Det nye liv


0Likes
1Kommentarer
773Visninger
AA

1. Livet der bliver forandret

 

Jeg hedder Simon, jeg vil fortælle jer om den dag mit liv blev forandret. "Simon er du oppe?" det er min far nedeunder, han er politimand så han sover ikke så meget. Mit liv er ikke det bedste, men jeg prøver at se det fra den lyse side. Jeg løb nedeunder. " Skal vi nu ud i skoven igen?" spurgte jeg træt. "Ja dit liv bliver jo ikke forandret fra dag til dag vel" svarede han. Mit liv blev forandret den dag, men det vidste han jo ikke. "Nej nej, jeg henter lige mine ting". Dagen gik for det meste med at fiske og med at min far lærte mig at klare sig selv ude i verden, det gik han meget op i. "Hvorfor skal jeg lære at klare mig selv" spurgte jeg. "Livet er ikke en leg Simon, du må lære at kunne klare dig selv" svarede min far med et smil på læben. Jeg ved godt jeg skal kunne klare mig selv nu hvor min mor er væk, men det har været svært, især når min far os måske gik bort." Henter du ikke lige mading til fiskene?" råbte min far. "jo, klart" svarede jeg ham. Jeg løb ned af en lang bakke, jeg løftede hovdet og kunne lige se vores ting ligge på jorden rundt over det hele. Jeg fik et glimt i øjet der jeg løb, jeg kunne ikke forsætte med at løbe, og faldt istedet ned i en lille flod som lå tæt ved træerne. Der var vi vidst gået et par minuter før jeg endelig kunne få kræfter til at rejse mig op. Jeg kiggede rundt, jeg lå stadig nede ved floden. Jeg kunne høre min fars stemme ned fra søen han kaldte på mig, men det var som om jeg ikke kunne tænke på andet end det glimt jeg så. Der kom et glimt længer væk fra igen, jeg kunne ikke se hvad det var, men jeg gik nysgeriret tætter på det. Jeg for pludselig øje på en dør, men det er ikke nogen normal dør. Jeg stak mit hovde igemmen den og inden jeg vidste af det var jeg et helt nyt sted, som om jeg var i et helt nyt liv. Der var så meget lys at jeg ikke kan få åbnet mine øjne. Jeg løb tilbage til døren og ude var jeg, tilbage til skoven."Far, hvor er du!" var det første jeg noget at sige der jeg kom tilbage. Jeg løb forvirret rundt i hele skoven for at finde min far, men kunne ikke få øje på ham noget sted. Men så fandt jeg ham, han var faldt om, jeg kunne se med det samme at han var helt væk. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, hvad jeg skulle tænke eller noget andet. Men jeg var ikke ked af det, på en eller anden måde havde jeg den følse at han stadig levede et sted derude. Jeg gik lige så stille rundt omkring i skoven og var helt tom.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...