Julens spøgelser

En dag da Alma går til skole, tager hun en genvej, men hører et skrig, en mand vælter gennem et stakit og falder, han bløder og er død. Hende, politiet og hendes nærmeste bliver blandet ind i 4 mord, og hun var øjenvidende til det først...

1Likes
1Kommentarer
1183Visninger
AA

1. 1. december

"Vågn op Alma" råbte Almas mor ned fra køkkenet, "du skal i skole" lød det igen, Almas lillesøster, Maja, løb op ad trapperne, ind på Almas værelse og smed dynen af hende og trak hende i benet, "MOAR, Maja hiver i mine ben, skrid med dig Maja din dumme møjunge" skreg Alma, "Maja lad din søster være i fred og dig Alma, du kalder ikke din søster møjunge, en gang til."
Alma sad nede i køkkenet og spillede på sin nye smarte iPhone, "du skal afsted nu, Alma," Alma tog sin dynejakke på, tasken over skulderen og ud af døren, hun kiggede på sit ur, 25 min. til klokken ville ringe, for at det skulle gå hurtigt, skød hun genvej gennem en baggård, der gik hun tit, men denne gang var det som om alt var lavet om hun var ikke længrer tryk, hun måtte se om vært et hjørne for bare ikke at skrige.
Hun hørte et skrig og det gav et sæt i hende, det lød som om der var kamp et sted tæt på, en mand væltede gennem det stakit der løb rundt om en have, han blødte voldsomt og den blå skjorte han havde på var pletet og rød, hun skreg og hoppede tilbage, hun ville løbe, men var som limet til stedet, hun kunne ikke tage øjne fra den død krop der lå foran hende, manden havde sort bukser på og vidt åbne øjne, munden var også åben som midt et skrig, han var bleg og havde blå øjne og blond hår, der stod hun i et par minuter, så stak hun hånden ned i lommen
og tog sin mobil frem langsomt tastede hun et nummer ind 1-1-2, hun ringede op, "dette er alarmsentralen, tast 1 for at tale med en læge, tast 2 for at tale med en brandmand, tast 3 for at
tale med politiet" hun trykkede 3 og der kom en klar stemme i røret, " det er politiet" "hallo" "ja,
undskyld, der er. En mand. Han er...Død" stammede hun "ja, hvor er du?" "i baggården til
nummer 18 på Alberts Vej," "hvad hedder du?" spurgte han igen "Alma" "ok, Alma er det en du
kender?" "Nej" "ok, er du alene?" "Ja," "er der blod?" sagde han, Alma lukkede øjne "ja" hulkede
hun "vi kommer straks" manden lagde på, Alma sank sammen og kunne ikke holde det tilbage,
hun græd og græd, tog mobilen og ringede op til sin mor, "hallo" "det. Er mig," hulkede hun "hvad
er der skat?" Spurgte hun, "kom, Alberts Vej. 18. Baggård. Nu." "ja." Alma lagde på hun kunne
høre nogle sirener i nærheden.
Alma sad i en stol "hvad skete der?" var der en mand der spurgte hende, hendes mor sad ved siden af hende og holdt den ene arm om hendes skulder.
"Jeg skulle gå til skole, jeg var lidt sent på den, så jeg ville skydde genvej, jeg havde gjordt det før, men da jeg gik i baggården var den ikke som den plejede, jeg var normalt tryg der, men der var en slags uro og jeg blev bange, pludselig hørte jeg et skrig og manden væltede gennem stakitet, han blødte og var død, så ringede jeg til jer" hulkede Alma.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...