Den mørke skov

Anna er en pige på femten år. Hun er ude og cykle i en skov da hun pludselig finder en dagbog. Hun læser i den og finder udad at en mand for over hundrede år siden kender hende og vidste at hun ville finde hans dagbog, men hvordan kan en mand fra det tidligere århundrede vide hvem hun er?

0Likes
0Kommentarer
563Visninger
AA

2. Fortiden

De var byens smukkeste pige alle drengene ville havde dig og alle pigerne ville være som Dem. Din familie var en af byens mest betragtede familier. De havde virkelig et liv med værdig, du fik alt hvad du ville havde. Du var smuk fra tidspunkt du stod op til det De gik i seng. Alle var glade for at havde dig i byen, du kunne gøre den mest kede af det person lykkelig igen. Den måde du kiggede på alting på, og den måde du betragtede skovens mange farver og dyr på. Du var altid glad. Husker alt De kunne bære alle slags af byens smukkeste kjoler, du var smuk udenpå og indeni. Alle begtragtede dig hvis De eventuelt kom gående ned af gaden eller i New Falls park. Du var virkelig noget af det mest perfekte jeg længe havde set på det tidspunkt.

Jeg lukker bogen, og lægger den fra mig ned på den halv ødelagte bænk. "Hvordan kan det være rigtigt, det kan ikke være virkelig det er umuligt, det kan ikke passe, det må det ikke være. Men det kan da ikke være rigtigt, men det var det mit navn står i James robbert dagbog hvem det så end er?" Tænker jeg. Jeg kigger ned på bogen som bare ligge helt fint på den gamle bænk. Jeg tager den op og lader mine fingere klide ned over dagbog`s overflade, mine øjne følger nøje mine fingere der langsomt klider hen over dagbogen. Jeg sad lidt inden at jeg åbnede dagbogen, jeg tager en dyb indånding jeg kan mærke den iskolde luft nærmest trække sig sammen i min hals. Jeg slår op på en helt tilfældig side i dagbogen.

D. 16 Juli 1614.

Jeg skynder mig at smække bogen i igen. "1614? Hvad, men hvordan det er jo lang tid siden, vi er i 2009 nu! Men hvordan kan det overhovedet være rigtigt?" Tænker jeg forvirret. Jeg åbnede bogen igen, jeg prøver at finde den side igen. Det er som om at den side bare er væk fra bogen, som om at den bare er revet ud af dagbogen. "DER!" Råber jeg hørt ud i skoven uden at tænke over det. Jeg kigger hurtigt op for at se om det var nogen der havde hørt mig, men det så det ikke ud som om. Jeg kigger ned i bogen igen, så starter vi hvor vi sluttede.

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...