Den mørke skov

Anna er en pige på femten år. Hun er ude og cykle i en skov da hun pludselig finder en dagbog. Hun læser i den og finder udad at en mand for over hundrede år siden kender hende og vidste at hun ville finde hans dagbog, men hvordan kan en mand fra det tidligere århundrede vide hvem hun er?

0Likes
0Kommentarer
550Visninger
AA

1. Dagbogen

Jeg er ude og cykle, da jeg er halv vejs inde i den mørke skov ser jeg en fin, gammel, læder sort dagbog ligge i vejkanten, jeg kan ikke se så meget af den da min cykel lygte ikke er særlig kraftig. Jeg går langsomt hen mod bogen, da jeg kommer hen ser jeg dens meget fine blanke overflade. Jeg bøjer mig ned og tager bogen op, jeg kører min hånd hen over den for at fjerne alle bladene og sandet. Det første jeg ser er at der står Diary, det var ikke en bog men en dagbog. Jeg åbnede den på første side, der står jeg navn men jeg kan ikke rigtigt se hvad der står. Men af hvad jeg kan se står der James men jeg kan ikke se efternavnet. Jeg slå om på næste side, og jeg ser at der står.

Jeg kender Dem, jeg ved hvem De er, jeg kender alt til Dem Anna, jeg ved at De en dag ville finde min dagbog.

Jeg kigger op. "Hvordan kan en mand kende mig som jeg ikke kender?"  Tænker jeg, jeg lukkede hurtigt dagbogen. Jeg går hen til en gammel bænk der kun står ti meter væk fra mig. Da jeg går hen mod bænken, kigger jeg hen ind i skovens mørke, der er enlig ikke så meget at se udover mørket. Jeg tog et kig op på den mørke himmel, det er som om at alle de høje træer skal til at vælte ned over mig. "Det er godt nok blevet hurtigt mørkt." Tænker jeg og prøver at glemme at mit navn står i en fremmede mands dagbog. 

jeg sat min ventre hånd på bænken, for at mærke om den var våd. Der var ingen tegn på at den var våd, jeg sætter mig, man kan høre hvordan den gammle bænk knirker. jeg sidder lidt inden at jeg åbner dagbogen igen.

Fru. Anna Forbes, jeg ved at De ikke kender mig, men jeg kender Dem. Der er noget om din familie De ikke ved noget om. De er måske meget forvirret måske endda bange, men du skal De ikke være. Undskyld for min uhøflighed, mit navn er James Robbert, jeg kender jo allerede Dem. Men nu ikke så meget om mig, men lad mig fortælle Dem om Deres familie, og din fortid.

Det var D. 14 Juni det var det at jeg så Dem første gang. Jeg husker Dem best som den søde, kloge og utrolige smukke pige, med det lange mørkebrune hår og de smukkeste brune øjne. Det var i New Falls park, huske hvordan De gik og hvordan Deres lange røde kjole dansede rundt om Dem, og hvordan solen elskede Deres hud. Men det jeg husker bedst ved Dem er Deres personlighed og hvordan du vidste alle respekt, ja selv slaverne og de fagtige, og hvordan at alle børne elskede dig. Og den glæde og omsorg som bare lyste ud af dine øjne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...