til ham, ”tusinde tak, Justin! Det her er jo meget bedre end det jeg først troede,” grinede jeg, og som jeg havde håbet så Justin nu en lille smule ked af det ud, over han havde tabt til nogle marengs kys. Genialt, siger jeg bare.

Han satte sig på en kontorstol, ”jamen … hvad tænkte du da først?” spurgte han en lille smule sjovt og jeg grinede. Han vidste udmærket godt, hvad jeg havde tænkt, men hvis han ville vide det, skulle han vel vide det. ”At … Du … Jeg troede, at du ville kysse mig. Kort sagt,” sagde jeg hurtigt og mumlende og kiggede ned i dynen, væk fra ham. Jeg havde kun lige nået at se hans påklædning, uden jakke og sko, hvilket vil sige han nok havde mødt Addison på vej op. Han have nogle sorte bukser på og en hvis T-shirt med en mørkerød sweatshirt ud over.

Justin grinede igen, hvilket jeg havde forventet, men blev derefter seriøs: ”Ville du da gerne?” spurgte han, uden jeg kunne gennemskue om han lavede sjov, eller det var seriøst. Om han spurgte om vi rent faktisk skulle kysse.

Da jeg ikke vidste hvad jeg skulle svare, prøvede jeg at snige mig udenom spørgsmålet, ”hvad med dig? Ville du?” spurgte jeg spydigt, og heldigvis hjalp det. Justin begyndte at tænke, og sagde ikke at jeg skulle svare først som små børnehavebørn.

Til sidst smilede han, ”måske,” sagde han for at drille mig, og jeg lagde straks armene over kors. Det var ikke fair. Jeg valgte ikke at snakke til ham, så han evt. troede jeg tænkte, hvilket jeg ikke gjorde. Eller jeg tænkte på ham, men ikke om at tænke på spørgsmålet. ”Men er du så stadig syg?” spurgte han stille, og efter det spørgsmål valgte jeg at kigge på ham.

Det var første gang at hans øjne virkelig talte til mig. De brune øjne jeg først nu lagde mærke til hvor smukke de egentlig var, men jeg smed straks tanken væk. ”Stadig, hvad mener du?” spurgte jeg ham.

”Jeg var selv syg. Indtil i går faktisk,” sagde han.

”Men, så kan du jo blive syg igen,” sagde jeg hurtigt til ham, da jeg af mine forældre ikke havde fået lov til at gå uden for en dør bare dagen efter jeg havde følt mig frisk og rask.

Justin smilede, ”jeg ville hellere besøge dig, lige meget om jeg så bliver sur igen.” Hans stemme overraskede mig. Han mente det. Han mente virkelig at han hellere ville besøge mig. Hvilket gjorde mig ekstremt glad. Hellere mig og blive syg, end at blive rask uden at se mig. Det var først nu, i dette sekund, at jeg så Justin inde bag hans ego. Den falske udstråling var der ikke, han var rigtig, talte sandt og forstod en. Jeg kunne mærke det – endelig. At have fundet ind til ham, gjorde mig ekstremt lettet, over at sådan en sød dreng, havde det, eftersom det først var nu jeg virkelig havde set det.

Jeg smilede stille, ”jeg ville gerne kysse dig,” sagde jeg stille, og skiftede tilbage til det andet taleemne, nu hvor jeg havde fundet ind til Justins – smukke – indre. Jeg kunne mærke hans tilstedeværelse og den var ikke dårlig eller negativ.

Selvfølgelig kom Justin med et overrasket ansigtsudtryk over det jeg lige havde sagt. Han tøvede, ”så er det da ærgerligt at du er syg, så jeg ikke kan kysse dig,” sagde han bedrøvet, og han lød virkelig oprigtigt, i 1) at han ville kysse mig, og 2) at han ikke kunne fordi jeg var syg.

”Men, du sagde jo lige, at du var kommet ..” mere nåede jeg ikke at sige, da hans læber fandt mine. Eftersom det var mit allerførste kys, var jeg lettet over det var kommet så pludselig så jeg ikke skulle have nærmet mig hans hoved, mens hans nærmede sig mit og vide, at nu skete det snart. Det var bare sket, og jeg nød det. Justin træk sig til sidst væk og kiggede på mig med et blik der både sagde undskyld, men også udstrålede glæde.

”Mary, jeg kan godt lide dig. Lige siden jeg talte med dig første gang. Du er speciel, på en god måde.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...