Death will never tear us apart

Alt i livet er gråt og mørkt for Sebastian. Der er ingen glæde i det mere, kun sorg og tab. Han lever livet med skyldfølelsen helt oppe til halsen, og ønsker allerhelst at dø, så han kan komme i op til sin savnede... Eller vil han ende i helvede i den evige pinsel? Vil han nogen sinde finde lykken igen? Hvordan vil han i så fald gøre det? Og får han sit ønske om at dø opfyldt?

4Likes
4Kommentarer
1424Visninger
AA

1. Flashback

Det var ligesom en gammel film. Alt var i sort og hvid. Alt hakkede.

Det var i hvert fald sådan jeg så på det hele.

Det var min skyld. Det vidste jeg. Også selvom folk blev ved med at lyve overfor mig. Jeg hadede de mennesker. Foragtede dem af hele mit hjerte. Eller det der var tilbage af det.

 

Det var som om det var mig selv, der faldt. Mig selv, der blev ramt af bilen. Det gjorde lige så ondt på mig, hvis ikke smerten var større endnu. Min lidelse var psykisk. Men hvor ville jeg dog bare ønske, at den var fysisk. Det var værre end den værste fysiske smerte man kunne forstille sig.

Bilens chauffør var gået i panik og kørt ind i en anden bil efter efter at være hamret ind i hende. I min bedste veninde.

Der lå 1000 stykker ødelagt glas på den iskolde jord. Ligesom min sjæl var stykkerne ikke til at sættes sammen igen.

Åh... Hvis jeg dog bare ikke... Hvis jeg ikke havde været så fuld, at jeg knap nok kunne stå på egne ben. Hvis ikke jeg havde insisteret på at tage hjem... Så ville hun have levet endnu.

Tilgiv mig, Monique. Jeg elsker dig stadig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...