Fodbold Feber


1Likes
0Kommentarer
707Visninger

1. Opvarmning

"Jeg er virkelig klar til kamp" siger Kasper. Vi skal spille skolefodbold-finalen, mod Taastrup skole. Jeg løber og varmer op, og jeg kan hører hele skolen hepper på os. Skolen har kørt i bus hele vejen til København, bare for at se os spille fodbold. Jeg er meget nervøs, men glæder mig alligevel til at komme ind og spille, men lige inden kampen siger vores træner: "Du starter ude" Jeg blev skuffet og lidt ked af det, fordi jeg føler jeg er bedre end nogle af andre der stater inde. Kampen starter og jeg sidder og kigger på at mit hold spiller. Taastrup har det meste af spillet, og hvis vi ikke snart spiller bedre taber vi. Taastrup har hjørnespark, og de ligger bolden indover og de hætter den ind! 1-0 til Taastup. Alle eleverne fra Taastrup skole jubler og pifter. Kasper råber" Vi kan sagtens vinde, kampen er ikke slut endnu".  2 min før halvleg, får vi staffespark. Kasper skal sparke. Han ligger bolden til rette, og gør sig klar til at sparke. Han løber hen til bolden og sparker i højre side, men den rammer stolpen og ud igen, og Taastrup sparker bolden væk. Dommeren fløjter til halvleg. I halvlegen snakker vi taktik, men det eneste jeg hører er at jeg skal ind og spille i angrebet. Jeg tænker på mine venner, som jeg vil vise at jeg er god til fodbold. 2. halvleg starter, og jeg har sommerfugle i maven. Bolden kommer op til mig lige ude foran deres målfelt, men der kommer en kæmpe forsvarsspiller som løber ind i ryggen på mig, så jeg falder. Vi får frispark, jeg vil selv sparke det. Jeg sparker bolden indover, og målmanden kommer ud og griber den, men han taber den lige ned til Kasper som sparker den ind. 1-1! Jeg fik en dejlig fornemmelse gennem hele kroppen. Efter vores scoring var det som om vi fik troen tilbage. Vi havde strort set alt spillet. Vi pressede meget på og havde store chancer, men vi kunne bare ikke score. Sådan stod det på end til der var 5 min tilbage. Jeg fik bolden inde på midten. Jeg løb med den, og spillede til Kasper som spillede mig igen. Jeg løb ind i målfeltet og skulle lige til at skyde, da jeg blev fældet. Straffespark.. Det kunne afgører hele kampen. Kasper spurgte mig: " Må jeg sparke??" men svarede: "Jeg ville selv sparke!". Jeg lagde bolden til rette, og tog en dyb indånding. Dommeren fløjtede og jeg løb hen til bolden. Jeg så lige ind i målmandens øjne, han var meget koncentreret. Jeg sparkede højt i højre side, og målmanden hoppede til højre, men han redede den ikke!! 2-1 til Korup skole.. Jeg blev så glad, at jeg løb ud og dansede. Eleverne fra vores skole råbte mit navn: "Mathias, Mathias, Mathias". Taastrup skole satsede alt og spurtede frem mod vores mål og skød, men sparkede forbi. Der blev mindre og mindre tid tilbage, jeg sagde til mig selv: "Kom nu, løb nu ud!". Vores målmand sparkede bolden op, og dommeren fløjtede kampen af. Alle spillerne løb hen til mig og bar mig. Hele holdet løb og sang for fulde kraft, alle var så glade, bare ikke dem fra Taastrup skole. Vores træner skulle have en flyvetur, så vi kastede ham op i luften. Efter kampen skulle der deles medaljer ud. Først fik Taastrup, en sølv medalje og bagefter fik vi guld. Jeg fik lov til at tage imod pokalen. Pokalen var så stor, at jeg næsten ikke kunne bærer den. Der blev også udelt en "Kampens spiller-pokal". Den fik jeg. Det var en lille pokal med en guld fodboldstøvle og en guld fodbold. Jeg var meget glad for den. Den beviser at jeg er god til fodbold, og jeg kan noget med en bold. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...